Bygmester Solness
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Bygmester Solness.
Skuespil i tre akter
1892.
Faksimile
Faksimile
Bygmester Solness.
Faksimile
Personerne:
Bygmester Halvard Solness.
Fru Aline Solness, hans hustru.
Doktor Herdal, huslæge.
Knut Brovik, forhen arkitekt, nu assistent
hos Solness.
Ragnar Brovik, den gamles søn, tegner.
Kaja Fosli, hans søsterdatter, bogholderske.
Frøken Hilde Wangel.
Nogle damer. Folkemænde på gaden.
(Handlingen foregår hos bygmester Solness.)
Faksimile
1.
Første akt.
Et ru<...>
tarveligt udstyret arbejdsværelse hos bygmester
Solness. Fløjdør på væggen til venstre fører ud til venstre
forstuen. Til højre er døren til husets indre værelser. På bagvæg-
gen en åben dør til tegneværelset. Foran til venstre en pult
˹med˺ bøger, papirer og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I
hjørnet til højre sofa med bord. E{t}n mindre sofa med
bord og et par stole for i forgrunden. Tændte arbejdslam-
per på bordet i arbejdsværelset, på bordet i hjørnet og på
{f}pulten.
Solness. Fløjdør på væggen til venstre fører ud til venstre
forstuen. Til højre er døren til husets indre værelser. På bagvæg-
gen en åben dør til tegneværelset. Foran til venstre en pult
˹med˺ bøger, papirer og skrivesager. Ovenfor døren en ovn. I
hjørnet til højre sofa med bord. E{t}n mindre sofa med
bord og et par stole for i forgrunden. Tændte arbejdslam-
per på bordet i arbejdsværelset, på bordet i hjørnet og på
{f}pulten.
(Inde i
˹tegne˺
arbejds
værelset sidder
˹Knut˺
gamle
Brovik og hans søn
Alfred beskæftiget med konstruktioner og beregninger. Ved
pulten i arbejdsværelset står Kaja Fosli og skriver i ho-
vedbogen. Knut Brovik er en gammel, tynd mand med
hvidt hår og skæg. Han er klædt i en noget luvslidt men
vel vedl{ <...> }igeholdt sort frakke. Bærer blå briller og e{n}t [HIS: Det er muligvis omvendt, «t» som blir overskrevet av «n».] hvidt,
noget gulnet halstørklæde. Alfred Brovik er en ung ˹velklædt˺, lys-
håret, slank mand med en noget ludende holdning.
Kaja Fosli er en spædbygg{t}et ung pige <...> på nogle og tyve år,
omhyggeligt og smagfuldt klædt men af et hektisk udseende.
Alle tre arbejder en t<...> Hun bærer en grøn øjenskærm.
Alle tre arbejder nogen tid i taushed.)
Alfred beskæftiget med konstruktioner og beregninger. Ved
pulten i arbejdsværelset står Kaja Fosli og skriver i ho-
vedbogen. Knut Brovik er en gammel, tynd mand med
hvidt hår og skæg. Han er klædt i en noget luvslidt men
vel vedl{ <...> }igeholdt sort frakke. Bærer blå briller og e{n}t [HIS: Det er muligvis omvendt, «t» som blir overskrevet av «n».] hvidt,
noget gulnet halstørklæde. Alfred Brovik er en ung ˹velklædt˺, lys-
håret, slank mand med en noget ludende holdning.
Kaja Fosli er en spædbygg{t}et ung pige <...> på nogle og tyve år,
omhyggeligt og smagfuldt klædt men af et hektisk udseende.
Alle tre arbejder en t<...> Hun bærer en grøn øjenskærm.
Faksimile
Alle tre arbejder nogen tid i taushed.)
{A}Knut Brovik
(rejser sig pludselig, som i angst, fra tegnebordet, ånder
tungt tungt og besværligt id{t}et han går hen i døråbningen.)
Nej, nu holder jeg det snart ikke længer ud!
Kaja
.
Det er visst værre med
(går hen til ham.)
Det er visst v rent dårligt med dig ikveld, onkel?
Brovik
.Å jeg synes det blir værre dag for dag.
Alfred
(har rejst sig og kommer nærmere.)
Du skulde helst gå hjem, far. Prøve på at få sove
lidt –
lidt –
Brovik
(utålmodig.)
Gå til sengs kanske? Vil d{
<...>
}u da at jeg rent skal kvæles!
Kaja
.Men gå en liden tur da –
Alfred
.Ja gør det. Jeg skal gå med dig.
Brovik
.Faksimile
Jeg går ikke før han kommer. Ikveld vil jeg snakke ˹rent ud˺
med ham – (bittert.) <...> med ham – principalen.
med ham – (bittert.) <...> med ham – principalen.
Kaja
(angst.)
Å nej, onkel, – vent ˹da endelig˺ med det!
Alfred
.Ja, heller vente, far!
Brovik
(trækker vejret besværligt.)
Hah, – hah –! Jeg har nok ikke tid til at vente ret
længe nu.
længe nu.
Kaja
(lyttende.)
Hys!. Nu hører jeg ham nede i trappen!
(De går alle tre til sit arbejde igen. Kort stilhed.)
(Bygmester Halvard Solness kommer ind gennem
forstuedøren. Han er en kraftig mand, sund og stærk.
Noget til års, med mørkt tætklippet, tykt, lidt gråsprængt
hår, mørk knebelsbart og mørke, b<...> svære {j}øjenbryn.
Har bærer en grågrøn tilknappet jakke med ståkrave
og brede brystslag. På hodet har han en blød, grå filt-
hat og under armen et par mapper.)
forstuedøren. Han er en kraftig mand, sund og stærk.
Noget til års, med mørkt tætklippet, tykt, lidt gråsprængt
hår, mørk knebelsbart og mørke, b<...> svære {j}øjenbryn.
Har bærer en grågrøn tilknappet jakke med ståkrave
og brede brystslag. På hodet har han en blød, grå filt-
hat og under armen et par mapper.)
Faksimile
Solness
(ved døren, peger spørgende mod tegneværelset og spørger
sagte:) hviskende:)
Er de gået?
Kaja
(sagte, ryster på hodet.)
Nej.
(Hun tager øjenskærmen af.)
/
(Solness går fremover gulvet, kaster sin hat på en stol,
oglægger mapperne på bo{d}rdet ved hjørnesofaen.) og går
så atter hen imod pulten. Kaja skriver uafbrudt men
synes nervøst urolig.)
oglægger mapperne på bo{d}rdet ved hjørnesofaen.) og går
så atter hen imod pulten. Kaja skriver uafbrudt men
synes nervøst urolig.)
Solness
(højt.)
Hvad er det for noget, De står og fører ind der, frø-
ken Fosli?
ken Fosli?
Kaja
(farer sammen.)
Å det er bare noget, som –
Solness
.La’ mig få sé, frøken. (bøjer sig over hende, lader
som om han ser i hovedbogen og hvisker:)
Kaja?
som om han ser i hovedbogen og hvisker:)
Kaja?
Faksimile
2.
Kaja
(skrivende, sagte.)
Ja?
Solness
Hvorfor tar De altid den skærmen af når jeg kommer?
Kaja
,
(som før.)
Jo, for jeg ser så styg ud med den.
Solness
,
<...>
(smiler.)
Vil De ikke gerne det da, Kaja?
Kaja
(skotter halvt op til ham.)
Ikke for nogen pris i verden. Ikke i Deres øjne.
Solness
(stryger hende let over håret.)
Stakkers, stakkers lille Kaja.
Kaja
(dukker hodet.)
Hys, den kan høre Dem!
(Solness driver henover gulvet ˹mod højre, vender om˺ og standser ved døren
til tegneværelset.)
Faksimile
til tegneværelset.)
Solness
.Har nogen været her og spurgt efter mig?
Alfred
(rejser sig.)
Ja, de unge folk, som vil ha’ bygget villa ude ved Løv-
strand.
strand.
Solness
,
(brummende.)
Nå, de? Ja, de får vente. Jeg er ikke på det rene med
mig selv om planen endnu.
mig selv om planen endnu.
Alfred
(noget nølende.)
Det var dem så svært om at gøre at få tegningerne snart.
Solness
(som før.)
Ja, gud bevar’s, det vil de jo allesammen.
Brovik
(ser op.)
For de går og længter så urimelig efter at få flytte ind
i sit eget, sa’ de.
i sit eget, sa’ de.
Solness
.Faksimile
Ja vel; ja vel. En kender det! Og så tar de det slig,
som det bedst kan falde sig. Får sig så’n en – en bolig.
Et slags tilholdssted bare. Men ikke noget hjem. Nej
tak! La’ dem så heller vende sig til en anden!
som det bedst kan falde sig. Får sig så’n en – en bolig.
Et slags tilholdssted bare. Men ikke noget hjem. Nej
tak! La’ dem så heller vende sig til en anden!
Brovik
(skyder brillerne op i panden og ser studsende på ham.)
Til en anden? Vilde De gi’ det arbejde fra Dem.
Solness
(utålmodig.)
Ja, ja, ja, for fanden! Hvis endelig så skal være, så –.
Heller det end at bygge bort i vejr og vind. (udbrydende)
For jeg kender jo ikke videre til de folk endnu!
Heller det end at bygge bort i vejr og vind. (udbrydende)
For jeg kender jo ikke videre til de folk endnu!
Brovik
.Folkene er solide nok. Alfred kender dem. Han van-
ker i familjen. Svært solide folk.
ker i familjen. Svært solide folk.
Solness
.Å, solide, – solide! Det er jo sletikke det, jeg mener. Her-
re gud, – forstår ikke De mig heller nu. (heftig.) Jeg vil ik-
ke ha’ noget [HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «med de fremmede».]mennesker at skaffe. La’ dem vende sig[HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «til».] hvem
de vil for mig!
re gud, – forstår ikke De mig heller nu. (heftig.) Jeg vil ik-
ke ha’ noget [HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «med de fremmede».]mennesker at skaffe. La’ dem vende sig[HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «til».] hvem
de vil for mig!
Solness
(mut.)
Ja, det er. – For en gangs skyld.
(Brovik veksler et blik med Alfred, som gør en adva-
rende bevægelse. Derpå går han ind i det forreste værelse.)
rende bevægelse. Derpå går han ind i det forreste værelse.)
Brovik
.Må jeg få lov til at tale et par ord med Dem?
Solness
.Gerne det.
Brovik
(til Kaja.)
Gå der ind så længe, du.
Kaja
(urolig.)
Å, men onkel –
Brovik
.Gør som jeg siger, barn. Og luk døren efter dig.
(Kaja går nølende ind i tegneværelset, kaster et ængste-
ligt blik til {s}Solness og lukker døren.)
ligt blik til {s}Solness og lukker døren.)
Jeg vil ikke at de stakkers barnene skal vide, hvor
ilde det har sig med mig.
ilde det har sig med mig.
Solness
.Ja, De ser svært klejn ud nu om dagene.
Bro{
<...>
}vik
.Med mig er det snart forbi. Kræfterne tar af fra den
ene dagen til den anden.
ene dagen til den anden.
Solness
,
r<...>
(rykker i lænest{
<...>
}olen.)
Sæt Dem lidt.
Brovik
.Tak, – må jeg det?
Solness
(rykker lænestolen lidt tilrette.)
Her. Vær så god. – Nå?
Brovik
.Ja, det er jo dette her med Alfred som er det tyngste.
Hvad skal det bli’ til med ham?
Hvad skal det bli’ til med ham?
Solness
.Deres søn blir naturligvis her hos mig så længe
han bare vil.
han bare vil.
Faksimile
Brovik
.Ja men det er jo netop det han ikke vil. Ikke synes
at han kan – nu længer.
at han kan – nu længer.
Solness
.Nå, han er da ganske godt aflagt, skulde jeg tro. Men
skulde han forlange mere, så skal jeg ikke være uvillig
til at –
skulde han forlange mere, så skal jeg ikke være uvillig
til at –
Brovik
.Nej, nej, det er sletikke det. Men han må da engang
få lejlighed til at arbejde på egen hånd, han også.
få lejlighed til at arbejde på egen hånd, han også.
Solness
.Tror De at Alfred har alle de rigtige evner til det.
Brovik
.Solness
.Nå men han har jo ingenting lært – sådan grundigt.
Undtagen det at tegne da.
Undtagen det at tegne da.
Brovik
(ser med lønligt had på ham og siger hæst:)
Faksimile
De havde heller ikke lært af faget dengang De stod
i tjeneste hos mig, Men De la’ i vej ligefuldt, De. <...>
(drager vej{ en }ret tungt.) Og slog Dem op. Og tog luven
både fra mig og fra så mange andre.
i tjeneste hos mig, Men De la’ i vej ligefuldt, De. <...>
(drager vej{ en }ret tungt.) Og slog Dem op. Og tog luven
både fra mig og fra så mange andre.
Solness
.Ja, ser De det! Sligt kan nogen hver udsætte sig for –
Brovik
.Nå, men De da ikke ha’ hjerte til at la’ mig gå
i graven uden at få sé, hvad gutten duer til. Og
så vilde jeg jo gerne sé dem gifte også, før jeg går
bort.
i graven uden at få sé, hvad gutten duer til. Og
så vilde jeg jo gerne sé dem gifte også, før jeg går
bort.
Solness
,
(lidt hvast.)
Er det hende, som vil ha’ det så?
Brovik
.Ikke Kaja så meget. Men Alfred snakker hver
dag om det. (bønligt.) De må, – De må hjælpe ham
til noget selvstændigt arbejde nu! Jeg må få sé
noget, som { <...> }Alfred har gjort. Hører De det!
dag om det. (bønligt.) De må, – De må hjælpe ham
til noget selvstændigt arbejde nu! Jeg må få sé
noget, som { <...> }Alfred har gjort. Hører De det!
Solness
(arrig.)
Brovik
.Han kan få en pen bestilling nu netop. – Et stort ˹arbejde.
˺
Solness
.Kan han?
Brovik
Hvis De vil gi vilde gi’ Deres samtykke.
Solness
.Hvad slags arbejde kan det være?er det?
Brovik
.
(noget nølende.)
Han kan få bygge den villaen ude på Løvstrand.
Solness
.
Den! Men den skal jo jeg selv bygge!
Brovik
.Å, De har jo ikke videre lyst til det.
Solness
(opfarende.)
Ikke lyst! Jeg! Hvem tør sige det?
Brovik
.Det sa’ De jo selv nu for nylig.
Brovik
.Ja. Han kender jo familjen. Og så har han, – så’n
for moro<...> skyld, – gjort tegninger og overslag og alt
sammen –
for moro<...> skyld, – gjort tegninger og overslag og alt
sammen –
Solness
.Og de tegningerne, de er de fornøjet med? De som
skal bo der?
skal bo der?
Brovik
.Ja; men bare dersom De vilde se på dem igennem og
oggodkende dem.
oggodkende dem.
Solness
.Så vilde de la’ Alfred bygge hjemmet for sig?
Brovik
.
J De likte så svært godt,[HIS: Her mangler det noe. Førstetrykket har «det, som»
] han vilde ha’ frem. De syntes
det var noget så aldeles ny altsammen – dette her.
det var noget så aldeles ny altsammen – dette her.
Solness
.Åhå, – nyt! Ikke sligt noget gammeldags noget,
som det jeg plejer bygge!
som det jeg plejer bygge!
Brov{
<...>
}ik
.De syntes det var noget andet.
Faksimile
Solness
.
(i undertrykt forbit{t}relse.)
Det var altså til Alfred de kom her mens jeg var
ude!
ude!
Bro{
<...>
}vik
.De kom for at hilse på Dem og spørge om De kunde
være villig til at træde tilbage ifald De fandt at teg-
Alfreds { <...> }tegninger –
være villig til at træde tilbage ifald De fandt at teg-
Alfreds { <...> }tegninger –
Solness
Træde tilbage! Jeg! Træde tilbage for Deres søn!
Brovik
.Træde tilbage fra aftalen, mente de.
Solness
.Å, det kommer jo ud på et. (lér forbittret.) Ja så
da! Halvard Solness – han skal begynde at træde
tilbage nu! Gi’ plads! Gi’ plads for de, som yngre
er! For de aller yngste kanske! Bare gi’ plads! Plads!
Plads!
da! Halvard Solness – han skal begynde at træde
tilbage nu! Gi’ plads! Gi’ plads for de, som yngre
er! For de aller yngste kanske! Bare gi’ plads! Plads!
Plads!
Brovig
.Herre gud, her er da vel plads til mere flere end
en eneste en –
en eneste en –
Solness
.Faksimile
Å, her er ikke så svært rundeligt med {l}plads hel-
ler. Nå, det får nu være som det vil. Men jeg træ-
der aldrig tilbage! Viger aldrig for nogen! Aldrig
frivilligt! Aldrig i denne verden gør jeg det!
ler. Nå, det får nu være som det vil. Men jeg træ-
der aldrig tilbage! Viger aldrig for nogen! Aldrig
frivilligt! Aldrig i denne verden gør jeg det!
Brovik
(rejser sig med møje.)
Solness
(vender sig halvt til siden og mumler.)
Hm, – spør’ da ikke mere nu.
Brovik
.Jo, svar mig på det. Skal jeg gå så rent fattig ud af
livet?
livet?
Solness
(synes at kæmpe med sig selv, derpå siger han med
lav men fast stemme:)
De får gå ud af livet slig, som De bedst véd og
kan.
kan.
Brovik
.Må så være da.
Faksimile
(Han går opover gulvet.)
Solness
(går efter ham, halvt fortvilet.)
Ja, for jeg kan ikke andet, skønner De! Jeg er nu
engang slig, som jeg er! Og jeg kan da ikke skabe
mig om heller!
engang slig, som jeg er! Og jeg kan da ikke skabe
mig om heller!
Brovik
Nej, nej, – De kan vel ikke det. (vakler og standser
ved sofabordet.) Får jeg lov til at ta’ et glas vand?
ved sofabordet.) Får jeg lov til at ta’ et glas vand?
Solness
.Vær så god.
(Skænker i rækker ham glasset.)
Brovik
.Tak.
(drikker og sætter glasset fra sig.)
Solness går hen og lukker op døren til tegne-
værelset.)
værelset.)
Solness
.Alfred, – De får komme og følge Deres far hjem.
(Alfred rejser sig hurtigt. Han og Kaja kommer
ind i arbejdsværelset.)
ind i arbejdsværelset.)
Brovik
.Tag mig under armen. Så går vi.
Alfred
.Ja vel. Tag på dig, du også, Kaja.
Solness
.Frøken Fosli må bli efter. Bare et lidet øjeblik. Jeg
har et brev, som må skrives.
har et brev, som må skrives.
Brovik
,
(ser på Solness.)
God nat. Sov godt – om De kan.
Solness
.God nat.
(Gamle Brovik og Alfred går ud gennem forstue-
døren. Kaja går hen til pulten. Solness står med
{ <...> }ludende hode ved lænestolen til højre.)
døren. Kaja går hen til pulten. Solness står med
{ <...> }ludende hode ved lænestolen til højre.)
Kaja
(usikker.)
Er der noget brev –?
Solness
(kort.)
Nej visst er der ikke, nej. (ser baskt på hende.) Kaja!
Faksimile
Kaja
(angst, sagte.)
Ja?
Solness
(peger med fingeren mod gulvet.)
Kom her hen! S{
<...>
}traks!
Kaja
.Ja.
(går nølende nogle skridt.)
(går nølende nogle skridt.)
Hvad vil De m
<...>
Solness
.Nærmere!
Kaja
(adlyder.)
Hvad vil De mig?
Solness
(ser en stund på hende.)
Er det Dem, jeg kan takke for dette her?
Kaja
.Nej nej, tro da ikke det!
Solness
.Men gifte Dem – det vil De jo nu.
Kaja
.Faksimile
Kaja
(sagte.)
Alfred og jeg har været forlovet i fire-fem år, og så –
Solness
.Og så synes De det får ha’ en ende. Er det ikke så?
Kaja
.Alfred og onkel siger at jeg skal. Og så får jeg jo
føje mig da.
føje mig da.
Solness
(mildere.)
Kaja, holder De nu ikke i grunden ikke lidt af ham
også?
også?
Kaja
.Jeg holdt svært meget af Alfred – før jeg kom her
til Dem –
til Dem –
Solness
.Men ikke nu længer? Slet ikke?
Kaja
(lidenskabeligt, folder hænderne imod ham.)
Å, De véd jo at
<...>
nu holder jeg bare af en eneste én. Ik-
ke af nogen anden i hele verden. Kommer aldrig til at
holde af nogen anden.
ke af nogen anden i hele verden. Kommer aldrig til at
holde af nogen anden.
Solness
.Faksimile
Ja, det siger De. Og så går De fra mig alligevel. La’r
mig sidde her alene med det altsammen.
mig sidde her alene med det altsammen.
Kaja
.Men kunde jeg da ikke få bli hos Dem om også
Alfred –?
Alfred –?
Solness
.Nej nej, det går aldeles ikke. Går Alfred sin vej og
gir sig til at arbejde på egen hånd, så får han ˹selv˺ brug for
Dem.
gir sig til at arbejde på egen hånd, så får han ˹selv˺ brug for
Dem.
Kaja
(vrider hænderne.)
Å jeg synes ikke at jeg kan skilles fra Dem! Det er
da så rent ˹rent˺ umuligt, synes jeg!
da så rent ˹rent˺ umuligt, synes jeg!
Solness
.Så se at De kan få Alfred bort fra de du{
<...>
}mme ind-
fald. Gift Dem med ham så meget De vil – (retter sig)
Ja, ja, jeg mener, få ham til at bli’ i sin gode stilling
her hos mig. For så kan jeg jo få beholde Dem også,
kære Kaja.
fald. Gift Dem med ham så meget De vil – (retter sig)
Ja, ja, jeg mener, få ham til at bli’ i sin gode stilling
her hos mig. For så kan jeg jo få beholde Dem også,
kære Kaja.
Kaja
.Å ja, hvor dejligt det vilde være om det kunde mage
sig så!
sig så!
For jeg kan ikke være Dem foruden. M{
<...>
}å {
<...>
}ha’ Dem hos
mig her hver eneste dag.
mig her hver eneste dag.
Kaja
(nervøst henreven.)
Å gud! Å gud!
Solness
(kysser hende på håret.)
Kaja! Kaja!
Kaja
(segner ned for ham.)
Å, hvor snil De er imod mig! Hvor usigelig snil De
er!
er!
Solness
(hurtigt.)
Rejs Dem! Rejs Dem da, for –! Jeg synes jeg hører
nogen!
nogen!
(Han hjælper hende op. Hun vakler hen til pulten.
Fru Solness kommer i døren. Hun ser mager og udtæret
ud, med spor af fordums skønhed. Hel<...> Blonde hænge-
krøller. Elegant, helt sort klædt. Taler med klagende
stemme og noget slæbende.)
Fru Solness kommer i døren. Hun ser mager og udtæret
ud, med spor af fordums skønhed. Hel<...> Blonde hænge-
krøller. Elegant, helt sort klædt. Taler med klagende
stemme og noget slæbende.)
Faksimile
Fru Solness
(i døren.)
Halvard!
Solness
(vender sig.)
Å, er du der, kære –?
Fru Solness
(med et blik på Kaja.)
Jeg kommer nok til ulejlighed, jeg, kan jeg skønne.
Solness
.Aldeles ikke. Frøken Fosli har bare et lid{t}et brev at
skrive.
skrive.
Fru Solness
.Ja, jeg ser det.
Solness
.Hvad var det så du vilde mig, Aline?
Fru Solness
.Jeg vilde bare si’ at doktor Herdal sidder inde i hjør-
nestuen. Kommer du kanske ind, du også, Halvard?
nestuen. Kommer du kanske ind, du også, Halvard?
Solness
(ser mistænksomt på hende.)
Hm, – vil doktoren så nødvendigt snakke med mig, du?
Faksimile
Fru Solness
.Nej, så nødvendig just ikke. Han kom indom til på be-
søg til mig. Og så vilde han jo gerne hilse på dig med det
samme.
søg til mig. Og så vilde han jo gerne hilse på dig med det
samme.
Solness
(lér stille.)
Kan tænke mig det, ja. Nå, så får du be’ ham vente
lidt.
lidt.
Fru Solness
.Og så kommer du ind til ham siden?
Solness
.Kanske det. Siden, – siden, kære. Om lidt.
Fru Solness
(atter med et blik til Kaja.)
Ja, glem det nu bare ikke, Halvard.
(Træker sig tilbage og lukker døren efter sig.)
Kaja
(sagte.)
Å gud, – å gud, – fruen tænker visst noget ondt om
mig!
mig!
Solness
.Å, slet ikke det. Ikke mere end vanligt ialfald. Men
det er bedst at De går nu alligevel, Kaja.
Faksimile
det er bedst at De går nu alligevel, Kaja.
Kaja
.Ja, ja, nu må jeg gå.
Solness
,
Og så
(strængt.)
Og så bringer De dette her andet i orden for mig. Hø-
rer De det!
rer De det!
Kaja
.Å, gid det så sandt stod til mig, så –
Solness
.Jeg vil ha’ det i orden, siger jeg.
Kaja
,
(angstfuldt.)
Går det ikke på anden måde, så skal jeg gerne gøre
det forbi med ham –
det forbi med ham –
Solness
(opfarende.)
Gøre det forbi!
Kaja
.Ja, heller det. For jeg må, jeg må få bli’ her hos
Dem! Kan ikke gå ifra Dem! Rent umuligt det!
Dem! Kan ikke gå ifra Dem! Rent umuligt det!
Men, for fan’, Alfred da! Det er jo netop Alfred,
som jeg –!
som jeg –!
Kaja
(ser på ham med forskrækkede øjne.)
Er det mest for Alfreds skyld at, – at –?
Solness
,
(fatter sig.)
Kaja
.Ja, ja, god nat da.
Solness
.God nat. (idet hun vil gå.) Å, hør her! Lig-
ger Alfreds tegninger derinde?
ger Alfreds tegninger derinde?
Kaja
.Ja, jeg så ikke han tog dem med sig.
Solness
.Kaja
,
(glad.)
Å ja gør endelig det!
Solness
.For Deres skyld, kære Kaja. Nå, lad mig så få
dem, hører De!
dem, hører De!
(Kaja skynder sig ind i tegneværelset, roder
ængstelig i bordskuffen, finder mappen og
bringer den.)
ængstelig i bordskuffen, finder mappen og
bringer den.)
Kaja
.Her er alle tegningerne.
Solness
.Godt. Læg dem der på bordet.
Kaja
(lægger mappen fra sig.)
Godt nat da. Og tænk godt og snilt på mig.
Solness
.Å, det gør jeg jo altid. God nat, kære lille Kaja. –
Se så –!
Se så –!
(Fru Solness og doktor Herdal kommer gennem
døren til højre. Han er en ældre, fyldig herre med rundt
veltilfreds ansigt, skægløs, har tyndt lyst hår og bærer
guldbriller.)
døren til højre. Han er en ældre, fyldig herre med rundt
Faksimile
veltilfreds ansigt, skægløs, har tyndt lyst hår og bærer
guldbriller.)
Fru Solness
(endnu i døren.)
Halvard, nu kan jeg ikke holde på doktoren længer.
Solness
.Nå, kom De bare her.
Fru Solness
.Alt færdig med brevet, frøken.
Kaja
(forvirret.)
Brevet –?
Solness
.Ja, det var et ganske kort et.
Fru Solness
.Det må visst ha’ været svært kort.
Solness
.Ja, godnat da, frøken Fosli. Og kom så betids igen
imorgen.
imorgen.
Kaja
.Det skal jeg nok. – God nat, frue.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)
Faksimile
Fru Solness
.Det må være godt for dig, det, Halvard, at du har fåt
fat på denne frøkenen.
fat på denne frøkenen.
Solness
.Ja såmænd. Hun er brugbar til noget af hvert, hun.
Fru Solness
.Hun lader til det.
Doktor Herdal
.Flink i bogførsel også?
Solness
.Nå, – en deacutel øvelse har hun jo altid fåt i disse to år.
Og så er hun snil og villig til hvad det skal være.
Og så er hun snil og villig til hvad det skal være.
Fru Solness
.Ja, det må jo være en stor behagelighed –
Solness
.Det er det. Især når en ikke er forvænt i så henseende.
Fru Solness
.Kan du sige det, Halvard?
Solness
.Å nej, nej, kære Aline. Jeg be’r om forladelse.
Fru Solness
.Doktor Herdal
.Bare jeg har gjort det sygebesøget så kommer jeg.
Fru Solness
.Tak for det.
(Hun går ud gennem døren til højre.)
Solness
.Har De hastværk, doktor.
Doktor Herdal
.Nej, på ingen måde.
Solness
.Må jeg så få snakke lidt med Dem da?
Doktor Herdal
.Ja, særdeles gerne.
Solness
.Så lad os sætte os ned. (de tar plads ved bordet til højre.)
Sig mig, – mærked De noget hos Aline?
Sig mig, – mærked De noget hos Aline?
Doktor Herdal
.Nu, da hun var her inde, mener De?
Solness
.Ja. Ligeover for mig. La’ De mærke til noget?
Ja, for fanden, – en kunde da ikke godt undgå at læg-
ge mærke til at Deres hustru – hm –
ge mærke til at Deres hustru – hm –
Solness
Nå?
Doktor Herdal
.– at Deres hustru ikke synes vid{
re
}ere godt om denne frø-
ken Fosli.
ken Fosli.
Solness
.Ikke andet? Det har jeg selv mærket, det.
Doktor Herdal
Og det er jo ikke så underligt endda, synes jeg –
Solness
Hvilket?
Doktor Herdal
.At hun ikke præcist liker at De sådan dagstødt har
et andet fruentimmer hos Dem.
et andet fruentimmer hos Dem.
Solness
.Nej, nej, De kan ha’ ret i det. Og Aline også. Men den
ting, – det kan nu ikke være anderledes, det.
ting, – det kan nu ikke være anderledes, det.
Doktor Herdal
.
{H}Kunde De da ikke ta’ Dem en kontorist da?
Faksimile
Solness
.Den første den bedste fyr! Nej tak, – det kan jeg ikke være
tjent med.
tjent med.
Doktor Herdal
.Men når nu Deres hustru, – så {
<...>
}svag, som hun er –.
Når hun nu ikke tåler at sé på dette her?
Når hun nu ikke tåler at sé på dette her?
Solness
Ja, det får i guds navn være det samme, – havde jeg nær
sagt. Jeg må beholde Kaja Fosli. Kan ikke bruge no-
gen anden end netop hende.
sagt. Jeg må beholde Kaja Fosli. Kan ikke bruge no-
gen anden end netop hende.
Doktor Herdal
.Ingen anden?
Solness
.Nej, ingen anden.
Doktor Herdal
(rykker sin stol nærmere.)
Hør nu herr, kære herr Solness. Må jeg få lov til at
gøre Dem et spørsmål i al fortrolighed?
gøre Dem et spørsmål i al fortrolighed?
Solness
.Ja, vær så god.
Doktor Herdal
.Solness
.Det har de. Det er visst og sandt. Men –?
Doktor Herdal
.Nå{,}. Hør så her. Når nu Deres hustru aldeles ikke
kan udstå denne Kaja Fosli –
kan udstå denne Kaja Fosli –
Solness
.Ja, hvad så?
Doktor Herdal
.– har hun da aldeles ikke den ringeste grund for denne
uvilkårlige uvilje?
uvilkårlige uvilje?
Solness
(ser på ham og rejser sig.)
Åhå!
Doktor Herdal
.
Har hun ikke det?
Solness
,
(kort og bestemt.)
Nej.
Doktor Herdal
.Slet aldeles ingen grund altså?
Doktor Herdal
.Jeg véd at De har kendt mange kvinder i Deres
liv –
liv –
Solness
.Ja, det har jeg.
Doktor Herdal
Og syntes ganske godt om enke{
<...>
}lte af dem også.
Solness
Å ja, det med.
Doktor Herdal
Men i dette her, – i dette med frøken Fosli –? Her
er der altså ikke sligt noget med i spillet?
er der altså ikke sligt noget med i spillet?
Solness
.Nej. Ikke nogetsomhelst – fra min side.
Doktor Herdal
Men fra hendes da?
Solness
.Det har De ingen ret til at spørge om.
Doktor Herdal
Det var Deres hustrus instinkt, vi gik ud fra.
Solness
.Faksimile
Var så, ja. Og for så vidt –. Alines instinkt, – det
har på en viss måde ståt sin prøve.
har på en viss måde ståt sin prøve.
Doktor Herdal
.
Nu vil jeg for Nå, – ser vi det!
Solness
(sætter sig.)
Jeg vil fortælle Dem en underlig historie, doktor.
Hvis De vil høre på den da.
Hvis De vil høre på den da.
Doktor Herdal
Jeg hører gerne på underlige historier.
Solness
.Nå da. De véd sagtens at jeg tog Knut Brovik og søn-
nen i min tjeneste. For en syv-otte år siden. Da det var
gået så rent tilagters med den gamle.
nen i min tjeneste. For en syv-otte år siden. Da det var
gået så rent tilagters med den gamle.
Doktor Herdal
.Det kender jeg så nogenlunde, ja.
Solness
.De er i grunden et par flinke fyrer, de to. Det vil si’,
når de ikke får gå på egen hånd. Men så for godt og
vel f et pa år siden {s}fandt han, sønnen, på at for-
love sig og så, naturligvis, så skulde han g<...> begyn-
de at bygge selv. De tænker altid på sligt noget, de unge.
når de ikke får gå på egen hånd. Men så for godt og
vel f et pa år siden {s}fandt han, sønnen, på at for-
love sig og så, naturligvis, så skulde han g<...> begyn-
de at bygge selv. De tænker altid på sligt noget, de unge.
Faksimile
Doktor Herdal
(lér.)
Ja, de har den uvane at de gerne vil sammen.
Solness
.Nå. Det var jeg naturligvis ikke tjent med. Hm, – for
jeg havde brug for dem til beregninger af bæreevne og
kubikindhold – og alt det dævelskab, ser De.
jeg havde brug for dem til beregninger af bæreevne og
kubikindhold – og alt det dævelskab, ser De.
Doktor Herdal
.Å ja, det hører vel med, det også.
Solness
.Gør så ja. Men Alfred, – han skulde og han vilde
begynde på egen hånd. Alt det, at jeg var villig til at
lægge på lønnen, lige meget hjalp det.
begynde på egen hånd. Alt det, at jeg var villig til at
lægge på lønnen, lige meget hjalp det.
Doktor Herdal
.Å nej, når de unge fyrerne først kommer på de tan-
ker så –
ker så –
Solness
.Men så en dag kom hun her ind til dem i et ærende.
Og da jeg fik sé hvor inderlig forgabte de to var i hver-
andre, så slog den tanke ned i mig: kunde jeg få hen-
de i tjeneste, så blev kanske de <...> han også.
Og da jeg fik sé hvor inderlig forgabte de to var i hver-
andre, så slog den tanke ned i mig: kunde jeg få hen-
de i tjeneste, så blev kanske de <...> han også.
Solness
.Ja, men jeg sa’ ikke et ord til hende om den ting.
Bare snakked lidt venligt med hende om et og an-
det. Og hun kendte ikke mig dengang. Og jeg altså
ikke hende heller –
Bare snakked lidt venligt med hende om et og an-
det. Og hun kendte ikke mig dengang. Og jeg altså
ikke hende heller –
Doktor Herdal
.Nå?
Solness
.Men så, den næste dag, så’n udover kvælden da
de to andre var gåt hjem, så kom hun til mig her
igen og {s}gav sig til at snakke som om vi havde
truffet en aftale. Akkurat om det som jeg bare
havde ønsket, {ne}men sletikke sagt o<...> et ord om.
de to andre var gåt hjem, så kom hun til mig her
igen og {s}gav sig til at snakke som om vi havde
truffet en aftale. Akkurat om det som jeg bare
havde ønsket, {ne}men sletikke sagt o<...> et ord om.
Doktor Herdal
.Det var ret mærkeligt.
Solness
.Ja, var det ikke? Hun vilde vide hvad hun havde at
gøre, – om hun kunde få begynde den næste dag, –
og sligt noget.
gøre, – om hun kunde få begynde den næste dag, –
og sligt noget.
Doktor Herdal
.Solness
.Det faldt mig også ind i førstningen. Men nej, der
var ikke så. Fra ham gled hun ligesom rent bort da
hun kom her til mig.
var ikke så. Fra ham gled hun ligesom rent bort da
hun kom her til mig.
Doktor Herdal
.Gled over til D{
<...>
}em da?
Solness
.Ja, så helt og holdent. Kan ikke ha’ øjnene fra mig. ˹Føler det, når jeg ser på hende˺
Skælver og ryster bare jeg kommer i nærheden af hende.
H{m}vad synes De om det?
Skælver og ryster bare jeg kommer i nærheden af hende.
H{m}vad synes De om det?
Doktor Herdal
.Hm, – det lar je<...>
sig jo nok forklare.
Solness
.Nå, men det andet de? Det, at hun trode jeg havde
sagt hende, hvad jeg bare havde ønsket og villet – så-
dan i stilhed?
sagt hende, hvad jeg bare havde ønsket og villet – så-
dan i stilhed?
Doktor Herdal
.Ja, det er jo ret mærkeligt.
Solness
.Kan De forklare Dem sligt noget, doktor?
Solness
.Kunde tænke mig det på forhånd. Derfor så har
jeg aldrig før villet ˹snakke˺ tale om det heller. Men det er så for-
bandet brydsomt for mig alt dette her, skønner De. Her
må jeg gå dagstødt og lade som om –. Men jeg kan ikke
andet. For render hun ifra mig, – så går Alfred sin vej
også.
jeg aldrig før villet ˹snakke˺ tale om det heller. Men det er så for-
bandet brydsomt for mig alt dette her, skønner De. Her
må jeg gå dagstødt og lade som om –. Men jeg kan ikke
andet. For render hun ifra mig, – så går Alfred sin vej
også.
{H}Doktor Herdal
.Og De har ikke fortalt Deres hustru sammenhængen
i dette?
i dette?
Solness
.Nej.
Doktor Herdal
.Men hvorfor i al verden gør De ikke det da?
Solness
(ser fast på ham og siger dæmpet.)
Fordi jeg synes der ligger ligesom en slags velgørende
selvpinsel for mig i det at la’ Aline få gøre mig uret.
selvpinsel for mig i det at la’ Aline få gøre mig uret.
Doktor Herdal
(ryster på ho{ <...> }det.)
Dette her forstår jeg ikke det guds skabte ord af.
Faksimile
Solness
.Jo, ser De, – for det er da ligesom en smule afdrag
på en bundløs, umådelig gæld –
på en bundløs, umådelig gæld –
Doktor Herdal
.Til Deres hustru?
Solness
.Ja. Og det letter jo altid lidt op i sindet. En kan
få puste friere ud en stund da, forstår De.
få puste friere ud en stund da, forstår De.
Doktor Herdal
.Nej, ved gud, om jeg forstår et ord –
Solness
,
(rejser sig igen.)
Ja, ja, ja, – så snakker vi ikke mere om det heller.
(driver henover gulvet, kommer tilbage, standser og
ser på doktoren med et lunt smil:) Men De synes
vel at De har fået mig dygtig godt på glid nu, dok-
tor?
(driver henover gulvet, kommer tilbage, standser og
ser på doktoren med et lunt smil:) Men De synes
vel at De har fået mig dygtig godt på glid nu, dok-
tor?
Doktor Herdal
(noget ærgerlig.)
På glid? Det skønner jeg heller ikke et gran af,
herr Solness.
herr Solness.
Doktor Herdal
.
Hvad har De mærket for noget?
Solness
(dæmpet, langsomt.)
At De går her så lunt og holder øje med mig.
Doktor Herdal
Gør jeg! Hvorfor i al verden skulde jeg gøre det?
Solness
.Fordi De tror {–.}at jeg –. Nå, for fa’n, – De tror om
mig det samme om mig, De, som Aline tror.
mig det samme om mig, De, som Aline tror.
Doktor Herdal
Og hvad tror så hun om Dem da?
Solness
.Hun er begyndt at tro at jeg er sådan – sådan – syg.
Doktor Herdal
.Syg! De! Det har hun aldrig sagt et levende ord om
til mig. Hvad skulde der da fejle Dem, kære?
til mig. Hvad skulde der da fejle Dem, kære?
Solness
(læner sig over stolryggen og hvisker.)
Aline går her og tror at jeg er – gal. Det gør hun.
Faksimile
11.
Doktor Herdal
(rejser sig.)
Men, kæreste, bedste herr Solness –
Solness
.Jo så min sæl og salighed –! Således er det. Og det
har hun fåt Dem til at tro på også. Å, jeg kan forsikre
Dem, doktor, jeg mærker det så godt på Dem. For jeg
la’r mig ikke lure så let, jeg, skal jeg si’ Dem.
har hun fåt Dem til at tro på også. Å, jeg kan forsikre
Dem, doktor, jeg mærker det så godt på Dem. For jeg
la’r mig ikke lure så let, jeg, skal jeg si’ Dem.
Doktor Herdal
Aldrig, herr Solness, – aldrig med en tanke er sligt noget
faldet mig ind.
faldet mig ind.
Solness
(med et vantro smil.)
Ja så? Virkelig ikke det?
Doktor Herdal
.Nej aldrig! Og visst aldrig Deres hustru heller. Det
tror jeg næsten jeg tør sværge på.
tror jeg næsten jeg tør sværge på.
Solness
.Nå, det skulde De dog helst la’ være. – For, på en må-
de, ser De, så – så kunde hun jo kanske også ha grund
til at tro noget sligt.
de, ser De, så – så kunde hun jo kanske også ha grund
til at tro noget sligt.
Solness
(afbrydende, slår ud med hånden.)
Ja, ja, kære doktor, – la’ os så ikke komme nærmere
ind på dette her. Det er bedst at hver blir ved sit. (går
over i en stille lystighed) Men hør nu, doktor – hm –
ind på dette her. Det er bedst at hver blir ved sit. (går
over i en stille lystighed) Men hør nu, doktor – hm –
Doktor Herdal
Ja?
Solness
.Når De altså ikke tror at jeg er – sådan – syg, – så må
De vel sagtens bilde Dem ind at jeg er en svært lykke-
lig mand da?
De vel sagtens bilde Dem ind at jeg er en svært lykke-
lig mand da?
Doktor Herdal
Skulde det bare være en indbildning?
Solness
(lér.)
Nej, nej, – forstår sig! Gud bevar’s vel. Tænk det, –
at være bygmester Solness! Halvard Solness! Jo, jeg
takker!
at være bygmester Solness! Halvard Solness! Jo, jeg
takker!
Doktor Herdal
Ja, jeg må virkelig sige at for mig står det, som om
De har havt lykken med Dem i en ganske utrolig grad.
De har havt lykken med Dem i en ganske utrolig grad.
Faksimile
Solness
.
Det har jeg. Kan ikke klage på det.
Doktor Herdal
.Først så brændte jo den gamle fæle røverborgen
ned for Dem. { <...> }Og det var da virkelig et stort held.
ned for Dem. { <...> }Og det var da virkelig et stort held.
Solness
Det var Alines familjehjem, som brændte, husk på det.
Doktor Herdal
.Ja, for hende må det jo ha’ været en tung sorg.
Solness
Hun har ikke forvundet det den dag ˹idag˺. Ikke i alle
disse tolv-tretten år.
disse tolv-tretten år.
Doktor Herdal
Det, som fulgte bagefter, det var vel det værste slag
for hende, kan jeg tro.
for hende, kan jeg tro.
Solness
Det ene med det andet.
Doktor Herdal
.Men De – De selv, – De svang Dem da op på det. Blev
første mand her på Deres område. Å jo, herr Solness, \ [HIS: Uttrykket er ikke i førstetrykket. Det har her samme plassering som i manuskriptet.]
i Deres fag ialfald./
De har rigtignok havt lykken med Dem.
første mand her på Deres område. Å jo, herr Solness, \ [HIS: Uttrykket er ikke i førstetrykket. Det har her samme plassering som i manuskriptet.]
i Deres fag ialfald./
De har rigtignok havt lykken med Dem.
Doktor Herdal
.Gruer De –?
Solness
Både sent og tidlig. For engang må da vel omsla-
get komme, skønner de<...> De.
get komme, skønner de<...> De.
Doktor Herdal
Å hvad! Hvor skulde det omslag komme fra?
Solness
.Det kommer fra ungdommen.
Doktor Herdal
Pyt! Ungdommen! De er da vel ikke aflægs, skulde
jeg tro. De står ˹da nu så grundmuret –˺ jo netop nu på Deres fuldeste middags-
højde .
jeg tro. De står ˹da nu så grundmuret –˺ jo netop nu på Deres fuldeste middags-
højde .
Solness
Nå herregud, hvad så?
Solness
Hvad så? Jo, så er det ude med bygmester Solness.
(Det banker på døren til venstre.)
Solness
(farer sammen.)
Hvad er det
{
?
}![HIS: Det er muligvis omvendt, «!» som blir overskrevet av «?». Førstetrykket har spørsmålstegn her.] Hørte De noget?
Doktor Herdal
Der er nogen som banker.
Solness
(højt.)
Kom ind!
(Hilde Wangel kommer ind gennem forstuedøren.
Hun er af middels højde; smidig og fint bygget ˹Lidt brunet af solen˺. Klædt i
turistdragt med ˹ophæftet skørt˺ udslået matroskrave og flad skotsk hue.
Randsel, plaid i rem og lang bergstok.)
Hun er af middels højde; smidig og fint bygget ˹Lidt brunet af solen˺. Klædt i
turistdragt med ˹ophæftet skørt˺ udslået matroskrave og flad skotsk hue.
Randsel, plaid i rem og lang bergstok.)
Hilde Wangel
(går med tindrende glade øjne imod Solness.)
God aften!
Hilde
(lér.)
Jeg tror næsten at De ikke kender mig igen!
Solness
.Nej, – jeg må rigtignok si’ at – så’n i øjeblikket –
Doktor Herdal
.Men jeg kender Dem igen, frøken –
Hilde
Å, er det Dem, som –?
Dokor Herda{
g
}l
.Javisst er det mig. ([HIS: Feilplassert parentesbue. Førstetrykket har en sceneanvisning her.] Vi mødtes oppe på en af fjeld-
stuerne – nu isommer. (til Hilde.) Hvad blev der
så af de andre damerne?
stuerne – nu isommer. (til Hilde.) Hvad blev der
så af de andre damerne?
Hilde
.Å, de tog vejen vestover, de.
Doktor Herdal
.De likte nok ikke rigtig at vi gjorde al den sjau
om k{j}velden.
om k{j}velden.
Hilde
.De gjorde vis{
<...>
}st ikke det.
Og det var nu ikke frit for, heller, at De kokkettérte
en smule med os.
en smule med os.
Hilde
Jeg synes det er morsommere, det, end at sidde og strik-
ke hosesokker.
ke hosesokker.
Doktor Herdal
Det er jeg så fuldkommen enig med Dem i.
Solness
.Kom De til byen nu ikveld?
Hilde
.Ja, nu netop kom jeg.
Doktor Herdal
Ganske alene, frøken Wangel?
Hilde
Ja da!
Solness
.Wangel? Heder De Wangel
Hilde
(ser ˹lystig˺ forundret på ham.)
Ja visst gør jeg da vel det.
Hilde
(som før.)
Ja, hvem skulde jeg ellers være datter af?
Solness
.Nå, så har vi truffet hinanden der oppe da. Den {v}som-
{ <...> }mer jeg var der og bygged tårn på den gamle kirken.
{ <...> }mer jeg var der og bygged tårn på den gamle kirken.
Hilde
(lidt alvorligere.)
Ja, vel var det dengang.
Solness
Nå, det er lange tider siden, det.
Hilde
(ser fast på ham.)
Det er akkurat de ti år siden.
Solness
.Og dengang var De vel bare barnet, kan jeg tænke
Hilde
,
(henkastende.)
Så’n en
˹13˺
tolv
–
˹14˺
tretten
år.
Hilde
Ja, det er såmænd det.
Dokt Solness
.Og De kender kanske ingen her?
Hilde
Ingen uden Dem. Ja, og så Deres frue.
Solness
Så De kender hende også?
Hilde
Lidt bare. Vi var sammen nogen dage på sanatoriet.
Solness
Nå der oppe.
Hilde
Hun sa’ at jeg gerne måtte besøge hende, hvis jeg skul-
de komme her til byen. (smiler) Det havde hun nu ˹for˺ slet-
˹resten ikke˺ ikke behøvet.
de komme her til byen. (smiler) Det havde hun nu ˹for˺ slet-
˹resten ikke˺ ikke behøvet.
Solness
.At hun da sletikke har snakket om det –
(Hilde sætter stokken fra sig og spænder randselen
af. Solness står og ser på hende.)
af. Solness står og ser på hende.)
Nå, så vil jeg be’ at jeg må få bli’ her inat da.
Solness
Det kan visst så godt la’ sig gøre.
Hilde
For jeg har ikke andre klæ’r, end de, jeg går i. Ja, og
så et sæt undertøj i randselen. Men det må vaskes.
For det er så svært skiddent.
så et sæt undertøj i randselen. Men det må vaskes.
For det er så svært skiddent.
Solness
Å ja, det blir der nok råd for. Nu skal jeg bare sige
min hustru til –
min hustru til –
Doktor Herdal
Så vil jeg gøre mit sygebesøg imens.
Solness
.Ja, gør det. Og siden så kommer De jo igen.
Doktor H{il}erd{e <...>
}al
(lystig, med et blik på Hilde.)
Ja, det kan De forbande Dem på (lér) De spåde
sandt alligevel, De, herr Solness!
sandt alligevel, De, herr Solness!
Solness
.Hvorledes det?
Solness
.Ja, det var nu på en anden måde, det.
Doktor Herdal
Var så. Unægtelig!
(Han går ud gennem forstuedøren. Solness åbner
døren til højre og taler ind i sideværelset.)
døren til højre og taler ind i sideværelset.)
(Fru
Solness
.Aline, du må være så snil at komme ind. Her er en
frøken Wangel, som du kender.
frøken Wangel, som du kender.
(Fru Solness kommer frem i døren.)
Fru Solness
.Hvem er det? (sér Hilde) Å, er det Dem, frøken? (går
nærmere og rækker hende hånden.) Ja, Dem traf jeg jo i-
sommer. Så De kom da til byen alligevel.
nærmere og rækker hende hånden.) Ja, Dem traf jeg jo i-
sommer. Så De kom da til byen alligevel.
Solness
.Frøken Wangel er kommet nu netop. Og så bér hun
at hun må få bli’ her inat.
at hun må få bli’ her inat.
Fru Solness
Her? Ja så gerne det.
Solness
For at få sit tøj gjort lidt i stand, fo skønner du.
Faksimile
Fru Solness
.Jeg skal ta’ mig af Dem så godt jeg kan. ˹Det er bare pligt, det˺ Deres kuffert kom
mer vel efter?
mer vel efter?
Hilde
Jeg har ingen kuffert.
Fru Solness
Solness
.Kan vi ikke ta’ et af barnekammerserne? For de står
jo fuldt færdige.
jo fuldt færdige.
Fru Solness
Å jo. Der har vi mere end plads nok. – (til Hilde.)
Sæt De{r}m nu ned og hvil Dem lidt.
Sæt De{r}m nu ned og hvil Dem lidt.
(H{
<...>
}un gå{
<...>
}r ud til højre.)
(Hilde, med hænderne på ryggen, driver lidt om på
gulvet. Solness står foran ved bordet, ligeledes med hæn-
derne på ryggen, og følger hende med øjnene.)
gulvet. Solness står foran ved bordet, ligeledes med hæn-
derne på ryggen, og følger hende med øjnene.)
Hilde
(standser og ser på ham.)
Har De flere barnekammerser, De?
Faksimile
14.
Solness
.Her er tre barnekammerser i huset.
Hilde
Det var svært. Så har De vel fælt mange barn da?
Solness
Nej vi har ingen barn. – Men nu kan jo De få være
barn her sålænge.
barn her sålænge.
Hilde
For inat, ja. Jeg skal ikke skrike. Jeg vil prøve om
jeg ikke kan få sove som en sten.
jeg ikke kan få sove som en sten.
Solness
Ja, for De er vel svært træt, kan jeg tro?
Hilde
Nej da! Men alligevel –. For det er så rasende
dejligt at ligge så’n og drømme.
dejligt at ligge så’n og drømme.
Solness
Drømmer De tidt så’n om nætterne?
Hilde
Ja da! Næsten altid.
Solness
Hvad drømmer De så mest om da?
(Hun driver atter hen over gulvet, standser ved pul-
ten og roder om mellem bøgerne og papirerne.)
ten og roder om mellem bøgerne og papirerne.)
Solness
(går lidt nærmere)
Er der noget, De leder efter?
Hilde
Nej, jeg står bare og ser på alt dette her. (vender sig.)
Kanske jeg ikke må?
Kanske jeg ikke må?
Solness
Jo vær så god.
Hilde
Er det Dem, som skriver i den store protokollen?
Solness
Nej, det er bogholdersken.
Hilde
Et fruentimmer?
Solness
Ja naturligvis.
Hilde
En så’n en, som De har her hos Dem?
Hilde
Er hun gift, hun?
Solness
(mere og mere oprømt.)
Nej, det er en frøken.
Hilde
Nå så.
Solness
Men hun gifter sig visst snart nu.
Hilde
Det er jo bra’ for hende, det.
Solness
Men ikke videre bra’ for mig. For så har jeg ingen til at
hjælpe mig.
hjælpe mig.
<...>
Hilde
Kan De ikke få fat på en anden en, som er lige så
god da?
god da?
Solness
Kanske De vilde bli her og – og skrive i {
<...>
}protokollen?
Hilde
(ser op på ha{n}m.)
Faksimile
Jo, det kan De t{
<...>
}ro! Nej tak, det skal vi ikke ha’ no-
get af.
get af.
(Hun driver atter henover gulvet og sætter sig i gynge-
stolen. Solness <...> går også til bordet.)
stolen. Solness <...> går også til bordet.)
Hilde
(ligesom fortsættende.)
– for her er da vel andet at ta’ sig til, end sligt noget.
(ser smilende på ham.) Mener ikke De også det?
(ser smilende på ham.) Mener ikke De også det?
Solness
Forstår sig. Først og fremst så skal De vel omkring
i butikkerne og få fiffet Dem rigtig op.
i butikkerne og få fiffet Dem rigtig op.
Hilde
(lystig.)
Nej, jeg tror helst jeg la’r være det!
Solness
Så?
Hilde
.Ja, for jeg har sat alle pengene mine overstyr nu, må
De vide.
De vide.
Solness
(lér.)
Hverken koffert eller penge altså!
Faksimile
15.
Hilde
Ingen af delene. Men skidt, – det kan også være det
samme nu.
samme nu.
Solness
Se, det kan jeg rigtig like Dem for!
Hilde
Bare for det?
Solness
For det ene med det andet. (sætter sig i lænestolen.)
Lever Deres far endnu?
Lever Deres far endnu?
Hilde
.Ja, far lever.
Solness
Og nu tænker De kanske på at studere herinde?
Hilde
Nej, det er ikke faldt mig ind.
Solness
Men De blir da vel her i nogen tid, véd jeg?
Hilde
Alt eft{r}er som det føjer sig.
(Hun sidder en stund og sér på ham, halvt alvorlig,
halvt med et undertrykt smil. Derpå tager hun rejse-
huen af og lægger den foran sig på bordet.)
halvt med et undertrykt smil. Derpå tager hun rejse-
Faksimile
huen af og lægger den foran sig på bordet.)
Hilde
Bygmester Solness?
Solness
Ja?
Hilde
Er De svært glemsom, De?
Solness
.Glemsom? Nej, ikke så vidt jeg véd.
Hilde
Men vil De da sletikke til at snakke med mig om det
der oppe fra?
der oppe fra?
Solness
Oppe fra Lysanger?
Hilde
Ja, fra den forfærdelig dejlige sommeren, da De bygged
kirketårnet.
kirketårnet.
Solness
Nå, det er da ikke stort at snakke om, det, synes jeg.
Hilde
(ser bebrejdende på ham.)
Hvorfor skal De nu sidde og si’ sligt.
Faksimile
Solness
Nå, så snak De til mig om det da.
Hilde
.Da tårnet var færdigt, havde vi stor stads i byen.
Solness
Ja, jeg mindes det.
Hilde
Der var musik på kirkegården. Og mange hundrede men-
næsker. Vi skolepiger var hvidklædte, vi. Og så havde vi
flag allesammen.
næsker. Vi skolepiger var hvidklædte, vi. Og så havde vi
flag allesammen.
Solness
Å ja, de flagene, – de husker jeg rigtignok.
Hilde
Så kløv De opover stilladset. Lige op til det øverste.
Og en stor krans havde De med Dem. Og den kansen hav-
de D <...> hængte De helt oppe på vindfløjen.
Og en stor krans havde De med Dem. Og den kansen hav-
de D <...> hængte De helt oppe på vindfløjen.
Solness
\
[HIS: Tilføyelsestegn markerer at tilføyelsen skal inn mellom rollenavn og replikk.]
(kort:,) afbrydende) /
Jeg brugte så dengang. For det er en gammel skik, det.
Hilde
Jeg s{
<...>
}ynte{
<...>
}s det var så vidunderlig spændende at stå
dernede og sé { <...> }op til Dem. Tænk, om han nu faldt
udover! Han, – bygmesteren selv –!
dernede og sé { <...> }op til Dem. Tænk, om han nu faldt
udover! Han, – bygmesteren selv –!
Faksimile
Solness
Ja, det kunde sgu’ godt ha’ hændt, det. For en af disse
her hvidklædte dævelungerne, – hun bar sig slig, og skreg
slig op til mig –
her hvidklædte dævelungerne, – hun bar sig slig, og skreg
slig op til mig –
Hilde
(tindrende glad)
«Hurra for bygmester Solness»! Ja!
Solness
.– og vifted og svinged slig med flaget sit at jeg – at jeg
rent ˹næsten blev˺ ør af at sé på det.
rent ˹næsten blev˺ ør af at sé på det.
Hilde
Den
(sagtere, ser på ham.)
Den dævelungen, – det var mig, det.
Solness
(fæster øjnene stivt på hende)
Ja, nu, når De siger det, så synes jeg nok at –
Hilde
For det var så forfærdelig dejligt og spændende. Jeg kun-
de ikke skønne at der fandtes en bygmester i hele verden,
som kunde bygge så umådelig højt tårn. Og så at De
stod allerøvest deroppe selv! Lyslevende! Og at De slet-
ikke blev {s}en smule svimmel! Det var nu det aller mest
– så’n – svimlende at tænke sig.
de ikke skønne at der fandtes en bygmester i hele verden,
som kunde bygge så umådelig højt tårn. Og så at De
stod allerøvest deroppe selv! Lyslevende! Og at De slet-
ikke blev {s}en smule svimmel! Det var nu det aller mest
Faksimile
16.
– så’n – svimlende at tænke sig.
Solness
Hvoraf vidste De da så sikkert at jeg ikke var –?
Hilde
(afvissende.)
Nej da! Fy! Det kendte jeg da vel indvendig at De ikke
var.
var.
For ellers kunde De jo ikke ståt
og sunget deroppe.
og sunget deroppe.
– Sunget? Sang
jeg?
jeg?
– Ja, det gjorde De da rigtignok.
– Jeg har {
<...>
}aldrig
sunget en tone i mit liv.
sunget en tone i mit liv.
– Jo, De sang. Det hørtes
som harper i luften.
som harper i luften.
S.
(tankefuld)
Det er noget for-
underlig noget, dette her.
underlig noget, dette her.
(tier en stund, ser på ham og siger sagt
{
<...>
}dæmpet:)
Men så, – bagefter, – så kom jo det rigtige.
Solness
Det rigtige?
Hilde
Ja, det behøver jeg da vel ikke at minde Dem om?
Solness
Å jo, mind mig lidt om det også.
Hilde
Husker De at der blev holdt ˹stor˺ middag for Dem i klubben?
Solness
.Ja vel. Det var samme eftermiddagen, det.
Hilde
Og så var De bedt hjem hos os til aftens.
Solness
Det er ganske rigtig, frøken Wangel! D Mærværdigt,
a<...> hvor godt De har husket alle disse her småting.
a<...> hvor godt De har husket alle disse her småting.
Faksimile
Hilde
Småting? Var det kanske en småting, det også, at jeg
var alene i stuen da De kom?
var alene i stuen da De kom?
Solness
Var De altså det?
Hilde
(uden at svare ham.)
Den gang kaldte De mig ikke for
<...>
dævelunge.
Solness
Nej, det gjorde jeg vel ikke.
Hilde
De sa’ at jeg var dejlig i den hvide kjolen. Og at jeg så ud
som en liden prinsesse.
som en liden prinsesse.
Solness
Det gjorde De visst også, frøken Wangel. Og dertil –
så glad, som jeg var den dag, så –
så glad, som jeg var den dag, så –
Hilde
Og så sa’ De at når jeg blev stor, så skulde jeg være
Deres prinsesse.
Deres prinsesse.
Solness
(smiler lidt.)
Sé, sé, – sa’ jeg det også?
Hilde
Faksimile
Ja, De gjorde det. Og da jeg så spurte, hvor længe jeg skul-
de ˹gå og vente på det˺ vente, så sa’ De at De vilde komme igen om ti år, –
som et trold, ˹sa’ De˺ – og bortføre mig. Til Spanien eller noget
sligt{,}. – sa’ De. Og der vilde De købe et kongerige til mig,
– sa’ De.
de ˹gå og vente på det˺ vente, så sa’ De at De vilde komme igen om ti år, –
som et trold, ˹sa’ De˺ – og bortføre mig. Til Spanien eller noget
sligt{,}. – sa’ De. Og der vilde De købe et kongerige til mig,
– sa’ De.
Solness
Ja, efter en god middag ser en ikke så nøje på skillingen.
Men sa’ jeg virkelig alt dette her?
Men sa’ jeg virkelig alt dette her?
Hilde
(lér stille.)
Ja, og De sa’ også, hvad kongeriget skulde hede.
Solness
Nå da?
Hilde
Det skulde hede kongeriget Appelsinia, s{å}a’ De.
Solness
Nå, det var jo et appetitligt navn.
Hilde
Nej, jeg likte det slet ikke. For det var jo som om je<...>
De
vilde gøre nar af mig.
vilde gøre nar af mig.
Solness
Men det var da visst ikke[HIS: Her mangler noe, ev. 'min' som i førstetrykket.] mening.
Solness
Hvad i al verden gjorde jeg da bagefter?
Hilde
Det behøver jeg a<...>
da vel ialfald ˹ikke˺ at minde Dem om.
For det må De da sagtens selv huske, véd jeg.
For det må De da sagtens selv huske, véd jeg.
Solness
Ja, ja, sæt mig bare lidt på glid, så kanske –. Nå?
Hilde
(ser fast på ham.)
De tog og kyssed mig, bygmester Solness.
Solness
(rejser sig op fra stolen.)
Gjorde jeg!
Hilde
Jaha, De gjorde det. De tog mig med begge armene
og bøjed mig bagover og kyssed mig. Mange gange.
og bøjed mig bagover og kyssed mig. Mange gange.
Solness
.Men kære snille frøken Wangel –!
Hilde
\
[HIS: Tilføyelsestegn markerer at tilføyelsen skal inn mellom replikk og sceneanvisning.]
(rejser sig) /
De vil D da vel aldrig nægte det?
Hilde
Så’n lige op i mine åbne øjne!
Solness
Ja, for De tar fejl! De tar fejl!
Hilde
(ser hånligt på ham.)
Nå så.
(Hun vender sig fra ham, går langsomt hen imod ven-
stre, støtter panden, med hændern foran, mod væggen
og blir ubevægelig stående. Kort ophold.)
stre, støtter panden, med hændern foran, mod væggen
og blir ubevægelig stående. Kort ophold.)
Solness
(går varsomt hen bag hende)
Frøken Hilde – Wangel –!
Hilde
(tier og rører sig ikke.)
Solness
Stå nu ikke der som en stenstøtte.
<...>
Dette her må
være noget, som De har drømt. (lægger hånden på hen-
des arm.) Hør nu her –
være noget, som De har drømt. (lægger hånden på hen-
des arm.) Hør nu her –
Hilde
(gør en utålmodig bevægelse med armen.)
Faksimile
Solness
.
(som om en tanke sk{ <...> }yder op i ham.)
Eller –! Bi lidt! – Her stikker noget dybere under,
skal De sé!
skal De sé!
Hilde
(rører sig ikke.)
Solness
(dæmpet men med eftertryk.)
Jeg må ha’ tænkt på alt dette her. Je<...>
J{
<...>
}
eg må ha’ villet
det. Ha’ ønsket det. Havt lyst til det. Og så –. Skulde
det ikke hænge slig sammen?
det. Ha’ ønsket det. Havt lyst til det. Og så –. Skulde
det ikke hænge slig sammen?
{
<...>
}Hilde
(tier)
Solness
(utålmodig.)
Nå ja, ja, for fan’, – så har jeg gjort det også da!
Hilde
(drejer lidt på hodet og spørger.)
Tilstår De altså nu?
Solness
Ja. Alt, hvad De vil.
Solness
Ja da!
Hilde
Og bøjed mig bagover?
Solness
Svært langt bagover.
Hilde
Og kyssed mig?
Solness
Ja, jeg gjorde det.
Hilde
Mange gange?
Solness
Så mange, De bare vil.
Hilde
(vender sig imod ham og har igen det tindrende glade
udtryk i øjnene.)
Nå, ser De at jeg fik ˹lokket˺ det ud af Dem tilslut!
Solness
(drager på smilebåndet.)
Ja, tænk bare, – at jeg kunde glemme sligt noget.
Faksimile
Hilde
(atter lidt mut, går fr{ <...> }a ham.)
Å, De har vel kysset så mange i Deres dage, De, kan
jeg tænke.
jeg tænke.
Solness
Nej, det må De da ikke tro om mig.
(Hilde sætter sig i lænestolen. Solness står og støt-
ter sig til gyngestolen.)
ter sig til gyngestolen.)
Solness
(ser opmærksomt iagttagende på hende.)
Frøken Wangel?
Hilde
Ja?
Solness
.Hvorledes var det nu? Hvad blev det så videre til –
dette her?
dette her?
Hilde
Det blev jo ikke til noget mere. Det véd De da. For
så kom de andre fremmede og så –
så kom de andre fremmede og så –
Solness
.Ja rigtig! De andre kom. At jeg kunde glemme
det også.
det også.
Faksimile
18.
Hilde
Å, De har såmænd ingenting glemt. ˹Bare skammet Dem lidt, kanske˺. En glemmer
da ikke sligt noget, ved jeg.
da ikke sligt noget, ved jeg.
Solness
Nej, det skulde jo synes så.
Hilde
Eller
(ser lidt på ham.)
Eller har De kanske også glemt, hvad dag det var{,}?
˹Da˺ De hejste kransen på tårnet deroppe?
˹Da˺ De hejste kransen på tårnet deroppe?
Solness
Ja, selve dagen har jeg, min sæl’, glemt. Jeg véd bare
at det var for ti år siden. Så’n udover høstparten.
at det var for ti år siden. Så’n udover høstparten.
Hilde
(nikker langsomt med hodet)
Det var for ti år siden, den 19de September.
Solness
.Jaha, det var vel så ved lag. Sé, det mindes De
også! (standser.) Men bi lidt –! Jo, – idag har vi og-
så den 19de September.
også! (standser.) Men bi lidt –! Jo, – idag har vi og-
så den 19de September.
Hilde
Ja, vi har det. Og de ti år er gået. Og De kom ikke, –
som De ˹havde˺ love{d}t mig.
som De ˹havde˺ love{d}t mig.
Faksimile
Solness
Lovet Dem? Skræmt Dem med, mener De vel?
Hilde
Jeg synes ikke, det var noget at skræmme med, det.
Solness
Nå, narret Dem lidt med da.
Hilde
Var det bare det, De vilde? Narre mig?
Solness
Nå, eller spøge lidt med Dem da. Jeg husker det, gud
hjælpe mig, ikke. Men noget sligt noget har det vel
været. For De var jo bare et barn dengang.
hjælpe mig, ikke. Men noget sligt noget har det vel
været. For De var jo bare et barn dengang.
Hilde
Å, jeg var kanske ikke ˹så˺
{
<...>
}rent barn heller. Ikke så’n
en tøsunge, som De tror.
en tøsunge, som De tror.
Solness
(ser forskende på hende)
Har De rigtig for ramme alvor gået og tænkt at jeg
vilde komme igen?
vilde komme igen?
Hilde
(dølger et ˹halvt˺ spottende smil.)
Ja da! Jeg havde ventet det af Dem.
Faksimile
Solness
At D jeg vilde komme hjem til Deres og ta’ Dem med
mig?
mig?
Hilde
Akkurat som et trold, ja.
Solness
Og gøre Dem til prinsesse?
Hilde
De lovte jo det.
Solness
Og gi’ Dem et kongerige?
Hilde
Hvorfor ikke det
({
<...>
}ser op i loftet.)
Hvorfor ikke det? For det behøvte jo ikke at være ˹netop˺
så’nt et almindeligt, rigtigt kongerige heller.
så’nt et almindeligt, rigtigt kongerige heller.
Solness
Men noget andet, som var lige så godt?
Hilde
Ja, mindst lige så godt. (ser lidt på ham.) Kunde
De bygge de højeste kirketårne i verden, så måtte De
vel sagtens kunne gøre udvej til et eller andet slags
kongerige også, – tænkte jeg mig.
De bygge de højeste kirketårne i verden, så måtte De
vel sagtens kunne gøre udvej til et eller andet slags
kongerige også, – tænkte jeg mig.
Faksimile
Solness
(ryster på hodet.)
Jeg kan ikke rigtig få rede på Dem, frøken Wangel.
Hilde
Kan De ikke det? Jeg synes, det er så ligetil, jeg.
Solness
Nej, jeg kan ikke bli’ klog på, om De mener alt det,
som De siger. Eller om De bare sidder så’n og { <...> }dri-
ver spas –
som De siger. Eller om De bare sidder så’n og { <...> }dri-
ver spas –
Hilde
(smiler.)
Gør nar kanske? Jeg også?
Solness
Ja netop. Gør nar. Af os begge to. (ser en stund på
hende.) Har De længe vidst at jeg var gift?
hende.) Har De længe vidst at jeg var gift?
Hilde
Ja det har jeg da vidst hele tiden. Hvorfor spør’ De
om det?
om det?
Solness
Nej, nej, det faldt mig bare så’n ind. (ser i taushed
på hende og siger dæmpet:) Hvorfor er De kommen?
på hende og siger dæmpet:) Hvorfor er De kommen?
Solness
(lér uvilkårligt.)
Jo, De er god, {d}De!
Hilde
Ryk ud med mit kongerige, bygmester! (banker med
fin{d}geren.) Kongeriget på bordet!
fin{d}geren.) Kongeriget på bordet!
Solness
(rykker gyngestolen nærmere og sætter sig.)
Alvorlig talt, – hvorfor er De kommen? Hvad vil
De egentlig her.
De egentlig her.
Hilde
Å, for det første så vil jeg nu gå omkring og sé på
alt dette her, som De har bygget.
alt dette her, som De har bygget.
Solness
Da får De mere end nok at løbe om efter.
Hilde
Ja, De har jo bygget så forfærdelig meget.
Solness
Jeg har det. Mest i de senere årene.
Solness
Nej, jeg bygger ingen kirketårne nu mere.
Hilde
Hvad bygger De da?
Solness
Hjem for mennesker.
Hilde
Kunde De ikke gøre lidt – lidt så’n kirketårn i de
hjemmene også?
hjemmene også?
Solness
(studser)
Hvad mener De med det?
Hilde
Jeg mener, – noget, som peger – sådan frit tilvejrs. Me{n}d
fløjen så svimlende højt oppe.
fløjen så svimlende højt oppe.
Solness
(grubler lidt.)
Mærkværdig nok at De siger det. For det er jo netop
det, jeg allerhelst vilde.
det, jeg allerhelst vilde.
Hilde
Ja men hvorfor gør De det så ikke da?
Faksimile
Solness
Nej, for menneskene vil ikke ha’ det.
Hilde
Tænk, – at de ikke vil det!
Solness
Men nu bygger jeg mig et nyt hjem – ˹her lige over for –˺
Hilde
Til Dem selv?
Solness
Ja. Det er omtrent færdigt. Og på det er der et tårn –
Hilde
Højt tårn?
Solness
<...>
Ja.
Hilde
Svært højt?
Solness
Folk vil visst si’ at det er altfor højt. For et hjem
at være.
at være.
Hilde
Det tårnet vil jeg ud og sé på imorgen tidlig.
Sig mig, frøken Wangel, – hvad heder De? Til fornavn,
mener jeg.
mener jeg.
Hilde
Jeg heder Hilde.
Solness
Hilde? Så?
Hilde
Véd De ikke det da? De kaldte mig jo selv Hilde – den
dagen – da De var uskikkelig.
dagen – da De var uskikkelig.
Solness
Gjorde jeg det også?
Hilde
Men dengang sa’ De «lille Hilde». Og det likte jeg ikke.
Solness
Så De likte ikke det, frøken Hilde?
Hilde
Nej, ikke ved den lejlighed. – Forresten – «prinsesse Hilde»,
det vilde ta’ sig ganske godt ud, synes jeg.
det vilde ta’ sig ganske godt ud, synes jeg.
Solness
Ja vel. Prinsesse Hilde af – af –. Hvad var det nu konge-
riget skulde hede?
riget skulde hede?
Faksimile
20.
Hilde
Å fy da! Det d{
<...>
}umme kongeriget vil jeg ikke ha’ noget
af. Jeg vil ha’ mig et ganske andet et.
af. Jeg vil ha’ mig et ganske andet et.
Solness
(sidder fremdeles og ser på hende.)
Er det ikke underligt –? Jo mere jeg tænker over det –
så står det for mig, som om jeg i hele lange år har gået
her og pint mig med at – hm –
så står det for mig, som om jeg i hele lange år har gået
her og pint mig med at – hm –
Hilde
.Med hvad?
Solness
Med at komme på noget – noget sådan oplevet, som
jeg syntes, jeg måtte ha’ glemt igen. Men aldrig så fik
jeg tag i, hvad det ˹kunde være˺ var for noget.
jeg syntes, jeg måtte ha’ glemt igen. Men aldrig så fik
jeg tag i, hvad det ˹kunde være˺ var for noget.
Hilde
.De skulde slået knude på Deres lommetørklæde.
Solness
Så havde jeg bare gået og funderet på, hvad den knuden
kunde betyde.
kunde betyde.
Hilde
Å ja, der gi’es vel slige trold i verden også.
Det var inderlig godt at De kom til mig nu.
Hilde
Var det godt?
Solness
.For jeg har siddet her alene˹.˺
{o}Og stirret på det alt-
sammen. (sagtere.) Jeg skal si’ Dem, – jeg er begyndt
at bli’ så ræd, så ræd for – ungdommen.
sammen. (sagtere.) Jeg skal si’ Dem, – jeg er begyndt
at bli’ så ræd, så ræd for – ungdommen.
Hilde
(blæser)
Pyh, – er ungdommen noget at bli ræd for!
Solness
Ja, just den. Derfor så har jeg låset og stæ{g}ngt mig
inde. (hemmelighedsfuldt.) De skal vide, at ungdommen
vil komme her og dundre på døren. Bryde ind til { <...> }mig.
inde. (hemmelighedsfuldt.) De skal vide, at ungdommen
vil komme her og dundre på døren. Bryde ind til { <...> }mig.
Hilde
Jeg
˹Så˺
{S}synes ˹jeg˺, De skulde ˹gå ud og˺ lukke op for
˹ungdommen da.˺
den, jeg.
Lukke op?
Ja, så ungdommen kunde få
slippe ind til { <...> }dem. Sån med det gode.
slippe ind til { <...> }dem. Sån med det gode.
Solness
Nej, nej, nej! Undommen – det er ligesom gengældel-
sen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget.
Ligesom under en ny fane.
sen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget.
Ligesom under en ny fane.
Kan De bruge mig til noget{?}
˹, bygmester?˺
Solness
Ja, det kan jeg rigtignok! D For De kommer også –
ligesom under ny fane, synes jeg. Ungdom mod ung-
dom altså –!
ligesom under ny fane, synes jeg. Ungdom mod ung-
dom altså –!
Doktor Herdal kommer ind gennem forstuedøren.)
Doktor Herdal
.Nå, – er De og frøkenen her endnu?
Solness
.Ja, vi har havt mangt og meget at snakke om, vi to.
Doktor Herdal
Nej
Hilde
Nej Både gammelt og nyt.
Doktor Herdal
Nej, har De det?
Hilde
Å, det har været så svært morsomt. For bygmester
Solness – han har så’n en rent ubegribelig hukommelse,
han. Alle mulige småting så husker han dem.
Solness – han har så’n en rent ubegribelig hukommelse,
han. Alle mulige småting så husker han dem.
(Fru Solness kommer gennem døren til højre.)
Faksimile
Fru Solness
Se så, frøken Wangel. Nu er værelset i orden til
Dem?
Dem?
Solness
Barnekammerset?
<...>
Fru Solness
Ja{,}. {d}Det mellemste. Men først så s{
<...>
}kulde vi vel tilbords.
Solness
(nikker alvorlig til Hilde.)
Frøken Hilde skal sove i barnekammerset.
Fru Solness
Hilde?
Solness
Ja, frøken Wangel heder Hilde. Jeg har kendt hende
da hun var barn.
da hun var barn.
Fru Solness
Nej, har du det, Halvard?. Nå, vær så god da.
Der er dækket.
Der er dækket.
(Hun tager doktor Herdals arm og går ud med ham
til højre.)
til højre.)
Solness
.
De er ˹visst˺ den, som jeg
˹sårest˺
så sårt
behøver.
Hilde
(ser på ham med glade, forundrede øjne{.)} ˹og slår hæn-
derne sammen.)˺
Men du store, dejlige verden –!
Solness
.Nå –?
Hilde
Så har jeg jo kongeriget da!
Solness
(uvilkårligt.)
Hilde –!
Hilde
(med en dirrende trækning om munden.)
Næsten, – havde jeg nær sagt.
(Hun går ud til højre. Solness følger hende.)
Faksimile
Anden akt.
(En smukt udstyret, mindre salon hos bygmester Sol-
ness. På bagvægen glasdør ud til veranda og have.
Til højre et brudt hjørne, <...> med karnap, hvori blomster-
opsatser og et stort vindu. Et tilsvarende brudt hjør-
ne med en liden tapet <...> til venstre. I dette en liden tapet-
dør. På væ<...> sidevægen til venstre en almidelig dør.
Ligeså på sidevæggen tilhøjre. ˹I forgrunden konsolbord med stort spejl og planter˺ S Udskårne møbler
˹og blomsteropsatser˺ i smagfuld opstilling. Foran til venstre en sofa med
bord og lænestole. ˹Længere tilbage på samme side et bogskab˺ Foran karnappet et lidet bord
og et par stole. Det er tidlig formiddag.)
ness. På bagvægen glasdør ud til veranda og have.
Til højre et brudt hjørne, <...> med karnap, hvori blomster-
opsatser og et stort vindu. Et tilsvarende brudt hjør-
ne med en liden tapet <...> til venstre. I dette en liden tapet-
dør. På væ<...> sidevægen til venstre en almidelig dør.
Ligeså på sidevæggen tilhøjre. ˹I forgrunden konsolbord med stort spejl og planter˺ S Udskårne møbler
˹og blomsteropsatser˺ i smagfuld opstilling. Foran til venstre en sofa med
bord og lænestole. ˹Længere tilbage på samme side et bogskab˺ Foran karnappet et lidet bord
og et par stole. Det er tidlig formiddag.)
(Bygmester Solness sidder
˹
i <...>
˺
ved
det lille bord foran ka{
<...>
}r-
nappet. { <...> }Ragnar { <...> }Broviks mappe ligger opslået på borden.
Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle af det. Et
uroligt drag går over hans {g}ansige. Fru Solness går lyd-
løst om ˹med en liden vandkande˺ og vander og steller med blomsterne. Hun er
sortklædt som før. Hendes hat, sjal, og parasol ligger på
en stol ved spejlet. Solness følger hende et par gange
ufomærket med øjnene. Ingen af dem taler.)
nappet. { <...> }Ragnar { <...> }Broviks mappe ligger opslået på borden.
Han blader i tegningerne og ser nøje på nogle af det. Et
uroligt drag går over hans {g}ansige. Fru Solness går lyd-
løst om ˹med en liden vandkande˺ og vander og steller med blomsterne. Hun er
sortklædt som før. Hendes hat, sjal, og parasol ligger på
en stol ved spejlet. Solness følger hende et par gange
ufomærket med øjnene. Ingen af dem taler.)
Faksimile
(Kaja Fosli kommer stilfærdig i døren til venstre.)
Solness
(vender hodet og siger ligegyldigt henkastende.)
Nå, er det Dem?
Kaja
.Jeg vilde bare melde at jeg er kommen.
Solness
.Ja, ja, det er godt. Er ikke Ragnar der også?
Kaja
.Nej, ikke endnu. Han måtte bli’ lidt hos onkel. ˹
For doktoren komm<...>
˺
˹og ven{
<...>
}te på doktoren˺
Men siden vilde han komme og forhøre sig –
Men siden vilde han komme og forhøre sig –
Solness
Hvorledes l<...>
står det sig med den gamle idag?
Kaja
.Dårlig. Han be’r så meget undskylde at han må bli’
liggende idag dagen over.
liggende idag dagen over.
Solness
.Bevar’es vel. Lad ham endelig det. Men gå så De til Deres
arbejde.
arbejde.
Kaja
Ja. ˹
(standser ved døren) Vil De kanske snakke med Ragnar
når han kommer.˺
når han kommer.˺
(Hun går ud til venstre.)
[HIS: Et klammetegn under sceneanvisningen markerer sannsynligvis at Ibsen har ønsket å flytte sceneanvisningen til under Solness' tilføyde replikk. Dette samsvarer i så fall med førstetrykket.]
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg nederst]
Solness
Nej, jeg[HIS: Et ord mangler. Førstetrykket har 'véd'] ikke noget så’n særligt
Faksimile
(Solness blader atter i tegningerne.)
Fru Solness
(henne ved karnappet)
Gad vide, om han ikke dør, han også.
Solness
Den gamle?
Solness
(ser hen på hende).
Han også? Hvem andre –?
Fru Solness
Jo, jo, gamle Brovik – han dør visst også nu, Hal-
vard. Du skal nok få sé det.
vard. Du skal nok få sé det.
Solness
Kære Aline, skulde du ikke ud og gå lidt?
Fru Solness
Jo, jeg skulde jo egentlig det.
(Hun blir ved at stelle med blomsterne.)
Solness
(bøjet over tegningerne.)
Sover hun endnu?
Fru Solness
(sér på ham.)
Er det frøken Wangel, du sidder og tænker på?
Fru Solness
Frøken Wangel er oppe for længe siden.
Solness
Nå, er hun det?
Fru Solness
Da jeg var derinde sad hun og stelled med sit tøj.
(Hun går foran spejlet og begynder langsomt at sætte
hatten på.)
hatten på.)
Solness
(efter et kort ophold)
Så fik vi da brug for et barnekammers alligevel,
vi, Aline.
vi, Aline.
Fru Solness
Ja, vi fik jo det.
Solness
Og jeg synes det er bedre, det, end at altsammen skal
stå tomt.
stå tomt.
Fru Solness
Dette tomme er så rent forfærdeligt. Det har du
ret i.
ret i.
Du skal bare få sé det, Aline, at herefter blir det nok
bedre for os. Langt hyggeligere. Lettere at leve. – Især
da for dig.
bedre for os. Langt hyggeligere. Lettere at leve. – Især
da for dig.
Fru Solness
(ser på ham.)
Herefter?
Solness
Ja, tro du mig, Aline –
Fru Solness
Mener du, – fordi hun er kommen her?
Solness
(bekæmper sig.)
Jeg mener naturligvis, – når vi først får flyttet
ind i det nye h{ <...> }uset.
ind i det nye h{ <...> }uset.
Fru Solness
(tager sjalet.)
Ja, tror du det, Halvard? At det blir bedre da?
Solness
Jeg kan da aldrig tænke mig andet. Og det tror
da vel sagtens du også[HIS: Diakritisk tegn som skulle vært over «a» er feilplassert over «o».].
da vel sagtens du også[HIS: Diakritisk tegn som skulle vært over «a» er feilplassert over «o».].
Solness
(forstemt.)
Det er rigtignok ilde at høre for mig, dette her. For
det er da vel mest for din skyld at jeg har bygget det.
det er da vel mest for din skyld at jeg har bygget det.
(Han vil hjælpe hende med sjalet.)
Fru Solness
(unddrager sig.)
I grunden gør du så altfor meget for min skyld.
Solness
(med en viss hæftighed)
Nej, nej, sligt noget må du slet ikke sige, Aline! Jeg
tåler ikke at høre den slags ting af dig!
tåler ikke at høre den slags ting af dig!
Fru Solness
Nå, så skal jeg ikke sige det da, Halvard.
Solness
Men jeg blir ved mit, jeg. Du skal nok få sé det,
at det vil lage sig bra’ for dig der over i det nye.
at det vil lage sig bra’ for dig der over i det nye.
Fru Solness
Å gud, – bra’ for mig –!
Solness
(ivrig.)
Faksimile
Jo da! Jo da! Vær bare sikker på det, du! For der,
ser du, – der blir der så utrolig meget, som k{a}om-
mer til at minde dig om dit eget –
ser du, – der blir der så utrolig meget, som k{a}om-
mer til at minde dig om dit eget –
Fru Solness
Om det, som havde været fars og mors. – Og som
brændte op – altsammen.
brændte op – altsammen.
Solness
(dæmpet.)
Ja, d<...>
ja, du stakkers Aline. Det var et forfærdelig
hårdt slag for dig.
hårdt slag for dig.
Fru Solness
(udbrydende i klage.)
Du kan bygge så meget, du i verden vil, Halvard,
– for mig får du aldrig bygget noget rigtigt hjem
op igen.
– for mig får du aldrig bygget noget rigtigt hjem
op igen.
Solness
(går henover gulvet.)
Nå, så la’d os i guds navn ikke snakke mere
om dette her da.
om dette her da.
Fru Solness
Vi plejer jo ellers aldrig at snakke om det heller.
For du skyder det bare ifra dig –
For du skyder det bare ifra dig –
Faksimile
23.
Solness
(standser brat og ser på hende)
Gør jeg? Og hvorfor skulde jeg gøre det? Skyde det
ifra mig?
ifra mig?
Fru Solness
Å jo, jeg forstår dig så godt, Halvard. Du vil jo
så gerne skåne mig. Og undskylde mig også{,}. –
Alt, – hvad du bare kan.
så gerne skåne mig. Og undskylde mig også{,}. –
Alt, – hvad du bare kan.
Solness
Dig! Er det dig, – dig selv, du taler om{!}, Aline!
Fru Solness
Ja, det må da vel være ˹om˺
mig, véd jeg.
Solness
(uvilkårligt, hen for sig.)
Det også!
Fru Solness
For med det gamle hjemmet, – med det fik det nu ˹endda˺
være, som det være vilde. Herre gud, – når nu en-
gang ulyken var ude, så –
være, som det være vilde. Herre gud, – når nu en-
gang ulyken var ude, så –
Solness
Ja, det har du ret i. Ulykken råder en jo ikke for, –
siges der.
siges der.
Faksimile
Fru Solness
Men det forfærdelige, som branden drog efter sig –!
Det er det! Det, det, det!
Det er det! Det, det, det!
Solness
(heftigt)
Bare ikke tænke på det, Aline!
Fru Solness
Jo, just det må jeg tænke på. Og få tale om det
endelige engang også. For jeg synes ikke jeg kan
bære det længer. Og så at jeg aldrig har lov til at
tilgi’ mig selv –!
endelige engang også. For jeg synes ikke jeg kan
bære det længer. Og så at jeg aldrig har lov til at
tilgi’ mig selv –!
Solness
(i udbrud.)
Dig selv –!
Fru Solness
Ja, for jeg havde jo pligter til to sider. Både imod
dig og imod de små. Jeg skulde ha’ gjort mig hård.
Ikke ladt skrækken få slig magt over mig. Ikke
heller sorgen fordi hjemmet var brændt for mig.
(vrider hænderne) Å, om jeg bare – bare havde kun-
net, Halvard!
dig og imod de små. Jeg skulde ha’ gjort mig hård.
Ikke ladt skrækken få slig magt over mig. Ikke
heller sorgen fordi hjemmet var brændt for mig.
(vrider hænderne) Å, om jeg bare – bare havde kun-
net, Halvard!
Aline, – du må love mig at du aldrig mere vil
tænke de tanker. – Lov mig endelig det, du!
tænke de tanker. – Lov mig endelig det, du!
Fru Solness
Å gud, – love! Love! En kan jo love, hvad det så
skal være –
skal være –
Solness
Men ikke holde, – mener du? Nej, det rå’r en jo
ikke selv for i sligt. (knytt <...> kn{y}uger hænderne og
går henover gulvet.) Å, det er da også fortvilet, er
det! Aldrig en solstråle! Ikke et strejflys engang ind
i hjemmet!
ikke selv for i sligt. (knytt <...> kn{y}uger hænderne og
går henover gulvet.) Å, det er da også fortvilet, er
det! Aldrig en solstråle! Ikke et strejflys engang ind
i hjemmet!
Fru Solness
Her er jo ikke noget hjem, Halvard.
Solness
.Å nej, du må så sige. (tungt) Og gud véd om du
ikke får ret i det, at det ikke blir bedre for os i det
nye huset heller.
ikke får ret i det, at det ikke blir bedre for os i det
nye huset heller.
Fru Solness
Det blir det aldrig. Lige tomt, – lige øde, – der som her.
Fru Solness
Nej, det får du svare dig selv på.
Solness
(skotter mistænksomt til hende.)
Hvad mener du med det, Aline?
Fru Solness
Hvad jeg mener?
Solness
Ja, for fan’ –. Du sa’ det så underligt. Som om du
havde en bagtanke med det.
havde en bagtanke med det.
Fru Solness
Nej, det kan jeg rigtignok forsikre dig –
Solness
(går nærmere.)
Å, mange tak, – jeg véd nok, hvad jeg véd. Og jeg bå-
de sér og jeg hører også, jeg, Aline. Det kan du lide
på!
de sér og jeg hører også, jeg, Aline. Det kan du lide
på!
Fru Solness
Men hvad for noget da? Hvad for noget?
Solness
Faksimile
24.
Finder du ikke ud en lumsk, bortgemt mening
i det uskyldigste ord, som jeg bare siger kanske – {.}?
i det uskyldigste ord, som jeg bare siger kanske – {.}?
Fru Solness
Gør jeg!
Solness
˹–˺
{O}og tyder du det så ikke bagefter for doktoren – netop
slig, som du vil ha’, jeg skal ha’ ment det?
slig, som du vil ha’, jeg skal ha’ ment det?
Fru Solness
Jeg
{!}, siger du! Gør jeg
det!
Solness
.
(lér.)
Håhåhå! Det er jo nokså rimeligt, det, Aline!
Når du har at trækkes med en syg mand i hu-
set, så –
Når du har at trækkes med en syg mand i hu-
set, så –
Fru Solness
Syg! Er du syg, Halvard!
Solness
(bryder ud.)
En halvgal mand da! En forrykt mand! Kald
mig, hvad du vil.
mig, hvad du vil.
Fru Solness
(famler efter stolryggen og sætter sig)
Faksimile
Halvard, – for gud i himmelens sky{
<...>
}ld –!
Solness
Men I tar fejl, begge to. Både du og d{
<...>
}oktoren. Det
er ikke slig fat med mig.
er ikke slig fat med mig.
(Han går op og ned af gulvet. Fru Solness følger
ham angstfuld med øjnene. Derpå går han hen
til hende.)
ham angstfuld med øjnene. Derpå går han hen
til hende.)
Solness
(rolig.)
I grunden fejler der mig ingen verdens ting.
Fru Solness
Nej, ikke sandt! Men hvad er der så ivejen med dig{?}da
Solness
Det er det, at jeg mangen gang holder på at segne
under denne forfærdelige gældsbyrden –
under denne forfærdelige gældsbyrden –
Fru Solness
Gæld, siger du! Men du står jo ikke i gæld til nogen,
Halvard!
Halvard!
Solness
(sagte, bevæget)
I {
<...>
}bundløs gæld til dig, – til dig, – til dig, Aline.
Hvad er der bagved alt dette her? Sig det ligesågodt
straks!
straks!
Solness
Men der er jo ingenting bagved. Jeg har aldrig gjort
dig noget ondt. Ikke med vidende og vilje ialfald. Og
så alligevel – så kendes det som om en knugende
gældsbyrde lå på mig.
dig noget ondt. Ikke med vidende og vilje ialfald. Og
så alligevel – så kendes det som om en knugende
gældsbyrde lå på mig.
Fru Solness
Til mig?
Solness
Mest til dig.
Fru Solness
Så er du – syg alligevel, Halvard.
Solness
Må vel væ
(tungt)
Må vel være det. Eller noget sligt noget. (ser mod
døren til{,}højre, som åbnes.) Nå! Nu lysner det.
døren til{,}højre, som åbnes.) Nå! Nu lysner det.
(Hilde Wangel kommer ind. Hun har ændret et og
andet ved sin dragt. Kjoleskørtet er nedhæftet.)
andet ved sin dragt. Kjoleskørtet er nedhæftet.)
Hilde
Godmorgen, bygmester!
Faksimile
Solness
(nikker.)
Sovet godt?
Hilde
Vidunderlig dejligt. Ligesom i en vugge. Å, – ligget
og stræ{ <...> }kket mig som – som en prinsesse!
og stræ{ <...> }kket mig som – som en prinsesse!
Solness
(smiler lidt.)
Rigtig tilpass altså.
Hilde
Skulde mene det.
Solness
Og drømt sagtens også?
Hilde
Ja da. Men det var fælt.
Solness
Så?
Hilde
Ja, for jeg drømte at jeg faldt udover en forfærdelig
høj, brat fjeldvæg. Drømmer De aldrig sligt noget ˹De˺?
høj, brat fjeldvæg. Drømmer De aldrig sligt noget ˹De˺?
Solness
Å jo, – en gang imellem, så –
Faksimile
25.
Hilde
Det er så svært spændende – når en så’n daler og
daler.
daler.
Solness
Det kendes ligesom isnende, synes jeg.
Hilde
Trækker De benene op under Dem mens det står
på?
på?
Solness
Ja, så højt jeg ˹bare˺ kan.
Hilde
Det gør jeg også.
Fru Solness
Ja, nu får {
<...>
}jeg vel gå ud i byen, jeg, Halvard. (til
Hilde) Og så skal jeg ta’ sé at ta’ et og andet med, som
De kan ha’ ha’ brug for.
Hilde) Og så skal jeg ta’ sé at ta’ et og andet med, som
De kan ha’ ha’ brug for.
Hilde
(vil kaste sig om hendes hals.)
Å kæreste dejligste fru Solness! De er da rigtig
altfor snil også! Forfærdelig snil –
altfor snil også! Forfærdelig snil –
Fru Solness
(afværgende, gør sig løs.)
Faksimile
Å langt ifra da. Det er jo bare min pligt, det.
Og derfor gør jeg det så gerne.
Og derfor gør jeg det så gerne.
Hilde
(fortrydelig, spidser munden.)
Forresten synes jeg såmænd at jeg g{
<...>
}odt kan gå
i gaderne, – så pænt, som jeg har fåt det til, nu.
– Eller kan jeg kanske ikke det her?
i gaderne, – så pænt, som jeg har fåt det til, nu.
– Eller kan jeg kanske ikke det her?
Fru Solness
Oprigtig talt så tror jeg nok at en og anden vilde
sé lidt efter Dem.
sé lidt efter Dem.
Hilde
(lér.) (blæser.)
Pyt! Ikke andet? Det er jo bare morsomt, det.
Solness
(i dulgt ondt lune)
Ja, men folk kunde falde på at tro at De også var
gal, ser De.
gal, ser De.
Hilde
Gal? Er der da så svært mange gale her i byen?
Solness
(peger på panden)
Her ser De en slig en idetmindste.
Fru Solness
Uf! Nej men kære, kære Halvard da!
Solness
Har De endnu ikke mærket det?
Hilde
Nej, det har jeg da rigtignok ikke. (besinder sig
og lér li{t}dt.) Jo, kanske i en eneste ting alligevel.
og lér li{t}dt.) Jo, kanske i en eneste ting alligevel.
Solness
Nå, hører du det, Aline?
Fru Solness
Hvad er så det for en ting da, frøken Wangel?
Hilde
Nej, det siger jeg ikke.
Solness
Å jo, sig det!
Hilde
Nej tak, – så gal er jeg ikke.
Fru Solness
Når du og frøken Wangel blir alene, så siger hun
det nok, Halvard.
det nok, Halvard.
Fru Solness
Å ja da. For du har jo kendt hende så godt før.
Helt siden hun var barn, – fortæller du.
Helt siden hun var barn, – fortæller du.
(Hun går ud gennem døren til venstre.)
Hilde
(lidt efter.)
Kan Deres frue sletikke li{
<...>
}ke mig, hun?
Solness
Synes De, De kunde mærke sligt noget på hende?
Hilde
Kunde De ikke selv mærke
˹det˺
noget
da?
Solness
(undvigende)
Aline er ble’t så svært mennesk{
<...>
}esky i de sidste
år –
år –
Hilde
Er hun det også?
Solness
Men hvis De bare kunde få lære hende rigtig at
kende –. Ja, for hun er så snil – og så god – og
så bra’ igrunden –
kende –. Ja, for hun er så snil – og så god – og
så bra’ igrunden –
Faksimile
26.
Hilde
(utålmodig.)
Men når hun det er, – hvorfor skulde hun så gi’ sig
til at sige dette her om pligt!
til at sige dette her om pligt!
Solness
Om pligt?
Hilde
Ja, hun sa’ jo, hun vilde gå ud og købe noget til mig.
Fordi det var hendes pligt, – sa’ hun. Hvorfor skulde
hun nu sige det Å jeg kan ikke udstå det stygge fæle
ordet!
Fordi det var hendes pligt, – sa’ hun. Hvorfor skulde
hun nu sige det Å jeg kan ikke udstå det stygge fæle
ordet!
Solness
Hvorfor ikke det da?
Hilde
Nej, for det høres så koldt og spidst og stikkende ˹Pligt, pligt, pligt.˺. Fin-
der ikke De også det? At det ligesom stikker en?
der ikke De også det? At det ligesom stikker en?
Solness
Hm, – har ikke tænkt så nøje over det.
Hilde
Jo da! Og når hun er så snil, – som De fortæller,
hun er, – hvorfor skulde hun så sige sligt?
hun er, – hvorfor skulde hun så sige sligt?
Hilde
Solness
(ser på hende)
Er det så, De vil ha’ det?
Hilde
Ja, just så.
(Hun går henover gulvet, standser ved bogskabet
og ser på bøgerne.)
og ser på bøgerne.)
Hilde
De har svært mange bøger, De.
Solness
.Å, jeg har lagt mig til en del.
Hilde
.Læser De i alle de bøgerne også?
Solness
Å ja, når jeg kan få tid til det, så –. Læser De?
Solness
Just slig er det med mig også.
(Hilde driver lidt om, standser ved det lille bord,
og blader i mappen.)
og blader i mappen.)
Hilde
Det er vel Dem, som har tegnet alt dette her?
Solness
Nej, det er en ung mand, jeg har til at hjælpe mig.
Hilde
En, som De selv har lært {
<...>
}op?
Solness
Å ja, h{
<...>
}an har vel sagtens lært noget af mig også.
Hilde
(sætter sig.)
Så er han vel svært flink da? (ser lidt på en tegning)
Er han ikke det?
Er han ikke det?
Solness
Å ikke så værst. S<...>
Kunde kanske bli’ til noget.
Hilde
Ja da! Han må visst være græsselig flink.
Faksimile
Solness
Synes De, De kan sé det på tegningerne?
Hilde
.Pyt, – de tegningerne –! Men når han har lært af
Dem, så –
Dem, så –
Solness
Å, for den sags skyld –. Her er mange{,}
˹her˺
˹,˺ som har lært
af mig. – Og lige klejne blir de <...> for det.
af mig. – Og lige klejne blir de <...> for det.
Hilde
(ser på ham og ryster på ho{ <...> }det)
Nej, om jeg så skulde dø, så skønner jeg ikke at De
kan være så dum.
kan være så dum.
Solness
Dum? Synes De jeg er så svært dum da?
Hilde
Ja ˹det synes jeg.˺
{n}Når De kan gi Dem til at gå her og lære nogen
op, så –
op, så –
Solness
Nå
(studsende)
Nå? Og hvorfor ikke det?
Hilde
(rejser sig og siger halvt alvorlig, halvt leende)
Faksimile
27.
Isch, nej da, bygmester! Hvad skal det være godt
for! Ingen andre, end De, <...> skulde ha’ lov til at byg-
ge˹.˺ noget, synes jeg. De skulde være ganske alene
om det. Gøre det altsammen selv. Nu véd De det.
for! Ingen andre, end De, <...> skulde ha’ lov til at byg-
ge˹.˺ noget, synes jeg. De skulde være ganske alene
om det. Gøre det altsammen selv. Nu véd De det.
Solness
(uvilkårlig)
Hilde –!
Hilde
Nå?
Solness
Hvordan i alverden er De kommen ind på dette
her?
her?
Hilde
Synes De, det er så underlig tænkt af mig?
Solness
Nej, ikke for det. Men nu skal jeg sige Dem noget.
Hilde
Nå da?
Solness
Jeg går her – uafladelig – i stilhed og i ensomhed – og
tumler med den samme tanken.
tumler med den samme tanken.
Solness
Og det har De sagtens alt lagt mærke til.
Hilde
Nej, det har jeg slet ikke.
Solness
Men før, – da De sa’ at De trode jeg var – gal? Så’n
i en ting –?
i en ting –?
Hilde
Å nej, jeg tænkte på noget ganske andet noget da.
Solness
På hvad for noget da?
Hilde
.
Å
{d}Det kan være det samme.
Solness
Ja, ja, so<...>
(går henover gulvet.)
Ja, ja, som De vil. (standser ved karnappet.)
Kom her hen, så skal jeg vise Dem noget.
Kom her hen, så skal jeg vise Dem noget.
Hilde
(går nærmere.)
Hvad er det?
Hilde
Ja?
Solness
(peger ud)
Oppe på den bratte højden der? Inde mellem
træerne?
træerne?
Hilde
Det store nye huset?
Solness
Det, som er under bygning, ja. Næsten helt færdigt.
Hilde
Det har et svært højt tårn, synes jeg.
Solness
Stilladset står endnu.
Hilde
Er det Deres nye hus, det?
Solness
Ja.
Hilde
Det huset, som De nu vil flytte ind i?
Hilde
(ser på ham)
Er der barnekammerser i det huset også?
Solness
Tre, ligesom her.
Hilde
Og ingen barn.
Solness
Kommer ingen heller.
Hilde
(med et halvt smil.)
Ja, er det så ikke, som jeg sa’ –?
Solness
At –?
Hilde
At De er – så’n – lidt gal alligevel.
Solness
Var det dette her, De tænkte på?
Hilde
Ja, på ˹
{d}alle˺ de tomme barnekammerserne, som jeg
lå i nu inat og sov i.
lå i nu inat og sov i.
Faksimile
28.
Solness
(sænker stemmen)
Vi har havt barn, – Aline og jeg.
Hilde
(ser spændt på ham.)
Har De –!
Solness
To små gutter. Begge var de lige gamle.
Hilde
Tvillinger da.
Solness
Ja, tvillinger. Det er nu en elleve–tolv år siden.
Hilde
Og begge to er altså –? De tvillingerne har De altså
ikke nu længer?
ikke nu længer?
Solness
(stille bevæget)
Vi beholdt dem bare
˹så’n en snes˺
en otte–ni
dage
. {.}
˹Eller knapt nok det
˺
(bryder ud)
Å Hilde, hvor det er rent utrolig godt for mig at De
<...> kom! For nu endelig har jeg da fåt en, som jeg kan
snakke med!
Å Hilde, hvor det er rent utrolig godt for mig at De
<...> kom! For nu endelig har jeg da fåt en, som jeg kan
snakke med!
Solness
Ikke om dette her. Ikke så’n, som jeg vil og må.
(tungt) Og ikke om så meget andet heller.
(tungt) Og ikke om så meget andet heller.
Hilde
(dæmpet)
Var det bare det, De mente, da De sa’ at De kunde
bruge mig til noget?
bruge mig til noget?
Solness
(Hilde sætter sig til venstre for det større bord.)
Solness
(rykker en stol nærmere.)
Har De lyst til at høre på det?
Hilde
Ja, jeg vil gerne sidde her og høre på Dem.
Solness
Så skal jeg sige Dem det altsammen da.
(Han sætter sig ved langsiden af bordet)
Faksimile
Hilde
Nu har jeg både Dem og haven for øjne, bygmester. –
Fortæl mig det så!
Fortæl mig det så!
Solness
<...>
(peger mod karnapvinduet)
Der borte på højden, – hvor De altså ser det nye
huset –
huset –
Hilde
Ja?
Solness
– der bode Aline og jeg i de første årene. For der-
oppe lå der dengang et stort, gammelt hus, som hav-
de hørt hendes mor til. Og det fik [HIS: Et ord mangler. Førstetrykket har 'vi'.]efter hende. Hele
haven, huset lå i, den fik vi med.
oppe lå der dengang et stort, gammelt hus, som hav-
de hørt hendes mor til. Og det fik [HIS: Et ord mangler. Førstetrykket har 'vi'.]efter hende. Hele
haven, huset lå i, den fik vi med.
Hilde
Var der tårn på det huset også?
Solness
Ikke spor af sligt noget. Det var en stor, styg, mørk
trækasse at sé til udvendig. – Men nokså lunt og
hyggeligt inde alligevel.
trækasse at sé til udvendig. – Men nokså lunt og
hyggeligt inde alligevel.
Hilde
Rev De så det gamle skrammelet ned da?
Faksimile
Solness
Nej. Det brændte for os.
Hilde
Altsammen!
Solness
Ja.
Hilde
Var det en svær ulykke for Dem, det?
Solness
Li’som en tar det til. Som bygmester kom jeg i
vejret på den branden –
vejret på den branden –
Hilde
Nå, men –?
Solness
Vi havde netop fåt de to små t gutterne dengang –
Hilde
De stakkers tvillingerne, ja.
Solness
De kom så sunde og trivelige til verden. Og vokse
gjorde de fra dag til dag, så en tydelig kunde sé det.
gjorde de fra dag til dag, så en tydelig kunde sé det.
Hilde
Barn vokser svært i de første dagene.
Solness
Det var det dejligste syn, en kunde sé for sine øjne,
når Aline lå der med dem begge to. – Men så kom
brandnatten –
når Aline lå der med dem begge to. – Men så kom
brandnatten –
Faksimile
29.
Hilde
(åndeløs)
Hvad skede! Sig det da! Brændte nogen inde!
Solness
Nej; ikke det. Alle blev reddet godt og vel ud af
huset –
huset –
Hilde
Nå, men så –?
Solness
Skrækken havde rystet Aline så forfærdelig stærkt.
Brandlarmen, – udflytningen – så’n over hals og hode –
og det til og med i den isnende nattekulden –. For de
måtte jo bæres ud, slig, som de lå der. Både hun og
de små –
Brandlarmen, – udflytningen – så’n over hals og hode –
og det til og med i den isnende nattekulden –. For de
måtte jo bæres ud, slig, som de lå der. Både hun og
de små –
Hilde
Tålte de
<...>
så ikke det da?
Solness
Jo{.}
˹
de tålte det nok˺ Men med Aline blev de{
<...>
}t til feber. Og den gik over
i mælken, – sa’ doktor Herdal siden. Amme dem vil-
de h selv, – det vilde hun jo endelig. Og begge vore små-
gutter, (knuger hænderne) – de – å!
i mælken, – sa’ doktor Herdal siden. Amme dem vil-
de h selv, – det vilde hun jo endelig. Og begge vore små-
gutter, (knuger hænderne) – de – å!
Solness
Nej, det stod de ikke over. Det var det, som tog dem
fra os.
fra os.
Hilde
Det må visst ha’ været forfærdelig svært for Dem.
Solness
Svært nok for mig. Men tifold sværere for Aline.
(knytter hænderne i stille raseri) Å, at sligt noget
kan få lov til at gå for sig her i verden! (kort og fast)
Fra den dag, jeg m{ <...> }isted de{n}m, bygged jeg nødig kirker.
(knytter hænderne i stille raseri) Å, at sligt noget
kan få lov til at gå for sig her i verden! (kort og fast)
Fra den dag, jeg m{ <...> }isted de{n}m, bygged jeg nødig kirker.
Hilde
Kanske ikke gerne kirketårnet oppe hos os heller?
Solness
Ikke gerne. Jeg véd, jeg var så glad da det var færdigt.
Hilde
Det véd jeg også.
Solness
Og nu bygger jeg aldrig – aldrig sligt noget mere!
Hverken kirker eller kirketårne.
Hverken kirker eller kirketårne.
Solness
Hjem for mennesker, Hilde.
Hilde
Men hjem med høje tårne og spir på.
Solness
Helst det. (slår over i en lettere tone) Ja, ser De, –
som sagt, den branden, den bragte mig ivejret, den.
Som bygmester da.
som sagt, den branden, den bragte mig ivejret, den.
Som bygmester da.
Hilde
Hvorfor kalder De Dem ikke arkitekt ligesom de
andre?
andre?
Solness
Har ikke lært grundig nok til det., Det, jeg kan,
det har jeg for det meste fundet ud selv.
det har jeg for det meste fundet ud selv.
Hilde
Men ivejret kom De da alligevel, bygmester.
Solness
Ovenpå ˹strygende˺ branden, ja. For da fikk jeg jo penge mel-
lem hænder til at bygge for. Bygge akkurat slig, som
jeg vilde ha’ det, forstår De.
lem hænder til at bygge for. Bygge akkurat slig, som
jeg vilde ha’ det, forstår De.
Solness
Nej, ikke straks det. Men jeg stykked ˹
næsten
˺
hele den store
haven ud i villatomter og bygged så’n en fire–fem
huse der –. Til at begynde med, skønner De.
haven ud i villatomter og bygged så’n en fire–fem
huse der –. Til at begynde med, skønner De.
Hilde
(ivrig)
Ja, ja, det var klogt gjort af Dem. For så fik de dumme
menneskene sé, hvad De duede til.
menneskene sé, hvad De duede til.
Solness
Jaha, de fik det. Og så gik det strygende for mig.
Alle, som bare kunde, så vilde de ha’ sit hus hos mig.
Bygværk på bygværk har jeg siden den tiden rejst
rundt om i udkanterne af byen. Og langs udefter
hele fjorden også. Og helt inde i landet. Og nu på
det sidste så er de begyndt at spøge efter <...> mig uden-
lands – (afbrydende) Nå, – hvem véd, – hvem véd –?
Alle, som bare kunde, så vilde de ha’ sit hus hos mig.
Bygværk på bygværk har jeg siden den tiden rejst
rundt om i udkanterne af byen. Og langs udefter
hele fjorden også. Og helt inde i landet. Og nu på
det sidste så er de begyndt at spøge efter <...> mig uden-
lands – (afbrydende) Nå, – hvem véd, – hvem véd –?
Hilde
(ser forskende på ham)
De må være en svært lykkelig mand, De. Slig, som
De har det.
De har det.
Lykkelig? Siger De også det? Ligesom alle de
andre.
andre.
Hilde
Ja, for det synes jeg da {
<...>
}De må. I alle fald når De
bare ikke tænker på de to små barnene.
bare ikke tænker på de to små barnene.
Solness
<...>
(langsomt)
De to små barnene, – de er ikke så greje at komme
ifra, de, Hilde.
ifra, de, Hilde.
Hilde
(lidt usikker)
Står de endnu så svært ivejen? Så lange tider
bagefter?
bagefter?
Solness
(ser fast på hende)
Lykkelig mand, sa’ De –
Hilde
Ja, men er De da ikke det, – for resten?
Solness
(blir ved at sé på hende)
Da jeg fortalte Dem dette her om branden – hm –
Faksimile
Hilde
Nå da!
Solness
Var der så ikke én særlig tanke, som De så’n fæsted
Dem ved?
Dem ved?
Hilde
(tænker efter)
Nej. Hvad for en tanke skulde det være?
Solness
(med et visst dæmpet eftertryk)
Ene og alene ved den branden blev jeg sat i stand
til at bygge hjem for mennesker. Hyggelige, lune,
lyse hjem, hvor far og mor og hele barneflokken kun-
de leve i tryg og glad fornemmelse af at det er en svært
lykkelig ting, det at være til i v{ <...> } erden. Og mest det, at
høre hverandre til, – så’n i stort og i småt.
til at bygge hjem for mennesker. Hyggelige, lune,
lyse hjem, hvor far og mor og hele barneflokken kun-
de leve i tryg og glad fornemmelse af at det er en svært
lykkelig ting, det at være til i v{ <...> } erden. Og mest det, at
høre hverandre til, – så’n i stort og i småt.
Hilde
(livligt)
Ja, men er ikke det en svær lykke for Dem at ˹De kan˺
kunne
gøre slige nogen dejlige hjem da!
gøre slige nogen dejlige hjem da!
Solness
Hilde
Ja, ja, ja. Men er da sletikke det til at vinde sig ud-
over?
over?
Solness
Nej. For at komme til at bygge hjem for andre,
måtte jeg gi’ afkald, – for alle tider gi’ afkald på at
få et hjem selv. Jeg mener et hjem for barneflokken.
Og for far og mor også.
måtte jeg gi’ afkald, – for alle tider gi’ afkald på at
få et hjem selv. Jeg mener et hjem for barneflokken.
Og for far og mor også.
Hilde
(varsomt.)
Men måtte De da det? For alle tider, si’r De?
Solness
(nikker langsomt)
Det var prisen for den lykken, som De snakker om.
(ånder tungt) Den { <...> }lykken, – hm – den lykken, den var
ikke billigere at få, den, Hilde.
(ånder tungt) Den { <...> }lykken, – hm – den lykken, den var
ikke billigere at få, den, Hilde.
Hilde
(som før)
Men kan ikke det, som De mener, – kan ikke kanske
det bli’ godt endnu?
det bli’ godt endnu?
Solness
Faksimile
Aldrig i verden. Aldrig det. Det er også en følge af
branden. – Og af Alines sygdom bagefter.
branden. – Og af Alines sygdom bagefter.
Hilde
(ser på ham med et ubestemmeligt udtryk.)
Og så bygger De endda alle disse barnekammerserne.
Solness
(smiler lidt)
Herregud, en vil jo gerne ligesom lege lidt med
det umulige også.
det umulige også.
Hilde
(livfuldt)
Ja sé, det forstår jeg så godt!
Solness
.For, sé, der er jo folk, som går og venter på at de
skal vinde i lotteriet. Og det endda de ˹ikke har˺ aldrig tar
lod i det.
skal vinde i lotteriet. Og det endda de ˹ikke har˺ aldrig tar
lod i det.
Hilde
(ser alvorlig ud)
Å ja, der findes vel slige trold i verden også.
Solness
Hvorfor trold?
Solness
(rejser sig)
Nej, nej; kan så være, det. (hæftig) Men må jeg k<...>
ikke bli’ til et trold, – slig, som det støt og stadig går
mig i alting.
ikke bli’ til et trold, – slig, som det støt og stadig går
mig i alting.
Hilde
Hvorledes mener De det?
Solness
(dæmpet, i indre bevægelse)
Læg mærke til, hvad jeg siger Dem, Hilde. Alt det,
som jeg fik nåde til at virke, bygge, skabe i skønhed,
i tryghed, i lun hygge, – i storladenhed også –. Å, –
<...> (knytter hænderne) å, – er det ikke forfærdeligt
at tænke sig bare!
som jeg fik nåde til at virke, bygge, skabe i skønhed,
i tryghed, i lun hygge, – i storladenhed også –. Å, –
<...> (knytter hænderne) å, – er det ikke forfærdeligt
at tænke sig bare!
Hilde
Hvad er da så forfærdeligt?
Solness
At alt det må jeg gå her og veje op. Ikke med
penge. Men med menneskelykke. Og ikke altid med
min egen lykke alene. Men med andres også. Ja, ja
ser De det, Hilde! Den pris har min kunstnerplads
kostet mig – og andre. Og hver evig eneste dag må
jeg gå her og sé på at prisen blir betalt for mig påny.
Om igen, og om igen, – og altid om igen!
penge. Men med menneskelykke. Og ikke altid med
min egen lykke alene. Men med andres også. Ja, ja
Faksimile
ser De det, Hilde! Den pris har min kunstnerplads
kostet mig – og andre. Og hver evig eneste dag må
jeg gå her og sé på at prisen blir betalt for mig påny.
Om igen, og om igen, – og altid om igen!
Hilde
(rejser sig og ser ufravendt på ham)
Nu tænker De visst på – på hende.
Solness
Ja. Nærmest på Aline. For Aline – hun havde sit
livskald, hun også. Ligeså godt, som jeg havde mit.
(dirrer i stemmen) Men hendes livskald måtte for-
kludres, knæ<...> knuges, knækkes sønder og sammen,
– for at mit kunde vinde frem til et slags stor sejr.
Ja, for De skal vid{ <...> }e det, at Aline – hun havde sine an-
læg til at bygge, hun også.
livskald, hun også. Ligeså godt, som jeg havde mit.
(dirrer i stemmen) Men hendes livskald måtte for-
kludres, knæ<...> knuges, knækkes sønder og sammen,
– for at mit kunde vinde frem til et slags stor sejr.
Ja, for De skal vid{ <...> }e det, at Aline – hun havde sine an-
læg til at bygge, hun også.
Hilde
Hun! Til at bygge?
Solness
(ryster på hovedet)
Ikke huse og tårne og spir – og sligt noget, som
jeg går og driver på med –
jeg går og driver på med –
Solness
(blødt og bevæget)
Til at bygge op små barnesjæle, Hilde. Bygge bar-
nesjæle op slig at de kunde rejser sig i ligevægt og i vak-
kre former. Så de kunde folde sig ud til hele, fulde,
voksne menneskesjæle. <...> Dette her var det, som Aline
havde anlæg for. Det véd jeg så usvigelig sikkert.
Og alt det, det ligger nu der. Ubrugt – og ubrugeligt
herefter. Og til ingen verdens nytte. – Akkurat som
grushaugene efter en brand, Hilde.
nesjæle op slig at de kunde rejser sig i ligevægt og i vak-
kre former. Så de kunde folde sig ud til hele, fulde,
voksne menneskesjæle. <...> Dette her var det, som Aline
havde anlæg for. Det véd jeg så usvigelig sikkert.
Og alt det, det ligger nu der. Ubrugt – og ubrugeligt
herefter. Og til ingen verdens nytte. – Akkurat som
grushaugene efter en brand, Hilde.
Hilde
Ja, men selv om nu så var –?
Solness
Det er så! Det er så! Jeg véd det.
Hilde
Nå, men De er da i alle fald ikke skyld i det.
Solness
(fæster øjnene på hende{)}og nikker langsomt)
Ja, sé, det er det store, forfærdelige spørsmål, det.
Det er tvilen, som nager mig – både nat og dag.
Det er tvilen, som nager mig – både nat og dag.
Solness
Ja, sæt nu som så, – at
jeg
havde skylden? Så’n på
en måde da.
en måde da.
Hilde
De! For branden? Og for alt det andet?
Solness
Hvem véd? For det altsammen kanske. – Og kan-
ske ikke også – alligevel.
ske ikke også – alligevel.
Hilde
(ser de<...> bekymret på ham)
Å, bygmester, – når De kan sige sligt noget, – så er
De jo – syg alligevel da.
De jo – syg alligevel da.
Solness
Hm, – blir nok aldrig i verden så’n rigtig frisk i
det stykke.
det stykke.
(Ragnar Brovik åbner varsomt den lille dør i
hjørnet til venstre.)
hjørnet til venstre.)
Ragnar Brovik
(da han ser Hilde)
Å, – undskyld, herr Solness
(vil trække sig tilbage.)
(vil trække sig tilbage.)
Faksimile
32.
Solness
Nej, nej, bli’ De bare. Så er det gjort –
Ragnar
Å ja, – hvis det kunde det.
Solness
Det går jo ikke bedre med Deres far, hører jeg.
Ra˹g˺nar
Med far går det fort nedad nu. {
<...>
}Og derfor så var
det de tegningerne – ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Jeg ber Dem herr S. gi mig et godt[HIS: Et ord mangler, antagelig 'ord'.] på
et af bladene. Noget som far kan få læse
før han –˺
det de tegningerne – ˹ [HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Jeg ber Dem herr S. gi mig et godt[HIS: Et ord mangler, antagelig 'ord'.] på
et af bladene. Noget som far kan få læse
før han –˺
Solness
(hæftig.)
De må ikke snakke mere til mig om tegningerne
Deres.
Deres.
Ragnar
Har De set på dem?
Solness
Ja, – jeg har det.
Ragnar
Og {d}De ˹
mener
˺ duer ikke til noget? ˹Og jeg duer vel heller
ikke?˺
ikke?˺
Solness
\
[HIS: Tilføyelsestegn viser at tilføyelsen skal inn mellom rollenavn og replikk.]
(undvigende) /
Bli’ De her hos mig, De, Ragnar. De skal få alt,
som De selv vil ha’ det. Så kan De og Kaja gifte
Dem. Og leve sorgløst. Lykkeligt kanske også. Når
De bare ikke tænker på at bygge selv.
som De selv vil ha’ det. Så kan De og Kaja gifte
Faksimile
Dem. Og leve sorgløst. Lykkeligt kanske også. Når
De bare ikke tænker på at bygge selv.
Ragnar
Ja, ja, så får jeg gå hjem og si’ far det da. For det
lovte jeg ham. – Skal jeg sige far det, – før han dør?
lovte jeg ham. – Skal jeg sige far det, – før han dør?
Solness
(vånder sig.)
Å j sig ham, – sig ham, hvad De vil, for mig! ˹Bedst, ikke at si’ ham noget.˺ Jeg
kan ikke hande anderledes, end jeg gør, Ragnar!
kan ikke hande anderledes, end jeg gør, Ragnar!
Ragnar
Må jeg da få ta’ tegningerne med mig?
Solness
Ja, ta’ dem, – ta’ dem bare! De ligger der på bordet.
Ragnar
(vil tage dem)
Tak.
Hilde
(træder imellem og lægger hånden på mappen)
Nej, nej, lad dem ligge.
Solness
Hvorfor det?
Hilde
Jo, for jeg vil også sé på dem.
Faksimile
Solness
Men De har jo –. (til Ragnar) Nå, så la’ dem bli’
liggende da en stund da.
liggende da en stund da.
Ragnar
Gerne det.
Solness
Og gå så straks hjem til Deres far.
Ragnar
Ja, jeg
˹får vel˺
må
det.
Solness
(som fortvilet.)
Ragnar, – De må ikke kræve noget af mig, som jeg
ikke kan! Hører De det, Ragnar! De må ikke det!
ikke kan! Hører De det, Ragnar! De må ikke det!
Ragnar
.Nej, nej. Undskyld.
(Han bukker og går ud gennem hjørnedøren.)
Hilde
(ser alvorlig på Solness)
Dette her var svært stygt af Dem.
Solness
Synes De også det?
Hilde
Solness
Der er visst mange, som vilde synes det samme.
Men det er bare fordi H folk ikker skønner, hvorledes
j{i}eg har det.
Men det er bare fordi H folk ikker skønner, hvorledes
j{i}eg har det.
Hilde
Alligevel –. Nej, – De skulde ikke være slig, De.
Solness
Da sa’ De da selv nu nylig at det bare var mig, som
skulde ha’ lov til at bygge.
skulde ha’ lov til at bygge.
Hilde
Sligt kan jeg sige. Men De må ikke.
Solness
Jeg kanske mest. Så dyrt, som jeg har købt min
plads.
plads.
Hilde
Nå ja, – med noget, som De kalder for hjem – og lyk-
ke – og sligt noget.
ke – og sligt noget.
Solness
Og med min sindsro på købet.
Hilde
Siger De sindsro?
Sæt Dem der på stolen, Hilde. Så skal De få høre
løjer.
løjer.
Hilde
(spændt, sætter sig til højre ved bordet)
Nå da?
Solness
.Det høres ud som en så latterlig liden ting. For
hele stadsen drejer sig bare om en spræk i en
skorstenspibe., ser D e. I det gamle huset, forstår De.
hele stadsen drejer sig bare om en spræk i en
skorstenspibe., ser D e. I det gamle huset, forstår De.
Hilde
Ikke om noget andet?
Solness
(flytter en stol nærmere { <...> }til Hildes og læner sig over
stolryggen)
Jeg havde lagt mærke til den revnen i piben længe,
længe før det brændte. Hver gang, jeg var oppe på
mørkloftet, så jeg efter om revnen var der endnu.
længe før det brændte. Hver gang, jeg var oppe på
mørkloftet, så jeg efter om revnen var der endnu.
Hilde
Og den var?
Solness
Ja. For der var ingen andre, som vidste om den.
Solness
Nej, jeg gjorde ikke det.
Hilde
Tænkte ikke på {d}at gøre piben istand heller?
Solness
Tænkte nok – men
˹kom˺
la’
aldrig
˹videre˺
ivej med det
. Hver
gang jeg vilde gå ivej med det, var det li’som en
hånd la’ sig imellem. Ikke idag, tænkte jeg. Imor-
gen. Blev aldrig til noget.
gang jeg vilde gå ivej med det, var det li’som en
hånd la’ sig imellem. Ikke idag, tænkte jeg. Imor-
gen. Blev aldrig til noget.
Hilde
Ja, men hvorfor gik De nu slig og søled da!
Solness
.Fordi jeg gik i funderinger. (dæmpet) Gennem den
lille ˹svarte˺ sprækken <...> i skorstenspiben kunde jeg kanske
vinde mig tilvejrs – som bygmester.
lille ˹svarte˺ sprækken <...> i skorstenspiben kunde jeg kanske
vinde mig tilvejrs – som bygmester.
Hilde
(ser frem for sig)
Det må ha’ været spændende.
Solness
Uoverkommeligt næsten. Helt uoverkommeligt.
For dengang stod det for mig som noget så lyst og
så let altsammen. Jeg vilde at det skulde være
så’n ved vintertid. Lidt før middag. Jeg skulde
være ude og køre Aline i spidsslæden. Fol{e} ˹ke˺ne hjem-
me, de havde fyret svært i ovnene –
For dengang stod det for mig som noget så lyst og
så let altsammen. Jeg vilde at det skulde være
Faksimile
så’n ved vintertid. Lidt før middag. Jeg skulde
være ude og køre Aline i spidsslæden. Fol{e} ˹ke˺ne hjem-
me, de havde fyret svært i ovnene –
Hilde
Ja, for det skulde vel være fælt koldt den dagen?
Solness
.Temmelig
<...>
skærende – så’n. Og de vilde at Aline
skulde ha’ det rigtig godt og varmt når hun kom
ind.
skulde ha’ det rigtig godt og varmt når hun kom
ind.
Hilde
For hun er visst frysende af sig, hun.
Solness
(nikker)
Hun er det. Og så skulde det være på hjemvejen
at vi så røgen.
at vi så røgen.
Hilde
Bare røgen?
Solness
Først røgen. Men da vi kom frem til haveporten så
stod hele den gamle trækassen i væltende ilds-
luer. – Så’n var det, jeg vilde ha’ det, ser De.
stod hele den gamle trækassen i væltende ilds-
luer. – Så’n var det, jeg vilde ha’ det, ser De.
Hilde
Men, herregud, at det så ikke kunde kommet slig da!
Faksimile
Solness
Ja, det må De nok sige, Hilde.
Hilde
Men hør nu herr, {B}bygmester. Er De nu også så gan-
ske viss på at branden kom fra den lille sprækken
i skorstenspiben?
ske viss på at branden kom fra den lille sprækken
i skorstenspiben?
Solness
Nej, tvertimod. Jeg er ganske viss på at sprækken
ik i skorstenspiben sletikke havde noget så’n med
branden at gøre.
ik i skorstenspiben sletikke havde noget så’n med
branden at gøre.
Hilde
Hvad for noget!
Solness
Det er bragt fuldt på det rene, det, at branden brød
ud i et klædekammers, – på en ganske anden kant
af huset.
ud i et klædekammers, – på en ganske anden kant
af huset.
Hilde
Men hvad er det så De står og våser om denne
her sprukne skorstenspiben da.
her sprukne skorstenspiben da.
Solness
Må jeg få snakke lidt mere med Dem, Hilde?
Hilde
Ja, hvis De bare vil snakke fornuftigt, så –
Faksimile
34.
Solness
Skal prøve på det.
(Han flytter stolen og sætter sig fortrolig nær ved
Hilde med begge armene på bordet.)
Hilde med begge armene på bordet.)
Hilde
.Ryk så ud med det da, bygmester.
Solness
(fortrolig)
Tror ikke De også det, Hilde, at der ˹er˺ enkelte men-
nesker, som har magt og e{ <...> }vne til at ønske noget, be-
gære noget, ville noget så ihærdigt og så – så ubøn-
hørligt – at de må få det til{ <...> }slut?
nesker, som har magt og e{ <...> }vne til at ønske noget, be-
gære noget, ville noget så ihærdigt og så – så ubøn-
hørligt – at de må få det til{ <...> }slut?
Hilde
Så’n uden videre?
Solness
Ja. Tror De ikke det?
Hilde
Nej såmæn om jeg gør. Jeg tror det, at vil en sætte
noget igennem, så får en nok ta’ hånd i hanke
med selv.
noget igennem, så får en nok ta’ hånd i hanke
med selv.
Solness
Bare indbildning ˹
det,˺
at
{
<...>
}Det er ˹ikke˺ en selv alene, som gør
det. Å nej, – hjælperne og tjenerne, – de får nok
være med, de også, hvis det skal bli’ til noget.
Men de kommer rigtignok aldrig af sig selv. En
må rope rigtig ihærdigt på dem. Så’n indvendig
da, skønner De.
Faksimile
det. Å nej, – hjælperne og tjenerne, – de får nok
være med, de også, hvis det skal bli’ til noget.
Men de kommer rigtignok aldrig af sig selv. En
må rope rigtig ihærdigt på dem. Så’n indvendig
da, skønner De.
Hilde
Hvad er det for nogen hjælpere og tjenere, det?
Solness
Å, det kan vi snakke om en anden gang. La’ os
nu bli’ ved dette her med branden.
nu bli’ ved dette her med branden.
Hilde
Tror De kanske ikke at den branden var kommet
ligefuldt – om ikke De så – så ihærdig ˹De˺ havde ønsket
det? Og villet det?
ligefuldt – om ikke De så – så ihærdig ˹De˺ havde ønsket
det? Og villet det?
Solness
Havde gamle Knut Brovik ejet huset, så var det
aldrig i verden brændt ˹så belejligt for ham.˺. Det er jeg sikker på. For han
forstår ikke at rope på hjælperne, han. (rejser sig
i uro) Ser De, Hilde, – det er altså alligevel mig,
som er skyld i at begge smågutterne måtte bøde
med livet. Og er jeg kanske ikke skyld i det ˹også˺, at Ali-
ne ikke er blet til det, som hun skulde og kunde.
aldrig i verden brændt ˹så belejligt for ham.˺. Det er jeg sikker på. For han
forstår ikke at rope på hjælperne, han. (rejser sig
i uro) Ser De, Hilde, – det er altså alligevel mig,
som er skyld i at begge smågutterne måtte bøde
med livet. Og er jeg kanske ikke skyld i det ˹også˺, at Ali-
ne ikke er blet til det, som hun skulde og kunde.
Faksimile
Hilde
Ja, men når det nu bare er disse hjælperne, så –
Solness
Hvem ropte på hjælperne? Det gjorde jeg. Og så
kom de og tjente mig. (i stigende oprør) Det er det,
som godtfolk kalder at ha’ lykken med sig. Men jeg
skal sige Dem, jeg, hvorledes den lykken kendes! Den
kendes som et stort, hudløst sted her på brystet. Og så
lar jeg hjælperne flå hudstykker af andre mennesker for
at hele mit sår. Eller de gør <...> Men såret heles ikke
endda. Aldrig, – aldrig! Å, om De vidste, hvor det
kan suge og svie iblandt.
kom de og tjente mig. (i stigende oprør) Det er det,
som godtfolk kalder at ha’ lykken med sig. Men jeg
skal sige Dem, jeg, hvorledes den lykken kendes! Den
kendes som et stort, hudløst sted her på brystet. Og så
lar jeg hjælperne flå hudstykker af andre mennesker for
at hele mit sår. Eller de gør <...> Men såret heles ikke
endda. Aldrig, – aldrig! Å, om De vidste, hvor det
kan suge og svie iblandt.
Hilde
(ser opmærksomt på ham)
De er syg, bygmester. Svært syg, tror jeg næsten.
Solness
Sig gal. For det mener De jo.
Hilde
Nej, jeg tror ikke det skorter Dem videre på for-
standen.
standen.
Solness
På hvad da? Ud med det!
Faksimile
Hilde
Jeg gad vide, jeg, om De ikke er født til verden
med en skranten samvittighed.
med en skranten samvittighed.
Solness
Skranten samvittighed? Hvad er det for noget
dævelskab?
dævelskab?
Hilde
Jeg mener at samvittigheden er svært skral hos
Dem. Så’n finbygget. Tåler ikke at ta’ tag. Ikke
løfte og bære det, som tungt er.
Dem. Så’n finbygget. Tåler ikke at ta’ tag. Ikke
løfte og bære det, som tungt er.
Solness
(brummer)
Hm! Hvorledes skulde så samvittigheden være
da, må jeg spørge?
da, må jeg spørge?
Hilde
Hos Dem vilde jeg helst at samvittigheden helst
skulde være så’n – så’n rigtig robust.
skulde være så’n – så’n rigtig robust.
Solness
Så Robust? Nå. Har De kanske en robust sam-
vittighed.
vittighed.
Hilde
Ja, jeg tror nok det. Jeg har ikke mærket andet.
Faksimile
35.
Solness
Har vel ikke været sat synderlig på prøve
<...>
heller,
kan jeg tro.
kan jeg tro.
Hilde
(med en dirrende dragning om munden.)
Å, det var da ikke så ligetil at rejse ifra far, som jeg
holder så forfærdelig af.
holder så forfærdelig af.
Solness
Pyt; – for en måneds tid eller to –
Hilde
Jeg kommer visst aldrig hjem igen.
Solness
Aldrig? Hvorfor rejste De fra ham da?
Hilde
(ser på ham med et ubestemmeligt udtryk)
Har De nu glemt igen det, at de ti årene er omme?
Solness
Å snak. Var der et eller andet ivejen hjemme? Nå?
Hilde
(som før.)
Det var dette her indeni mig, som jog og pisked
mig ud. Lokked og drog mig også.
mig ud. Lokked og drog mig også.
Faksimile
Solness
(ivrig)
Der har vi det! Der har vi det, Hilde! Der bor trold
i Dem også! Li’som i mig. For det er troldet i en, ser
De, – det er det, som roper på magterne og kræfterne
udenfor en. Og så må en gi’ sig, – enten en så vil
eller ikke.
i Dem også! Li’som i mig. For det er troldet i en, ser
De, – det er det, som roper på magterne og kræfterne
udenfor en. Og så må en gi’ sig, – enten en så vil
eller ikke.
Hilde
Ja, ja, der kan vel være noget i det.
Solness
(går om på gulvet.)
Å, der er så urimelig mange dævler til i verden, som
en ikke ser, Hilde!
en ikke ser, Hilde!
Hilde
Dævler også?
Solness
.
(standser)
Snille dævler og onde dævler. Lyshårede dævler
og svarthårede. Vidste en bare altid om det er de
lyse, som har eller de mørke, som har tag i en!
(driver om) Hå, hå! Det var ingen sag da!
og svarthårede. Vidste en bare altid om det er de
lyse, som har eller de mørke, som har tag i en!
(driver om) Hå, hå! Det var ingen sag da!
Eller en havde en rigtig frodig, struttende ˹sund˺ sam-
vittighed. Så en turde det, en helst vilde.
vittighed. Så en turde det, en helst vilde.
Solness
Je<...>
(standser)
Jeg tror nu, de fleste er lige så store skrællinger
som jeg i det stykke
som jeg i det stykke
S{
<...>
}olness
(går hen til hende)
Hilde
Kan såmæn godt være, det.
Solness
(går hen til hende)
I sagabøgerne –. Har De læst noget i disse her
gamle sagabøgerne?
gamle sagabøgerne?
Hilde
Ja da. ˹Den tid jeg læste bøger˺ De kan jeg både ud og ind.
Solness
I sagabøgerne står der om vikinger, som sejled til
fremmede lande og plyndred og brændte og slog
mænd ihjæl –
fremmede lande og plyndred og brændte og slog
mænd ihjæl –
Solness
– og beholdt dem hos sig –
Hilde
– t{a}og dem på skibene –
Solness
– og bar sig ad imod dem, som – som de værste
trolde.
trolde.
Hilde
(ser hen for sig med et halvt tilsløret blik)
Jeg synes, det måtte være spændende.
Solness
(med en kort brummende latter)
Ja, at fange kvinder, – ja.
Hilde
At bli’ fanget.
Solness
,
(ser et øjeblik på hende)
Nå så.
Hilde
Men hvor vil {d}De så hen med disse her vikingerne.
Solness
.Faksimile
36.
Jo, for de karene, de havde robust samvittighed,
de! Når de kom hjem igen så kunde de både æde
og drikke. Og glade som barneunger var de også.
Og kvinderne da! De vilde mangen gang slet-
ikke { <...> }ifra dem igen. Kan De skønne sligt, Hilde.
de! Når de kom hjem igen så kunde de både æde
og drikke. Og glade som barneunger var de også.
Og kvinderne da! De vilde mangen gang slet-
ikke { <...> }ifra dem igen. Kan De skønne sligt, Hilde.
Hilde
.Ja, det kan jeg så forfærdelig godt skønne.
Solness
Åhå, kanske De selv
˹kunde˺
vilde
gøre
˹ligedan?˺
det samme.
Hilde
Hvorfor ikke det?
Solness
Leve sammen – frivilligt – med så’n en voldsmand –
Hilde
Hvis det var en voldsmand, som jeg var kommen
til at holde rigtig af, så –
til at holde rigtig af, så –
Solness
Ja, men kunde De da komme til at holde af en slig
en?
en?
Hilde
Herregud, en kan da ikke selv hjælpe for, hvem en
kommer til at holde af, véd jeg.
kommer til at holde af, véd jeg.
Faksimile
Solness
(ser eftertænksom på hende)
Å nej, det er vel troldet indeni en, s{
<...>
}om rå’r for
{ <...> } det.
{ <...> } det.
Hilde
(med en halv latter)
Og så alle disse velsignede dævlerne, {
<...>
}som De kender
så godt. Både de lys{k}hårede og de mørkhårede.
så godt. Både de lys{k}hårede og de mørkhårede.
Solness
(varmt og stille)
Så vil jeg ønske at dævlerne vælger nænsomt for
Dem da, Hilde.
Dem da, Hilde.
Hilde
For mig har de alt valgt. En gang for alle.
Solness
Hilde, – De er ligesom en ˹halv˺vild skogfugl, De.
Hilde
Langt ifra det. Jeg gemmer mig ikke bort under
buskerne.
buskerne.
Solness
Nej, nej. Der er nok snarere noget af rovfuglen
i Dem.
i Dem.
Faksimile
Hilde
Snarere det – kanske. – Og hvorfor skulde jeg ikke
ta’ mit bytt<...> ikke rovfugl? Hvorfor skulde ikke
jeg ikke gå på rov, jeg også! Ta’ det bytte, jeg har lyst
til! Hvis jeg så sandt kan få kløerne i det da.
Vinde bugt med det.
ta’ mit bytt<...> ikke rovfugl? Hvorfor skulde ikke
jeg ikke gå på rov, jeg også! Ta’ det bytte, jeg har lyst
til! Hvis jeg så sandt kan få kløerne i det da.
Vinde bugt med det.
Solness
Hilde, – véd De, hvad De er for noget?
Hilde
Ja, jeg er jo så’n en slags underlig fugl.
Solness
Nej. De er ligesom en gryende dag. Når jeg ser
på Dem, da er det, som om jeg så imod solopgan-
gen.
på Dem, da er det, som om jeg så imod solopgan-
gen.
Sig mig, bygmester, – er De viss på at
De ikke har
De ikke har
H{
<...>
}ilde
Holder De fast ved det, at De kan bruge mig?
Solness
Jeg kan ikke være Dem foruden. Ikke nu længer.
For De er ungdommen, De, Hilde.
For De er ungdommen, De, Hilde.
Hilde
Ungdommen, som De er så ræd for?
Og som jeg igrunden stunder så sårt imod.
(Hilde {
<...>
}rejser sig, går hen til det lille bord og
henter Ragnar Broviks t mappe.)
henter Ragnar Broviks t mappe.)
Hilde
(rækker mappen mod ham)
Det var altså disse her tegningerne –
Solness
(kort, afvisende)
Læg de grejerne væk! Jeg har sét nok på dem.
Hilde
Ja, men De skal jo skrive på dem for ham.
Solness
Skrive på dem! Aldrig i verden!
Hilde
(ser sig om)
Hvor har De pen og blæk.
Hilde
Men når nu den stakkers gamle manden ligger for
døden ˹da˺. Kan De så ikke gøre ham og sønnen en glæd-
de før de må skkille{ <...> }s. Og kanske han så kunde
få bygge efter dem også.
døden ˹da˺. Kan De så ikke gøre ham og sønnen en glæd-
de før de må skkille{ <...> }s. Og kanske han så kunde
få bygge efter dem også.
Faksimile
37.
Solness
.Ja, det er jo netop det, han kan. Det har han nok
sikkret sig, han, – den mosjøen.
sikkret sig, han, – den mosjøen.
Hilde
Men herregud, kan De når så er, – kan De så ikke
lyve en bitte liden smule da.
lyve en bitte liden smule da.
Solness
Lyve? (rasende) Hilde, – gå fra mig med de fan-
dens tegningerne!
dens tegningerne!
Hilde
(trækker mappen lidt til sig.)
Nå, nå, nå, – bid mig da ikke. – De snakker om trold,
De. Jeg synes, De selv bærer Dem ad som et trold (ser
sig om) Hvor har De pen og blæk?
De. Jeg synes, De selv bærer Dem ad som et trold (ser
sig om) Hvor har De pen og blæk?
Solness
Har ikke sligt noget herinde.
Hilde
(går mod døren til venstre)
Men ude hos den frøkenen har De da –
Solness
Bliv hvor De er, Hilde! – Jeg skulde lyve, sa’ De. Å,
ja, for hans gamle fars skyld kunde jeg nok det. For
han har jeg engang knækket. Kastet overende.
ja, for hans gamle fars skyld kunde jeg nok det. For
Faksimile
han har jeg engang knækket. Kastet overende.
Hilde
Ham også?
Solness
Jeg trængte plads for mig selv. {
<...>
}– Men denne her
gutten, – denne her Ragnar må ikke for nogen pris
få lov til at komme frem.
gutten, – denne her Ragnar må ikke for nogen pris
få lov til at komme frem.
Hilde
Stakker, det gør han vel ikke heller. Når han ikke
duer til noget, så –
duer til noget, så –
Solness
(nærmere, ser på hende og hvisker)
Kommer Ragnar Brovik frem, så slår han mig
til jorden. Knækker mig, – ligesom jeg gjore med hans
far.
til jorden. Knækker mig, – ligesom jeg gjore med hans
far.
Hilde
Knækker Dem! Duer han da!
Solness
Ja, det kan De lide på, han at han duer. Han er ung
den ungdom, som kommer og banker på står færdig
til at banke på hos mig. Og gøre det af med byg-
mester Solness.
den ungdom, som kommer og banker på står færdig
til at banke på hos mig. Og gøre det af med byg-
mester Solness.
Faksimile
Hilde
(ser stille, bebrejdende på ham)
Og endda så vilde De stænge ham ude. Fy, bygmester!
Solness
Den har kostet hjerteblod, den kamp jeg har kæmpet.
Nu synes jeg, a<...> jeg ligesom er lidt træt af at kæmpe.
Nu synes jeg, a<...> jeg ligesom er lidt træt af at kæmpe.
Hilde
Alligevel –. De får lægge ivej igen. Der er ikke andet
for.
for.
Solness
Håbløst, Hilde. Omslaget komme – l<...> sent lidt før
eller lidt senere. Geng For gengældelsen, – den plejer
være ubønhørlig den.
eller lidt senere. Geng For gengældelsen, – den plejer
være ubønhørlig den.
Hilde
(som forvildet, hol{g}der sig for ørerne)
Snak da ikke sligt noget. Vil De ta’ livet a’ mig!
Ta’ fra mig det, som er mig mere end livet.
Ta’ fra mig det, som er mig mere end livet.
Solness
Og hvad er det.
Hilde
At sé Dem stor. Se Dem med en krans i hånden.
Højt, højt oppe på et kirketårn. – Nå, frem med
bly{ <...> }anten da. For en blyant har De da vel på Dem.
Højt, højt oppe på et kirketårn. – Nå, frem med
Faksimile
bly{ <...> }anten da. For en blyant har De da vel på Dem.
Solness
(tar sin tegnebog frem.)
Her har jeg en.
Hilde
.
Ja.
(lægger mappen på bordet)
Ja
˹Godt.˺, {o}Og så sætter vi os her, vi to, byg{
<...>
}mester.
<...>
(Solness sætter sig ved bordet.)
Hilde
(bag ham, læner sig over stolryggen)
Og så skiver vi på tegningerne. Rigtig – rigtig ˹pent og˺
varmt skriver vi. For denne her stygge ˹Roar˺ – ˹eller˺ { <...> }hvad han
nu heder.
varmt skriver vi. For denne her stygge ˹Roar˺ – ˹eller˺ { <...> }hvad han
nu heder.
Solness
(skriver nogle linjer, dere drejer hodet og ser op
{h}på hende)
H Sig mig en ting, Hilde.
Hilde
Ja?
Solness
Når De nu altså har gået og ventet på mig i-
gennem hele ti år –
gennem hele ti år –
Faksimile
38.
Hilde
Ja? Hvad så?
Hil
Solness
Hvorfor skrev De så ikke til mig en gang i-
mellem?
mellem?
Jeg var ræd for at det kunde gå istykker for mig da.
Hilde
Nej, for det var så spændende, det, ikke at vide
når De kom.
når De kom.
Solness
Og De var så viss på at jeg vilde komme?
Hilde
Hver evige dag trode jeg det fra tidlig om mor-
genen. Å, {d}Det var så vidunderlig spændende.
– Men vi skulde jo skrive på tegningerne, bygmester.
genen. Å, {d}Det var så vidunderlig spændende.
– Men vi skulde jo skrive på tegningerne, bygmester.
Solness
Vi skulde jo det.
Han skri
Hilde
(bøjer sig fremover, og se{ <...> }r ˹til˺ på , ˹mens˺ hvad han skriver)
Så godt ˹og˺ hjertevarmt. Å hvor jeg hader, – hvor jeg
hader denne Roald –
hader denne Roald –
Har De aldrig holdt så’n rigtig af nogen, De,
Hilde?
Hilde?
Hilde
(hårdt)
Hvad siger De?
Solness
Om De aldrig har holdt af nogen.
Hilde
Af nogen anden, mener De vel.
Solness
(ser op på hende)
Af nogen anden, ja. Har De aldrig det? I disse
ti årene. <...> Aldrig?
ti årene. <...> Aldrig?
Hilde
Å jo, så en gang imellem. En liden smule. Så’n
{f}For en uges tid eller så. Herregud, bygmester, De
véd da vel, hvorledes sligt noget har sig!
{f}For en uges tid eller så. Herregud, bygmester, De
véd da vel, hvorledes sligt noget har sig!
Solness
(ser op på hende)
Hvad er det, De er kommen for?
Hilde
Spild ikke tiden med snak. S Den stakkers
gamle manden kan gerne ligge der og dø for os
imens.
Faksimile
gamle manden kan gerne ligge der og dø for os
imens.
Solness
Svar mig, Hilde. Hvad er det, De vil mig?
Hilde
Jeg vil ha’ mit kongerige.
Solness
Hm.
(Han ser flygtigt mod døren til venstre og ved{-}
˹bliver˺
så at skrive på tegningerne.)
så at skrive på tegningerne.)
(Fru Solness kommer ind i det samme. Hun har
nogle pakker med sig.)
nogle pakker med sig.)
Fru Solness
Her
<...>
har jeg ta’t ud lidt til Dem, frøken Wangel.
De store pakkerne blir sendt ud a siden.
De store pakkerne blir sendt ud a siden.
Hilde
(i pinlig bevægelse)
Å hvor det er inderlig snilt af Dem alligevel.
Solness
(læser det skrevne igennem)
Aline!
Fru Solness
Ja?
Fru Solness
Ja naturligvis var hun der.
Soness
(lægger tegningerne i mappen)
Hm –.
Fru Solness
Hun stod ved pulten, som hun altid plejer – når
jeg går igennem m<...> værelset.
jeg går igennem m<...> værelset.
Solness
(rejser sig)
Så vil jeg gi’ det til hende da. Og sige hende at –
Hilde
(tar mappen fra ham)
Å nej, la’ da mig få ha’ den glæden! (går mod døren)
men vender sig) Hvad heder hun?
men vender sig) Hvad heder hun?
Solness
Hun heder f{
<...>
}røken Fosli.
Hilde
Isch, det høres jo så koldt! Til fornavn, mener jeg.
Solness
Kaja, – tror jeg.
Faksimile
39.
Hilde
(åbner døren og siger mildt og venligt)
Kaja! – Å kom her ind lidt! Bygme{
<...>
}steren vil ta-
snakke med Dem.
snakke med Dem.
(Kaja kommer indenfor døren.)
Kaja
(ser fors{ <...> }kræmt på ham)
Her er jeg –
Hilde
(rækker hende mappen)
Se her, Kaja. De kan ta’ dette her til Dem. For nu
har bygmesteren skrevet på –
har bygmesteren skrevet på –
Kaja
.Å endelig da!
Solness
Gi’ det til den gamle så fort De kan.
Kaja
.Jeg vil gå straks hjem med det.
Solness
Ja, gør det. Og så kan jo Ragnar komme til at bygge.
Kaja
Å, må han få komme her hen og takke Dem for alt –
Jeg vil ingen tak ha’. ˹Hils og˺
{S}sig ham det fra mig.
{H}Kaja
Ja, jeg skal –
Solness
Og sig ham så med det samme at herefter har jeg
ikke nogen brug for ham. Og ikke for Dem heller.
ikke nogen brug for ham. Og ikke for Dem heller.
Kaja
(sagte og bævende)
Ikke for mig heller!
Solness
Nu får De jo andre ting at tænke på. Og ta’ vare. Og
det er jo bare bra’, det. Ja, gå så hjem med tegningerne,
frøken Fosli. Fort! Hører De det!
det er jo bare bra’, det. Ja, gå så hjem med tegningerne,
frøken Fosli. Fort! Hører De det!
Kaja
(hikster efter vejret)
Ja, herr Solness.
(Hun går ud)
Fru Solness
Gud, for nogen lumske øjne hun har.
Solness
Hun! Det stakkers lille fæet.
Solness
Nå, herefter får vi jo ikke mere med de folk at gøre.
Og godt er det.
Og godt er det.
Fru Solness
Siger du dem virkelig op?
Solness
Ja.
Fru Solness
Hende også!
Solness
Var det ikke så, du helst vilde ha’ det?
Fru Solness
Men at du kan undvære hende – (standser og
kaster et blik på Hilde) Å, du har kanke enden
en i baghånden, du, Halvard?
kaster et blik på Hilde) Å, du har kanke enden
en i baghånden, du, Halvard?
Solness
Men kære, snille Aline da –!
Hilde
(lystig.)
Nej såmænd, fru Solness. Mig kan De være tryg
for. Jeg duer ikke til at stå ved skrivepulten.
for. Jeg duer ikke til at stå ved skrivepulten.
Faksimile
Fru Solness
Men nogen må jo Halvard ha’ hos sig –
Solness
(afledende)
Nå, nå, nå, – la’ os ikke tænke på det. For det gi’r sig
nok, Aline. Nu skal vi bare tænke på at flytte ind
i det nye hjemmet – så fort vi kan. Ikveld hejser vi
kransen oppe – h (vender sig til Hilde) helt øverst
oppe på tårnspiret. Hild Hvad siger De til det,
frøken Hilde?
nok, Aline. Nu skal vi bare tænke på at flytte ind
i det nye hjemmet – så fort vi kan. Ikveld hejser vi
kransen oppe – h (vender sig til Hilde) helt øverst
oppe på tårnspiret. Hild Hvad siger De til det,
frøken Hilde?
Hilde
(stirrer på ham med tindrende øjne)
Det blir forfærdelig dejligt at få sé Dem så højt
oppe igen.
oppe igen.
Solness
Mig!
Fru Solness
Å gud, frøken Wangel, – forestil Dem da ikke
sligt noget. Så svimmel som min mand er –
sligt noget. Så svimmel som min mand er –
{
<...>
}Hilde
Svimmel!
Men det <...>
Nej, det er han da rigtignok ikke.
Jo såmænd frøken W.
Men jeg har jo selv set ham
øverst oppe på et højt kirketårn.
øverst oppe på et højt kirketårn.
–[HIS: Det er vurdert slik at tankestrek markerer replikkskifte, jf. s. 65.] Ja det
<...> folk
siger jo det. Men det er umuligt
siger jo det. Men det er umuligt
Jeg er ikke svimmel! Det er bare indbildning
af dig! Jeg er det ikke!
af dig! Jeg er det ikke!
Fru Solness
Nej, hvor kan du nu sige det, Halvard? Du tåler
jo ikke engang at gå ud på altanen her oppe i
anden etage.
jo ikke engang at gå ud på altanen her oppe i
anden etage.
Solness
Du tar fejl, siger jeg.
Fru Solness
Nej, men du har jo altid været så, du. Hvorfor
vil du aldrig ud med det?
vil du aldrig ud med det?
Solness
Du tar fejl, Aline. Det kan du kanske få se ik{
<...>
}veld.
Fru Solness
Nej, det skal jeg da med guds hjælp aldrig få sé.
For jeg vil sk{k}rive til doktoren, – og han skal nok få
dig fra det.
For jeg vil sk{k}rive til doktoren, – og han skal nok få
dig fra det.
Solness
Men Aline da –!
Fru Solness
Jo, for du er jo syg, Halvard! Å gud, – å gud!
({h}Hun går ud til højre)
Faksimile
Hilde
(ser spændt på ham)
Er det så eller er det ikke?
Solness
At jeg er svimmel?
Hilde
At min bygmester ikke tør – ikke kan stige så
højt, som han selv bygger?
højt, som han selv bygger?
Solness
Er det slig De ser på den sagen?
Hilde
Ja.
Solness
Det ligger højere end jeg har tænkt på.
Hilde
(ser mod karnapvinduet)
Der oppe altså. Helt der oppe –
Solness
(går nærmere)
I det øverste tårnværelset kunde De få bo, Hilde. Kun-
de få det der som en prinsesse.
de få det der som en prinsesse.
Solness
Har jeg egentlig det?
Hilde
Fy, bygmester! De sa’, at jeg skulde bli prinsesse.
Og at jeg skulde få et kongerige. Og så tog De og –.
Nå!
Og at jeg skulde få et kongerige. Og så tog De og –.
Nå!
Solness
Er De ga
(varsomt.)
Er {d}De<...> ganske viss på at det ikke er så’n, en drøm –
en indbildning, som har fæstnet sig hos Dem?
en indbildning, som har fæstnet sig hos Dem?
Hilde
For De gjorde det kanske ikke?
Solness
Véd knapt selv –. (sagtere) Men det véd jeg rigtig-
nok nu, at jeg –
nok nu, at jeg –
Hilde
At De –?
Solness
– at jeg burde ha’ gjort det.
Hilde
(i udbrud)
Aldrig i verden er De svimmel!
Faksimile
Solness
Ikveld hejser vi altså kransen, Hilde.
Hilde
\
med et bittert drag /
Over Deres nye hjem, ja.
Solness
Over det nye huset. Som aldrig blir hjem for mig.
(Han går ud gennem havedøren.)
Hilde
(ser hen for sig med et tilsløret blik og hvisker
sagte. Der høres kun ordene:)
– – – forfærdelig spændende.
Faksimile
41.
Tredje akt.
(En stor, bred veranda, hørende til bygmester
Solness’s våningshus{,}. En del af huset med ud-
ga{g}ngsdør ud til verandaen. Rækværk fora{ <...> }n den-
ne tilhøjre. Længst tilbage, på verandaens smalsi-
de fører en trappe {m}ned til den lavere liggende have.
Store, gamle træer i haven <...> strækker sine grene
over <...> verandaen og henimo{ <...> }d huset. Længst til højre,
inde mellem træerne, skimtes det nederste af den
nye villa med stillads om tårnpartiet. L I bag-
grunden begrænses haven af et gærde. Udenfor gær-
det en gade med gamle, lave småhuse.[HIS: Her er det et slags v-tegn. Samme tegn står foran «(På verandaen». Det er uvisst hva tegnet betyr.] Aftenhim-
mel med solbelyste skyer.)
Solness’s våningshus{,}. En del af huset med ud-
ga{g}ngsdør ud til verandaen. Rækværk fora{ <...> }n den-
ne tilhøjre. Længst tilbage, på verandaens smalsi-
de fører en trappe {m}ned til den lavere liggende have.
Store, gamle træer i haven <...> strækker sine grene
over <...> verandaen og henimo{ <...> }d huset. Længst til højre,
inde mellem træerne, skimtes det nederste af den
nye villa med stillads om tårnpartiet. L I bag-
grunden begrænses haven af et gærde. Udenfor gær-
det en gade med gamle, lave småhuse.[HIS: Her er det et slags v-tegn. Samme tegn står foran «(På verandaen». Det er uvisst hva tegnet betyr.] Aftenhim-
mel med solbelyste skyer.)
(På verandaen står en havebænk langs husvæggen,
og foran bænken et langagtigt bord. Ved den anden
side af bordet en lænestol og n{ <...> }ogle lave taburetter.
Alle møblerne er af kurvfletning.
og foran bænken et langagtigt bord. Ved den anden
side af bordet en lænestol og n{ <...> }ogle lave taburetter.
Alle møblerne er af kurvfletning.
(Fru Solness, indhyllet i et hvidt uld kreps{
<...>
}jal
sidder ˹hvilende˺ i lænestolen og stirrer henover med højre)
sidder ˹hvilende˺ i lænestolen og stirrer henover med højre)
Faksimile
(Lidt efter kommer Hilde Wangel op ad trappen
fra haven. Hun er klædt som sidst og har sin hat
på hodet. På brystet bærer hun en liden kost af al-
mindelige småblomster.)
fra haven. Hun er klædt som sidst og har sin hat
på hodet. På brystet bærer hun en liden kost af al-
mindelige småblomster.)
Fru Solness
Har De været omkring i haven, De, frøken Wan-
gel?
gel?
Hilde
Ja, jeg har set mig om dernede.
Fru Solness
Og fundet blomster også, ser jeg.
Hilde
Å ja, dem er der jo mere[HIS: Det manglet et ord her. Førstetrykket har 'end'.] nok af. Så’n inde imellem
buskene.
buskene.
Fru Solness
Nej, er der det? E{r}ndnu? Ja, for jeg kommer der jo
omtrent aldrig.
omtrent aldrig.
Hilde
(nærmere)
Hvad for noget! Flyer De ikke ned i haven hver
dag da?
dag da?
Hilde
Nå,
{
<...>
}går De da men går De da ikke ned en gang i-
mellem og hilser på alt det dejlige, som der er?
mellem og hilser på alt det dejlige, som der er?
Fru Solness
Det er næs ble’t så fremmed for mig, altsammen.
Jeg er næsten ræd for at sé det igen.
Jeg er næsten ræd for at sé det igen.
Hilde
Deres egen have!
Fru Solness
Jeg synes ikke den er min længere nu.
Hilde
Å, hvad er det for noget –!
Fru Solness
Nej, nej, den er ikke det. Det er ikke som i mors og
˹fars˺ mors t{ <...> }id. De har ta’t så sørgelig meget væk af haven,
frøken Wangel. Tænk, – de har stykket ud, – og byg-
get huse for fremmede mennesker. Folk, som jeg ik-
ke kender. Og de kan sidde og se på mig inde fra
vinduerne.
˹fars˺ mors t{ <...> }id. De har ta’t så sørgelig meget væk af haven,
frøken Wangel. Tænk, – de har stykket ud, – og byg-
get huse for fremmede mennesker. Folk, som jeg ik-
ke kender. Og de kan sidde og se på mig inde fra
vinduerne.
Hilde
(med et { <...> }lyst udtryk)
Fru Solness?
Faksimile
Fru Solness
Ja?
Hilde
Må jeg sætte mig her og snakke med Dem.
Fru Solness
Ja, gerne det, – hvis De har lyst.
(Hilde flytter en taburet hen til lænestolen og
sætter sig.)
sætter sig.)
Fru S Hilde
Ah, her kan en sidde og sole sig som en kat.
Fru Solness
(lægger hånden let på hendes nakke)
Det er snilt at De vil sidde hos mig. Jeg trode, De
skulde ind til min mand.
skulde ind til min mand.
Hilde
Hvad skulde jeg hos ham?
Fru Solness
Hjælpe ham.
Hilde
Nej tak. Forresten er han ikke inde. Han går der
borte hos arbejdsfolkene. Men han så’ så glubsk
ud at jeg turde ikke snakke til ham.
borte hos arbejdsfolkene. Men han så’ så glubsk
ud at jeg turde ikke snakke til ham.
Hilde
Han!
Fru Solness
De kender ham ikke rigtig endnu.
Hilde
Er De glad nu De {
<...>
}skal flytte over i det nye?
Fru Solness
Jeg skulde jo være glad. For Halvard vil jo ha’ det
så.
så.
Hilde
Å, ikke just derfor, synes jeg.
Fru Solness
Jo, jo, frøken Wangel. For det er da min pligt at
bøje mig under ham. Men det ˹falder˺ er mangen gang så
svært at tvinge sit sind til lydighed.
bøje mig under ham. Men det ˹falder˺ er mangen gang så
svært at tvinge sit sind til lydighed.
Hilde
Ja, det må visst være svært.
Fru Solness
Det kan De tro. Når en ikke er bedre menneske end
jeg, så –
jeg, så –
Hilde
Når en har gå’t igennem så meget tungt, som De –
Faksimile
Fru Solness
Hvoraf véd De det?
Hilde
Deres mand sa’ det.
Fru Solness
Til mig rører han så lidet ved de ting. – Ja, De kan
tro, jeg har gået mere end nok igennem i verden, frø-
ken Wa{ <...> }ngel.
tro, jeg har gået mere end nok igennem i verden, frø-
ken Wa{ <...> }ngel.
Hilde
(nikker langsomt)
Stakkers fru Solness. Først så brændte det jo for Dem.
Fru Solness
Ja. Alt mit brændte.
Hilde
Og så kom jo det, som værre var.
Fru Solness
Værre?
Hilde
.Det som værst var.
Fru Solness
Hvilket, mener De?
Hilde
De misted jo begge de to smågutterne.
Faksimile
Fru Solness
Å, de, ja. Ja, sé, det var nu en ting for sig, det. Det
var jo en højere tilskikkelse. Og sådant noget får
en bøje sig under. Og takke til.
var jo en højere tilskikkelse. Og sådant noget får
en bøje sig under. Og takke til.
Hilde
Gør De da det?
Fru Solness
Ikke altid, desværre. Jeg véd jo så godt at det var
min pligt. Men jeg kan det ikke alligevel.
min pligt. Men jeg kan det ikke alligevel.
Hilde
Nej nej, det er så rimeligt, det, synes jeg.
Fru Solness
Og tidt og ofte så må jeg jo sige til mig selv at det
var en retfærdig straf over mig –
var en retfærdig straf over mig –
Hilde
Hvorfor det?
Fru Solness
Fordi jeg ikke var standhaftig nok i ulykken.
Hilde
Men jeg skønner da ikke at –
Fru Solness
Å nej, nej, frøken Wangel, – snak ikke mere til
mig om de to smågutterne. Dem skal vi bare være
glade for. For de har det så godt, – så godt nu.
Nej, det er de små tab ˹i livet.˺ som skærer en ˹så ind˺ i hjertet. At
miste alt det, som andre folk regner for næsten in-
genting.
mig om de to smågutterne. Dem skal vi bare være
Faksimile
glade for. For de har det så godt, – så godt nu.
Nej, det er de små tab ˹i livet.˺ som skærer en ˹så ind˺ i hjertet. At
miste alt det, som andre folk regner for næsten in-
genting.
Hilde
(lægger a{ <...> }rmene på hendes knæ og ser med et vindende
udtryk op til hende)
Sol<...>
Søde fru Solness, – fortæl mig, hvad det er
for noget?
for noget?
Fru Solness
Som jeg siger. Bare småting. Der brændte nu
alle de gamle portrætter˹ne˺ på væggene. Og alle de
gamle silkedragterne brændte. De, ˹som˺ havde hørt famil-
jen til i så langsommelige tider. Og alle mors og
bedstemors kniplinger – de brændte også. Og tænk –
smykkerne da. Og {d}alle dukkerne, –. Det var det tung-˹geste for mig˺
alle de gamle portrætter˹ne˺ på væggene. Og alle de
gamle silkedragterne brændte. De, ˹som˺ havde hørt famil-
jen til i så langsommelige tider. Og alle mors og
bedstemors kniplinger – de brændte også. Og tænk –
smykkerne da. Og {d}alle dukkerne, –. Det var det tung-˹geste for mig˺
Hilde
Dukkerne?
Fru Solness
Jeg havde ni dejlige dukker.
Hilde
Og de brændte også.
Hilde
Havde De gå’t og gemt på alle de dukkerne? Lige-
siden De var liden.
siden De var liden.
Fru Solness
Ikke gemt på dem. Jeg og dukkerne blev ved at leve
sammen siden også.
sammen siden også.
Hilde
Efter at De var ble’t voksen?
Fru Solness
Ja, længe efter den tid.
Hilde
Efter at De var gift også.
Fru Solness
Å ja, da. ˹Når bare ikke han så det, så –.˺ Men så blev de jo indebrændt, stakker. Der
var ingen, som tænkte på at redde dem. Å, det er grue-
ligt at forestille sig. Ja, De må ikke lé af mig, frø-
ken Wangel.
var ingen, som tænkte på at redde dem. Å, det er grue-
ligt at forestille sig. Ja, De må ikke lé af mig, frø-
ken Wangel.
Hilde
Jeg lér sletikke.
F{
<...>
}ru Solness
For det var jo på en måde liv i dem også. Jeg bar
dem under mit hjerte. { <...> }Ligesom små ufødte børn.
Faksimile
dem under mit hjerte. { <...> }Ligesom små ufødte børn.
(Doktor Herdal, med hatten i hånden, ser ud gen-
nem døren og får øje på fru Solness og Hilde.)
nem døren og får øje på fru Solness og Hilde.)
Doktor Herdal
Nå, De sidder altså her ude og lar Dem forkøle, De,
frue?
frue?
Fru Solness
Jeg synes ikke her er koldt.
Doktor Herdal
.Ja, ja. Men er her noget på færde? Jeg fik en billet fra
Dem.
Dem.
Fru Solness
(rejser sig.)
Ja, der er noget, jeg må tale med Dem om.
Doktor Herdal
Godt. Så går vi ind da. (til Hilde) I fjelduniform
idag også, frøken?
idag også, frøken?
Hilde
(lystig, rejser sig.)
Ja da. I fuld p{
<...>
}uds! Men idag skal jeg ikke op og
slå mig ihjæl. Vi to vil bli nedenunder og { <...> } sé på, vi,
doktor!
slå mig ihjæl. Vi to vil bli nedenunder og { <...> } sé på, vi,
doktor!
Fru Solness
(sagte, forskrækket til Hilde)
Hys, hys, – for guds skyld –. Nu kommer ham. Sé
at få ham fra det indfaldet. Og la’ os så være venner,
frøken Wangel. Kan vi ikke det?
at få ham fra det indfaldet. Og la’ os så være venner,
frøken Wangel. Kan vi ikke det?
Hilde
(kaster sig voldsomt om hendes hals)
Å, om vi bare kunde.
Fru Solness
(gør sig læmpeligt løs)
Så, så, så. Der kommer han, doktor. Lad mig få
snakke med Dem.
snakke med Dem.
Doktor Herdal
Er det ham, det gælder?
Fru Solness
Ja visst er det ham. Kom bare.
(Hun og doktoren går ind i huset.)
(Lidt efter kommer bygmester Solness fra haven
op ad trappen.) Et alvorligt drag lægger sig
over Hildes ansigt.)
op ad trappen.) Et alvorligt drag lægger sig
over Hildes ansigt.)
Solness
(ser mod husdøren, som netop lukkes)
Faksimile
Har De lagt mærke til det, Hilde, at så fort hun jeg
kommer, så går hun?
kommer, så går hun?
Hilde
Jeg har l{
<...>
}agt mærke til at så fort De kommer, så
får De hende til at gå.
får De hende til at gå.
Solness
Kanske det. Men jeg kan ikke gøre ved det. (ser
opmærksomt på hende) Fryser De, Hilde? Jeg synes,
De ser så’n ud.
opmærksomt på hende) Fryser De, Hilde? Jeg synes,
De ser så’n ud.
Hilde
Ja, Jeg kom nu netop op fra en gravke{d}lder.
Solness
Hvad skal det sige?
Hilde
At jeg har få’t frost i kroppen, bygmester.
Solness
(langsomt)
Jeg tror, jeg forstår –
Hilde
Hvad vil De her oppe n{
<...>
}u?
Solness
Jeg fik øje på Dem der borte fra.
Solness
Jeg vidste at hun straks vil{l}de gå, hvis jeg kom.
Hilde
Er det svært ondt for Dem, det, at hun så’n går af
vejen for Dem?
vejen for Dem?
Solness
På en måde kendes det som en lettelse.
Hilde
At De ikke har hende lige for øjnene?
Solness
Ja.
Hilde
At De ikke støt og stadig ser, hvor tungt hun tar
dette her med smågutterne?
dette her med smågutterne?
Solness
Ja. Mest derfor.
(Hilde driver henover verandaen med hænderne
på ryggen, ˹stiller sig ved rækværket og ser udover haven˺ og støtter panden mod husvæggen .)
på ryggen, ˹stiller sig ved rækværket og ser udover haven˺ og støtter panden mod husvæggen .)
Solness
Snakked De længe med hende?
Hilde
(står ubevægelig og svarer ikke)
Faksimile
Solness
Længe, spør’ jeg?
Hilde
(tier.)
Solness
Hvad snakked hun om da?
Hilde
(tier fremdeles)
Solness
Solness Stakkers Aline! Det var vel om smågutter-
ne det.
ne det.
Hilde
(gennemfares af en rykning i legemet, så nikker
hun hurtigt et par g{ <...> }ange.)
Solness
Forvinder det aldrig. Aldrig. (går næ{m<...>
}rmere) Nu
De står De der som en stenstøtte igen. Slig stod
De igårkveld også.
De står De der som en stenstøtte igen. Slig stod
De igårkveld også.
Hilde
(vender sig og ser alvorlig på ham)
Jeg vil rejse.
Hilde
.Ja.
Solness
Nej men det får De ikke lov til, Hilde!
Hilde
Hvad skal jeg gøre her nu?
Solness
Bare være her.
Hilde
(ser nedad ham)
Jo, tak skal Det ha’. Det blev nok ikke ved
{v}det.
Solness
( ˹uover{ <...> }lagt˺ uvilkårligt )
Så meget desto bedre!
Hilde
(hæftig)
Jeg kan ikke gøre noget ondt imod en, som jeg
kender. Ikke ta’ noget væk, som hører hende til.
kender. Ikke ta’ noget væk, som hører hende til.
Solness
Hvem siger at De skal det?
Hilde
(vedblivende)
Faksimile
En fremmed en, ja! For det er noget ganske an-
det ˹det˺. En, som en jeg aldrig ˹havde˺ har set ˹for mine øjne˺ –. Hun vilde jo
være bare som et navn for mig, hun. Og et navn
kan en stikke igennem med så mange knappe-
nåle, en selv vil. Men en, som jeg e{t}r kommet nær
ind til –. Nej da! Nej da! Isch!
det ˹det˺. En, som en jeg aldrig ˹havde˺ har set ˹for mine øjne˺ –. Hun vilde jo
være bare som et navn for mig, hun. Og et navn
kan en stikke igennem med så mange knappe-
nåle, en selv vil. Men en, som jeg e{t}r kommet nær
ind til –. Nej da! Nej da! Isch!
Solness
Men hvem siger at De skal gøre ondt imod noget.
Ta’ det, som hører en anden til!
Ta’ det, som hører en anden til!
Hilde
Å, bygmester, De véd visst godt, hvorledes det vilde
gå. Og derfor så rejser jeg.
gå. Og derfor så rejser jeg.
Solness
Og hvad skal der bli af mig når De er rejst?
˹
[HIS: Tilføyelsen er plassert i høyre marg.]
Hvad skal jeg ha’ at leve for da?
Bagefter?˺
Hvad skal jeg ha’ at leve for da?
Bagefter?˺
Hilde
˹
[HIS: Tilføyelsen mangler tilføyelsestegn. Den er plassert i henhold til førstetrykket.]Med Dem har det
˹vel˺ ingen nød˺ De har jo ˹Deres˺ pligter imod hende. Lev for de pligterne.
Solness
For sent. Disse her magterne, disse – disse –
Hilde
– dævlerne –
Solness
Ja dævlerne. Og troldet indeni mig også. De har
tappet alt livsblodet af hende. (lér fortvilet) For
min lykkes skyld gjord de det! Jo-jo! (tungt) Og
nu er hun død. ˹for min skyld˺ Og jeg er levende lænket til hende.
\Og jeg – jeg, som ikke kan leve livet glædeløst!/
Faksimile
45.
tappet alt livsblodet af hende. (lér fortvilet) For
min lykkes skyld gjord de det! Jo-jo! (tungt) Og
nu er hun død. ˹for min skyld˺ Og jeg er levende lænket til hende.
\Og jeg – jeg, som ikke kan leve livet glædeløst!/
(Hilde går omkring bordet og sætter sig på bænken
med armene på albuerne på bordpladen og hovedet
støttet i hænderne)
med armene på albuerne på bordpladen og hovedet
støttet i hænderne)
Hilde
Hvad vil De så bygge næstegang?
Solness
Tror ikke, det blir til
˹stort˺
noget
mere nu.
Hilde
Ikke så’nt et lunt, lykkeligt hjem for mor og far?
Og for barneflokken?
Og for barneflokken?
Solness
Gad vide om der blir blir brug for sligt noget her-
efterdags.
efterdags.
Hilde
Stakkers bygmester! Og De, s{å}om har gå’t her i
alle de ti årene, – og sat livet ind – bare på det.
alle de ti årene, – og sat livet ind – bare på det.
Solness
Ja, De må så sige, Hilde.
Å, jeg synes, det er rigtig så tosset, al så tosset altsam-
men!
men!
Solness
Hvilket altsammen?
Hilde
At en ikke tør gribe efter sin egen lykke. Efter si{n}t
eget liv! Bare fordi der står nogen ivejen, som en
kender!
eget liv! Bare fordi der står nogen ivejen, som en
kender!
Solness
En, som en ikke har ret til at gå forbi.
Hilde
Gad vide om en ikke havde ret ˹til det˺ igrunden. Men så
alligevel –. Å, den som kunde sove ifra hele
grejen!
alligevel –. Å, den som kunde sove ifra hele
grejen!
(Hun lægger armene fladt ned på bordet, hvi-
ler venstre side af hove{t}det på hænderne og hv <...> luk-
ker øjnene)
ler venstre side af hove{t}det på hænderne og hv <...> luk-
ker øjnene)
Solness
Havde De et godt h lunt, lykkeligt hjem oppe hos
Deres far, Hilde.
Deres far, Hilde.
Bare et bur havde jeg.
Solness
Og De vil sletikke did ind igen.
Hilde
(som før)
Skogfuglen vil aldrig ind
<...>
i buret.
Solness
Heller jage i den frie luften –
Hilde
(fremdeles som før)
Rovfuglen jager helst –
Solness
(ser hen på hende)
Den, som havde vikingtrods i livet.
Hilde
(med vanlig stemme, åbner øjnene men rører sig ikke.)
Og det andet. Si’g, hvad det var.
Solness
Robust samvittighed.
(Hilde retter sig livfuldt på bænken. Hendes øjne har
igen det glade tindrende udtryk.˹)˺ {)}Hu
igen det glade tindrende udtryk.˹)˺ {)}Hu
Faksimile
Hilde
(nikker til ham)
Jeg véd, hvad De kommer til at bygge næstegang, jeg.
Solness
Så? Og hvad blir det for noget da?
Hilde
Slottet.
Solness
Hvilket
{s}Hvad for et slot?
Hilde
Mit slot, kan De vel skønne.
Solness
Vil De ha’ et slot nu, Hilde?
Hilde
Skylder De mig ikke et kongerige, må jeg spørge?
Solness
Jo, jeg hører, De siger det.
Hilde
Nå. De skylder mig altså dette her kongeriget. Og
til et kongerige hører da vel et slot, skulde jeg tro!
til et kongerige hører da vel et slot, skulde jeg tro!
Solness
Ja, det plejer jo gerne være så.
Faksimile
46.
Hilde
˹Godt;˺
Nå,
så byg det for mig da!
Solness
(lér)
Og det så’n straks på timen?
Hilde
Ja da! For nu er de omme, – de ti årene. Og jeg vil
ikke gå og vente længer. Altså, – ryk ud med slot-
tet, bygmester!
ikke gå og vente længer. Altså, – ryk ud med slot-
tet, bygmester!
Solness
Det er ikke grejt at skylde Dem noget, Hilde.
Hilde
Det skulde De ha’ betænkt før. Nu er det for sent.
Altså – (banker i bordpladen) – slottet på bordet!
Det er mit slot! Jeg vil ha’ det straks!
Altså – (banker i bordpladen) – slottet på bordet!
Det er mit slot! Jeg vil ha’ det straks!
Solness
(læner sig med armene over ryggen på lænestolen)
Hvorledes har De tænkt Dem at det slottet skulde
være, Hilde?
være, Hilde?
(Hendes blik tilsløres lidt efter lidt. Hun stirrer
lige frem for sig.)
lige frem for sig.)
Hilde
(langsomt.)
Faksimile
Mit slot skal ligge højt oppe. Svært højt skal
det ligge. Og frit til alle sider. Så en kan se vidt,
vidt udover.
det ligge. Og frit til alle sider. Så en kan se vidt,
vidt udover.
Solness
Og et højt tårn skal der vel være?
Hilde
Et forfærdelig højt et. Og øverst oppe på tårnet
skal der være en altan. Og der oppe vil jeg stå –
skal der være en altan. Og der oppe vil jeg stå –
Solness
(griber sig uvilkårlig <...> om panden)
Kan De li{ge}ke at stå så svimlende højt –
Hilde
Ja da. Just der oppe vil jeg stå og se på de andre,
{ <...> }de, som bygger kirker. Og hjem for mor og far og bar-
neflokken. Og det skal De også få {f}komme op og
sé på.
{ <...> }de, som bygger kirker. Og hjem for mor og far og bar-
neflokken. Og det skal De også få {f}komme op og
sé på.
Solness
(går til bordet)
Får bygmesteren lov til at komme op til prinsessen?
Hilde
Hvis byg{g}mesteren vil.
Hilde
(nikker)
Bygmesteren, – han kommer.
Solness
Men får aldrig bygge mere, – stakkers bygmester.
Hilde
(livfuldt)
Jo da! Vi to skal være sammen om det. Og så
skal vi bygge det dejligste, det allerdejligste, som til
er i hele verden.
skal vi bygge det dejligste, det allerdejligste, som til
er i hele verden.
Solness
(hurtigt)
Sig mi{
<...>
}g hvad det er for noget, Hilde!
Hilde
(ser smilende på ham, ˹ryster lidt på hodet˺ spidser munden og taler som
til et barn)
Bygmelsterne – de er nogen svært – svært dumme
mennesker.
mennesker.
Solness
Ja, visst er de dumme, ja. Men sig mig så, hvad det
er for noget! Det, som er det dejligste i verden. Og
som vi to skal bygge sammen?
er for noget! Det, som er det dejligste i verden. Og
som vi to skal bygge sammen?
Faksimile
Hilde
( ˹tier lidt; et sorgmodigt drag går over hendes ansigt˺ ser på ham med tindrende øjne og siger med eftertryk)
Luftslotte.
Solness
Luftslotte?
Hilde
L
(nikker)
Luftslotte, ja. Ved De hvad så’nt et luftslot er for
noget?
noget?
Solness
Å ja, så omtrent. Og
{d}Det er jo det dejligste i verden,
siger De.
siger De.
Hilde
(rejser sig i hæftighed og slår ligesom afværgende
ud med hånden.)
Solness
˹
rejser sig
˺
Efter denne dag bygger vi to sammen, Hilde.
Solness
Ja. Et med grundmur under.
(Ragnar Brovik kommer ud fra huset. Han
bærer en stor ˹grøn˺ krans med blomster og silkebånd.)
bærer en stor ˹grøn˺ krans med blomster og silkebånd.)
Hilde
(i glædesudbrud)
Kransen! Å, det blir forfærdelig dejligt!
Solness
Kommer De med kransen, Ragnar?
Ragnar
Jeg havde lovet formanden det.
Solness
Nå, så går det vel bedre med Deres far da?
Ragnar
Nej.
Solness
Kvikked det ˹ham˺ ikke, det, som jeg havde skrevet?
Ragnar
Det kom for sent.
Solness
For sent!
Faksimile
Ragnar
Da hun kom med det, var han ikke ved samling
længer. Han havde fåt et slaganfald.
længer. Han havde fåt et slaganfald.
Solness
Men så gå da hjem til ham! Se da til Deres far!
Ragnar
Han behøver mig ikke mere.
Solness
Men De behøver da vel at være hos ham!
Ragnar
Hun sidder ved sengen.
Solness
(noget usikker)
Kaja?
Ragnar
(ser mørkt på ham)
Ja, – Kaja, ja.
Solness
Gå hjem, Ragnar. Både til ham og til hende.
Lad mig få kransen –
Lad mig få kransen –
Ragnar
De vil da vel aldrig selv –
Faksimile
Solness
L<...>
Jeg vil selv gå ned med den,
˹mener˺
siger
jeg! (tager
kransen fra ham.) Og gå så ˹De hjem.˺. Vi har ikke brug
for Dem idag.
kransen fra ham.) Og gå så ˹De hjem.˺. Vi har ikke brug
for Dem idag.
Ragnar
Jeg ved at De har ikke brug for mig
˹herefter˺
mere
. Men
idag blir jeg.
idag blir jeg.
Solness
Nå, så bli’, siden De endelig vil da.
Hilde
Bygmester, – her vil jeg stå og sé på Dem.
Solness
På mig!
Hilde
Det blir forfærdelig spændende.
Solness
Det snakker vi siden om.
(Han går med kransen ned ad trappen og bort
igennem haven.)
igennem haven.)
Hilde
(ser efter ham; derpå vender hun sig til Ragnar)
De kunde da gerne takket ham, synes jeg.
Faksimile
Ragnar
Takket ham? Skulde jeg takket ham?
Hilde
Ja, skulde De ikke det?
Ragnar
Det måtte da vel snarere være Dem jeg skulde
takke.
takke.
Hilde
Hvor kan De si’ sligt noget!
Ragnar
(uden at svare hende)
Men vogt Dem bare De, frøken. For De kender nok
ikke ham rigtig endnu.
ikke ham rigtig endnu.
Hilde
Jeg kender ham bedst, jeg.
Ragnar
(ler hånlig forbittret)
Takke ham! Han Kanske han s{l}elv også synes
at det, at jeg burde takket ham. ˹Takket ham for at˺ {H}han , som har
holdt mig nede år efter år. Han, som har
fåt far til at tvile på mig. Fåt mig selv til at
tvile{.}–. Og det altsammen bare for at –
at det, at jeg burde takket ham. ˹Takket ham for at˺ {H}han , som har
holdt mig nede år efter år. Han, som har
fåt far til at tvile på mig. Fåt mig selv til at
tvile{.}–. Og det altsammen bare for at –
Faksimile
48.
Hilde
For at –?
Ragnar
For han kunde få beholde hende hos sig.
Hilde
(med et sæt imod ham)
Det er ikke sandt! ˹Frøkenen ved pulten! Ja!˺
Ragnar
Det er sandt. Jeg har også været så blind at jeg ikke
så’ det, – ikke trode det før idag – da h{a}un selv sa’ det.
så’ det, – ikke trode det før idag – da h{a}un selv sa’ det.
Hilde
(som ude af sig)
Hvad sa’ hun! ˹Jeg vil vide det. Straks Straks˺
Ragnar
Hilde
˹
gnistrende
˺
Det får hun ikke lov til!
Hilde
(hurtig)
Ikke for ham heller!
Ragnar
Å nej, – jeg forstår jo det hele så godt nu. Herefter
vilde hun vel bare bli – til besvær.
vilde hun vel bare bli – til besvær.
Hilde
Ingenting forstår De – når De kan si’ sligt. Nej,
jeg skal fortælle Dem, hvorfor han holdt på hende.
jeg skal fortælle Dem, hvorfor han holdt på hende.
Ragnar
Og hvorfor da?
Hilde
For at få beholde Dem.
Ragnar
Har han sagt Dem det?
Hilde
Nej, men det er så! Det må være så! (vildt)
Jeg vil – jeg vil at det skal være så!
Jeg vil – jeg vil at det skal være så!
Ragnar
Og just da De
<...>
var kommen – så slap han hende.
Hilde
Ragnar
(eftertænksom)
Skulde han da ha’ gåt her, og været ræd for mig?
H{
<...>
}ilde
Han ræd! Så kry skulde De ikke være, synes jeg.
Ragnar
Å han må da vel for længe siden ha’ skønnet at jeg
duer til noget, jeg også. – For resten, – ræd, – det er
nu netop det han er, ser { <...> }De.
duer til noget, jeg også. – For resten, – ræd, – det er
nu netop det han er, ser { <...> }De.
Ragnar
<...>
Hilde
Han! Jo, bild mig det ind!
Ragnar
På sæt og vis er han ræd. Han, den store bygmesteren.
Men han er som på sit liv for at det skal komme ud
iblandt folk. Ta’ livslykken ifra mennesker, – slig,
som han har gjort både med far og med mig, – det
er han ikke ræd for. Men bare det det at klyve
op på et stakkers stillads, – det vilde han nok be’
gud bevare sig for!
Men han er som på sit liv for at det skal komme ud
iblandt folk. Ta’ livslykken ifra mennesker, – slig,
som han har gjort både med far og med mig, – det
er han ikke ræd for. Men bare det det at klyve
op på et stakkers stillads, – det vilde han nok be’
gud bevare sig for!
Hilde
Faksimile
Å, De skulde bare set ham så højt oppe, så ˹svimlende˺ højt opp
som jeg en{ <...> }gang så ham!
som jeg en{ <...> }gang så ham!
Ragnar
Har De set det?
Hilde
Ja det har jeg rigtignok. Så fri og stolt som han
stod og ˹fæsted˺ hang kransen o{ <...> }m kirkefløjen.
stod og ˹fæsted˺ hang kransen o{ <...> }m kirkefløjen.
Ragnar
Jeg ved at han har vovet det en gang i sit liv. En
eneste gang. Men aldrig i verden go Vi unge har
snakket så tidt om det. Men ingen magt i verden
får ha{n}m til at gøre det om igen.
eneste gang. Men aldrig i verden go Vi unge har
snakket så tidt om det. Men ingen magt i verden
får ha{n}m til at gøre det om igen.
Hilde
Idag gør han det om igen!
Ragnar
(hånligt)
Jo, det kan De tro!
Hilde
Vi skal få sé det!
Ragnar
Det får hverken De eller jeg sé.
Jeg vil se det! Jeg vil og jeg må sé det!
Ragnar
Men han gør det ikke.
Hilde
Hvorfor gør han det ikke.
Ragnar
Tør vel ikke. For han er nu engang slig, han, ˹–˺ den
store bygmesteren.
store bygmesteren.
(Fru Solness og doktor Herdal kommer fra hu-
set ud på verandaen.)
set ud på verandaen.)
Fru Solness
(ser sig om)
Er han ikke her? Hvor er han gåt hen da?
Ragnar
Bygmesteren er borte hos arbejderne.
Hilde
Han gik med kransen.
Fru Solness
Gik han med Kransen! Å, gud, – å gud! Brovik –
De må gå til ham! Se, at få ham herop!
De må gå til ham! Se, at få ham herop!
Faksimile
Ragnar
Skal jeg si’ at fruen vil snakke med ham?
Fru Solness
Å ja, kære, gør det. – Nej, nej, – sig ikke at jeg vil
ham noget! De kan si’ at her er nogen. Og { <...> }at han
må komme straks.
ham noget! De kan si’ at her er nogen. Og { <...> }at han
må komme straks.
Ragnar
Godt. Jeg skal så gøre, frue.
(Han går ned af trappen og bort gennem haven.)
Fru Solness
Å frøken Wangel, De kan ikke forestille Dem,
hvor angst jeg er for hans skyld!
hvor angst jeg er for hans skyld!
Hilde
Men er da dette her noget at være så svært ræd for?
Fru Solness
Å ja, det kan De da vel skønne. Tænk, om han gør
alvor af det! Om han nu finder på at stige op
på stilladset!
alvor af det! Om han nu finder på at stige op
på stilladset!
Hilde
(spændt)
Tror De han gør det.
Fru Solness
Å, en kan aldrig vide, hvad han kunde finde på.
Han kunde jo gerne være i stand til hvad det så
skal være!
Faksimile
Han kunde jo gerne være i stand til hvad det så
skal være!
Hilde
Aha, De tror kanske også at hva<...>
han – er så’n –
Fru Solness
Ja, jeg ved ikke længer, hvad jeg skal tro om ham.
For doktoren har fortalt mig så mangt og meget.
Og når jeg lægger det sammen med et og andet, som
jeg husker jeg har hørt ham si’ –
For doktoren har fortalt mig så mangt og meget.
Og når jeg lægger det sammen med et og andet, som
jeg husker jeg har hørt ham si’ –
(Doktor Herdal ser ud gennem døren.)
Doktor Herdal
.Kommer han ikke snart?
Fru Solness
Jo, jeg tænker da det. Der er ˹ialfald˺ gået bud efter ham.
Doktor Herdal
Men De må nok gå ind, De, frue –
Fru Solness
Nej da, nej da. Jeg vil bli’ her ude og vente på
Halvard!
Halvard!
Fru Solness
Doktor Herdal
Men der er kommet nogen damer til Dem –
Faksimile
Fru Solness
Å gud, det også! Og netop nu!
Doktor Herdal
Det er nogen, så som siger at de endelig må få
se på stasen.
se på stasen.
Fru Solness
Ja, ja, så får jeg jo
˹
vel nok˺ gå ind til dem d alligevel.
For det er jo min pligt.
For det er jo min pligt.
Hilde
Kan De ikke be’ de damerne gå sin vej det da?
Fru Solness
Nej, det går umulig an. Siden de er kommet her-
hen så er det jo min pligt at ta’ imod dem. (til
Hilde) Men bli’ De herude så læn{d}ge. Og ta’ imod ham
når han kommer –
hen så er det jo min pligt at ta’ imod dem. (til
Hilde) Men bli’ De herude så læn{d}ge. Og ta’ imod ham
når han kommer –
Doktor Herdal
Og hol se til at holde ham oppe med snak så
længe som muligt –
længe som muligt –
Fru Solness
J{e<...>
}a, gør det, kære frøken Wangel. Hold ham så fast,
som De bare kan.
som De bare kan.
Hilde
Var det ikke rettest at De selv gjorde det?
Faksimile
50.
Fru Solness
Jo, herregud. Det var jo min pligt. Men når en har
pligter på så mange kanter, så –
pligter på så mange kanter, så –
Doktor Herdal
(ser mod haven)
Nu kommer han!
Fru Solness
Og tænk – jeg, som må gå ind.
Doktor Herdal
(til Hilde)
Sig ikke noget om at jeg er her.
Hilde
Å nej. Jeg skal finde på noget ande{
<...>
}t at snakke
med bygmesteren om.
med bygmesteren om.
Fru Solness
Ja, hold ham endelig fast, frøken Wangel. For jeg
tror {d}at De kan bedst det.
tror {d}at De kan bedst det.
(Fru Solness og doktor Herdal går ind i huset.
Hilde blir stående igen på verandaen.)
Hilde blir stående igen på verandaen.)
(Bygmester Solness kommer fra haven op {
<...>
}ad
<...> trappen.)
<...> trappen.)
Hilde
Jaha, – det er mig, det, bygmester.
Solness
Å, er det Dem, Hilde. Jeg var ræd det skulde være
Aline og doktoren.
Aline og doktoren.
Hilde
De er nok svært ræd af Dem, De!
Solness
Så De tror det.
Hilde
Ja, folk siger jo at De er ræd for at krabbe omkring –
så’n på stilladserne.
så’n på stilladserne.
Solness
Nå, det er nu en sag for sig, det.
Hilde
Men ræd for det, – det er De altså?
Solness
Ja, jeg er det.
Hilde
Ræd for at De skal falde ned og slå Dem ihjæl?
Faksimile
Solness
Nej, ikke for det.
Hilde
Men for hvad da?
Solness
Jeg er ræd for gengældelsen, Hilde.
Hilde
<...>
For gengældelsen? (ryster på hodet) Det skønner jeg
ikke.
ikke.
Solness
Sæt Dem ned. Så skal jeg fortælle Dem noget.
Hilde
Ja, gør det.
(S Hun sætter sig i lænestolen. Solness står
foran hende.)
foran hende.)
Hilde
(ser forventningsfuld på ham)
Nå da, bygmester?
Solness
De véd sagtens at det første, jeg begyndte med,
det var med kirkebygninger.
det var med kirkebygninger.
Solness
For jeg, sér De, jeg var som gut gået ud fra et fromt
hjem på landsbygden. Og derfor så syntes jeg jo at
dette kirkebyggeriet, det var det værdigste jeg kunde
væl{d}ge. Når jeg vilde s{ <...> }lå ind på bygningsfaget.
hjem på landsbygden. Og derfor så syntes jeg jo at
dette kirkebyggeriet, det var det værdigste jeg kunde
væl{d}ge. Når jeg vilde s{ <...> }lå ind på bygningsfaget.
Hilde
Ja-ja.
Solness
Og til det kendte jeg mig kaldet og draget, som til in-
genting andet i verden.
genting andet i verden.
Hilde
Ja, det måtte da vel De –
Solness
Og det tør jeg nok si’ at jeg bygged disse her små,
fattige kirkerne med et så ærligt og varmt og inder-
ligt sind at – at jeg s<...>
fattige kirkerne med et så ærligt og varmt og inder-
ligt sind at – at jeg s<...>
Hilde
At –? Nå?
Solness
Ja, at jeg synes, han burde været fornøjet med mig.
Solness
Han, som skulde ha’ kirkerne, vel! Han, som de
skulde tjene til ære og pris for.
skulde tjene til ære og pris for.
Hilde
.Nå så! Men er De da viss på at – at han ikke var
– så’n – fornøjet med Dem.
– så’n – fornøjet med Dem.
Solness
(ser forundret på hende)
Han fornøjet med mig! Hvor kan De snakke så,
Hilde? Han som gav troldet i mig lov til at rumsté-
re slig, som det selv vilde! Han, som bød dem være
på pletten p<...> både nat og dag for at tjene mig – alle
disse – disse –
Hilde? Han som gav troldet i mig lov til at rumsté-
re slig, som det selv vilde! Han, som bød dem være
på pletten p<...> både nat og dag for at tjene mig – alle
disse – disse –
Hilde
Dævlerne –
Solness
Ja, både den ene slags og den anden slags. Å nej,
jeg fik nok føle at han ikke var fornøjet med mig. Og derfor
så lod han det gamle huset brænde –
jeg fik nok føle at han ikke var fornøjet med mig. Og derfor
så lod han det gamle huset brænde –
Hilde
Var det derfor?
Hilde
Hvad tid var det?
Solness
Det var da jeg bygged kirketårnet oppe i Lysanger.
Hilde
Det tænkte jeg mig.
Solness
For, ser De, deroppe på det fremmede sted, der gik jeg
så jævnlig og grubled med mig selv. Da så’ jeg så grejt,
hvorfor han havde ta’t mine små barn fra mig. Det
var for at jeg ingenting andet skulde ha’ at hæfte mig
ved. Sligt noget som kærlighed og lykke, forstår De.
Jeg skulde bare være bygmester. Ingenting andet.
Og så skulde jeg hele mit liv igennem gå her og tje-
ne ham. (lér) Men det blev der rigtignok ikke no-
get af.
så jævnlig og grubled med mig selv. Da så’ jeg så grejt,
hvorfor han havde ta’t mine små barn fra mig. Det
var for at jeg ingenting andet skulde ha’ at hæfte mig
ved. Sligt noget som kærlighed og lykke, forstår De.
Jeg skulde bare være bygmester. Ingenting andet.
Og så skulde jeg hele mit liv igennem gå her og tje-
ne ham. (lér) Men det blev der rigtignok ikke no-
get af.
Hilde
Hvad gjorde ˹De˺ så da?
Faksimile
Solness
Først grasked o{
<...>
}g prøved jeg mig selv –
Hilde
Og så?
Solness
Så gjorde jeg det umulige. Jeg, ligesom han.
Hilde
Det umulige!
Solness
Jeg havde aldrig før kunnet tåle at stige højt og
frit tilvejrs. Men den dag kunde jeg det.
frit tilvejrs. Men den dag kunde jeg det.
Hilde
(springer op)
Ja, ja, det kunde De.
Solness
Og da jeg stod helt der øverst ˹oppe˺ og hang kranem over
tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her. Herefter-
dags vil jeg være fri bygmester, jeg også. På mit områ-
de. Ligesom du på dit. Jeg vil aldrig mere bygge kir-
ker for dig. Bare hjem for mennesker.
tårnfløjen, så sa’ jeg til ham: Hør nu her. Herefter-
dags vil jeg være fri bygmester, jeg også. På mit områ-
de. Ligesom du på dit. Jeg vil aldrig mere bygge kir-
ker for dig. Bare hjem for mennesker.
Hilde
˹
med store tindrende øjne
˺
Det var sangen, som jeg hørte
˹gennem˺
oppe i
luften.
Hilde
Hvorledes det?
Solness
Det, at bygge hjem for mennesker, – det er ikke fem
øre værd, Hilde.
øre værd, Hilde.
Hilde
Siger De det nu?
Solness
Ja, for nu ser jeg det. Menneskene har ikke brug
for disse her hjemmene sine. Ikke for at være lykke-
lige, ikke. Og jeg vilde heller ikke havt brug for så’nt
et hjem. Ifald jeg havde ejet noget. (med en stille
forbittret latter) Se, det er helle opgøret, så langt,
– så langt, jeg sér tilbage. Ingenting bygget igrun-
den. Og ingenting ofret for at få bygge det heller.
Ingenting, ingenti{g}ng altsammen.
for disse her hjemmene sine. Ikke for at være lykke-
lige, ikke. Og jeg vilde heller ikke havt brug for så’nt
et hjem. Ifald jeg havde ejet noget. (med en stille
forbittret latter) Se, det er helle opgøret, så langt,
– så langt, jeg sér tilbage. Ingenting bygget igrun-
den. Og ingenting ofret for at få bygge det heller.
Ingenting, ingenti{g}ng altsammen.
Hilde
Og vil De aldrig bygge noget mere nu herefter?
Solness
Jo, netop nu vil jeg begynde
Hilde
Hvad da? Hvad da? Sig mig det fort!
Faksimile
52.
Solness
Det eneste, som jeg tror der kan rummes menneske-
lykke i.
lykke i.
Hilde
(ser fast på ham)
Bygmester, – nu mener De luftslottene vore.
Solness
Luftslottene, ja.
Hilde
Jeg er ræd, De vilde svimle før vi kom halvvejs.
Solness
Ikke når jeg får gå hånd i hånd med Dem, Hilde.
H{
<...>
}ilde
˹
med et drag af undertrykt harme
˺
Bare med mig? Skal vi ikke være flere i følge da?
Solness
Hvem ellers, mener De?
Hilde
Å, – hun, denne Kaja ved pulten. Stakker, – skal De
ikke ha’ hende med Dem også?
ikke ha’ hende med Dem også?
Solness
Åhå. Var det hende, Aline sad her og snake{t}d
˹for˺
med
Dem om.
Dem om.
Solness
Jeg s<...>varer <...>
(hæftig)
Jeg svarer Dem ikke på sligt noget! Helt og hol-
dent skal De tro på mig! ˹De skal bli’ ved at tro på mig.˺
dent skal De tro på mig! ˹De skal bli’ ved at tro på mig.˺
Hilde
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, delvis rundt rollenavnet.]
Så la’ mig få sé Dem fri og højt
oppe. Gør det umulige om igen.
Straks.˺
I alle de ti årene har jeg gået derhjemme og troet på
Dem. Bare troet på Dem. Hver dag har jeg i tankerne
set Dem fri og højt oppe.
Så la’ mig få sé Dem fri og højt
oppe. Gør det umulige om igen.
Straks.˺
I alle de ti årene har jeg gået derhjemme og troet på
Dem. Bare troet på Dem. Hver dag har jeg i tankerne
set Dem fri og højt oppe.
Solness
Å, Hilde, slig står en ikke til hverdagsbrug.
Hilde
(bedende)
Bare en enste gang til, bygmester! ˹Gør det umulige om igen˺
Solness
Kan ikke. Jeg har jo sagt Dem at hvad jeg gjorde
dengang, det var det umulige.
dengang, det var det umulige.
Hilde
Nå, så gør det umulige om igen da!
Solness
Sligt kan en aldrig gøre om igen.
Hilde
.Faksimile
Hvis jeg prøver det engang H. så vil jeg stå de{
<...>
}roppe og sige til ham
Hør mig, stormægtige herre, du får dømme om mig som du vil. Men
herefter vil jeg bare bygge det dejligste i verden. Bygge det for en
prinsesse, som jeg holder af.
Hør mig, stormægtige herre, du får dømme om mig som du vil. Men
herefter vil jeg bare bygge det dejligste i verden. Bygge det for en
prinsesse, som jeg holder af.
H.
Det vilde De si!
S.
Ja. Og så
vilde jeg si’ til ham; nu går jeg ned og slår armene om hende
og kys{ <...> }se hende
vilde jeg si’ til ham; nu går jeg ned og slår armene om hende
og kys{ <...> }se hende
H
Mange gange.
S
Mange mange gange.
H.
Og så –
S.
så vilde jeg svinge min hat og gå ned og gøre som jeg sa’
ham.
ham.
H.
Gør det umulige om igen!
Nu ser jeg Dem igen som da der var sang i luften
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
De kan det.
Solness
(ser på hende)
Hvorledes er De ble’t slig, som De er, Hilde?
Hilde
Hvorledes har De fåt {
<...>
}mig til at bli’ slig som jeg er?
Solness
˹
[HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]
Ja hvorledes? Ved at ville og
vove et umulige. ˺
Prinsessen skal ha’ sit slot.
Ja hvorledes? Ved at ville og
vove et umulige. ˺
Prinsessen skal ha’ sit slot.
Hilde
<...>
(jublende, klapper i hænderne)
Å, bygmester –!
Solness
Sit luftslot skal prinsessen ha’. ˹Det med grundmur under.˺
(I gaden har samlet sig en mængde mennesker, der
kun skimtes utydeligt mellem træerne. Musik høres
fjernt bag det nye hus.)
kun skimtes utydeligt mellem træerne. Musik høres
fjernt bag det nye hus.)
(Fru Solness, doktor Herdal og nogle damer kom-
mer ud på verandaen. Ragnar Brovik kommer sam-
tidig op fra haven.)
mer ud på verandaen. Ragnar Brovik kommer sam-
tidig op fra haven.)
Fru Solness
(til Ragnar)
Skal her være musik også?
Faksimile
Ragnar
Det er byggearbejdernes forening. (til Solness.)
Jeg skulde si’ fra fol<...> formanden, at je nu står han
færdig ˹til at gå op˺ med kransen.
Jeg skulde si’ fra fol<...> formanden, at je nu står han
færdig ˹til at gå op˺ med kransen.
Solness
Godt. (tager sin hatt.) Jeg går selv derned.
Fru Solness
(angst)
Hvad vil Du dernede, Halvard?
Solness
(kort)
Jeg må være nedenunder hos folkene.
Fru Solness
Ja, nedenunder, ja.
Solness
(med et fly
Slig som jeg plejer. ˹Sån til hverdags.˺
(Han går ned ad trappen og bort gennem haven)
Fru Solness
(råber efter ham over rækværket)
Men bed endelig manden, at han er forsigtig. Lov
mig det, Halvard!
mig det, Halvard!
Ser De så at jeg fik ret? Han tæn{
<...>
}ker ikke mere
på de galskaberne.
på de galskaberne.
Fru Solness
Å, hvor det letted. (til Hilde) Tak skal De ha’, at De
holdt så godt fast på ham.
holdt så godt fast på ham.
Doktor Herdal
(lystigt)
Ja, ja, D frøken Wangel, De forstår nok at holde en
fast, når De rigtig vil, De.
fast, når De rigtig vil, De.
(Fru Solness og doktor Herdal går hen til dame{
<...>
}rne,
som står og ser ud nærmere ved trappen. Hilde blir
stående i forgrunden ved rækværket.) Ragnar går
hen til hende.)
som står og ser ud nærmere ved trappen. Hilde blir
stående i forgrunden ved rækværket.) Ragnar går
hen til hende.)
Ragnar
(med undertrykt latter, halv sagte)
Ser De alle de ˹unge˺ folkene nede på gaden, frøken?
Hilde
Ja.
Ragnar
Det er kammeraterne som vil sé på mesteren.
Hilde
Hvad vil de se på ham for da?
Faksimile
Ragnar
De vil sé på at han ikke tør stige op på sit eget hus.
Hilde
Nej, vil de det, de gutterne?
Ragnar
(bider tænderne sammen)
Han har holdt os nede så længe, han. Nu vil vi sé
på at han også f<...> værs’go’ får holde sig nedenfor.
på at han også f<...> værs’go’ får holde sig nedenfor.
Hilde
Det får De ikke sé. Dennegang ikke.
HRagnar
Så? Hvor får vi se ham henne da.
Hilde
Højt – højt oppe ved fløjen, får De sé ham.
Ragnar
Han! Jo, De kan tro det!
Hilde
Han vil til toppen. Og
˹altså˺
så
får De se ham der også.
Ragnar
Ja, han vil, ja! Det tror jeg så gerne. Men han kan
simpelt hen ikke. Det vi{ <...> }lde gå rundt for ham på
halvvejen. Han måtte krybe n{ <...> }ed igen på hænder
og fødder.
simpelt hen ikke. Det vi{ <...> }lde gå rundt for ham på
halvvejen. Han måtte krybe n{ <...> }ed igen på hænder
og fødder.
Faksimile
Doktor Herdal
(peger henover.)
Se, se! Der går formanden opover stigerne.
Fru Solness
Og så har han den svære kransen at bære på også.
Å, bare han nu ta’r sig iagt!
Å, bare han nu ta’r sig iagt!
Ragnar
(stirrer vantro og råber:)
Men det er jo –!
Hilde
(i udbrydende jubel)
Det er bygmesteren selv!
Fru Solness
(skriger i forfærdelse)
Ja, det er Halvard. Å, du store gud –! Halvard –
Halvard –!
Halvard –!
Doktor Herdal
Hys, –
<...>
skrig ikke til ham!
Fru Solness
Jeg vil til ham! Få ham ned igen!
Doktor Herdal
Stå urørlige alle sammen! Ikke en lyd –
Faksimile
Hilde
(ubevægelig, følger ham med {j}øjnene)
Han stiger og stiger. Altid højere. Altid højere!
Se! Se bare!
Se! Se bare!
Ragnar
(åndeløs)
Nu må han vende om igen. Der er ikke råd
for andet.
for andet.
Hilde
Han stiger og stiger. Nu er han snart oppe.
Fru Solness
Å, jeg forgår af skræk. Jeg holder ikke det sy-
net ud.
net ud.
H.
Doktor Herdal
Hilde
Ragnar
(næsten målløs)
Men dette her er jo –
Faksimile
54.
Hilde
Hvor fri og tryg han står! ˹Slig har jeg set ham i alle de ti årene!˺
Se på ham! Nu
hænger han kran Forfærdelig spændende alligevel.
Se på ham! Nu hænger han kransen om spiret.
hænger han kran Forfærdelig spændende alligevel.
Se på ham! Nu hænger han kransen om spiret.
Ragnar
Dette her er som at stå og se noget rent umuligt.
Hilde
Ja, men det er jo netop det umulige også.
Kan De se nogen anden deroppe
hos ham.
hos ham.
R.
Der er ingen andre.
H.
Jo, der er en som han trætter
med.
med.
R.
De tar fejl –
Hører
De ikke sang i luften?
De ikke sang i luften?
Ragnar
Det er vinden i trætoppene.
Hilde
Jeg hører sang. En vældig sang. (råber) Se, se!
Nu tar han hatten af! ˹Han˺ Og hilser herned! – Å, så hils
da op til ham igen! (river s{ <...> }jalet af fru Solness’s
˹skuldre,˺ og svinger det m og råber opad) Hurra for byg-
mester Solness!
Nu tar han hatten af! ˹Han˺ Og hilser herned! – Å, så hils
da op til ham igen! (river s{ <...> }jalet af fru Solness’s
˹skuldre,˺ og svinger det m og råber opad) Hurra for byg-
mester Solness!
Doktor Herdal
Lad være! Lad være! ˹For guds skyld –˺
(Damerne på verandaen vifter med lommetørklæder-
ne og hurraråbet istemmes nede på gaden. Da forstum-
mer det pludselig og folkemængden slår over i et
forfærdelsens skrig. S Et menneskelegeme sammen
med planker og træstumper skimtes utydeligt at
styrte ned inde b<...>g bag træerne.)
ne og hurraråbet istemmes nede på gaden. Da forstum-
mer det pludselig og folkemængden slår over i et
Faksimile
forfærdelsens skrig. S Et menneskelegeme sammen
med planker og træstumper skimtes utydeligt at
styrte ned inde b<...>g bag træerne.)
Fru Solness
og damerne
(samtidigt)
Han falder! Han falder!
(Fru Solness vakler og segnes afmægtig bagover
og opfanges af damerne under råb og forvirring)
og opfanges af damerne under råb og forvirring)
(Menneskemængden på gaden bry{g}der stakittet ned
og stormer ind i haven. Doktor Herdal iler ligele-
des derned.{)}Kort ophold)
og stormer ind i haven. Doktor Herdal iler ligele-
des derned.{)}Kort ophold)
Hilde
(ser ufravendt op{ <...> }ad og siger som forstenet)
Min bygmester.
Ragnar
(støtter sig skælvende til rækværket)
Han må være knust. Dræbt på stedet.
En af damerne
Løb ned til doktoren –
Ragnar
Kan ikke røre mig af stedet.
Ragnar
forsø{ <...> }ger at råbe
Hvorledes er det? Er han ilive?
Stemmer
(borte i haven)
Bygmester {s}Solness er død.
Andre stemmer
(nærmere)
Hele hodet knust.
R Hilde
(vender sig til Ragnar og siger stille.)
Nu kan jeg ikke sé ham deroppe –
Ragnar
Forfærdeligt dette her. Han magted det altså dog ikke.
Hilde
(ligesom i stille forvildet triumf)
Men helt til toppen kom han. (strækker armene
opad og råber:) Min bygmester!
opad og råber:) Min bygmester!
Faksimile
